nævning
substantiv, fælleskønBøjning
-en, -e eller -er, -ene eller -erne Udtale
Oprindelse
afledt af verbet nævne i betydningen 'udpege, udvælge (til et bestemt formål)'
person uden juridisk uddannelse som udpeges til sammen med et antal andre lægfolk at afgøre skyldspørgsmålet i visse straffesager ved byretten og landsretten
Ord i nærheden
Henter ...
Én for én skulle nævningene love at følge retshandlingen omhyggeligt og dømme efter loven og sagens bevisligheder