overhørig adjektivUdtale[ɒwʌˈhøˀɐ̯i]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAɒvor[ˈvɒ]ɔ̞whav[ˈhɑw]w/u̯ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneshhøne[ˈhœːnə]hødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯imilde[ˈmilə]i Oprindelseefter middelnedertysk overhörich, af overhoren 'ikke høre'Optræder kun i faste udtryk Vis mere +Faste udtryk (1)sidde overhørig ikke tage sig af; ikke tage hensyn tilSynonym negligereOrd i nærhedenikke gideforbande langt vækikke ville røre med en ildtangikke røre/løfte en finger Henter ... Henter ... grammatikNOGEN sidder NOGET overhørignu kommer det til at koste penge for de kommuner, der sad regeringens henstilling overhørig FamJour1984Familie Journalen (blad), 1984.