påkende verbumBøjning-r, påkendte, påkendtBøjningsformerpåkenderpåkendtepåkendtUdtale[-ˌkεnˀə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ə Betydninger afsige dom eller kendelse i en anlagt sagOrd i nærhedendømmeikendetilkendepådømmestatueretilpligtegøre ansvar gældende Henter ... Henter ... grammatikNOGEN påkender NOGETRigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager Grundloven53Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953; Kongelig Dansk Hof- og Statskalender - Schultz Information, 1992. Orddannelser Afledningerpåkendelsesb. Vis mere +