Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

øver

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
øveren
øvere
øverne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
øːdøbe[ˈdøːbə]ø̞ː
whav[ˈhɑw]w/u̯
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Betydninger

1.
møde hvor en gruppe personer sammen indøver musiknumre, dans el.lign. før en optræden SPROGBRUG uformelt

Synonym

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
I Mejlgade er rockbandet Sonja Hald i gang med den ugentlige øver. I næste måned udkommer deres andet album
Stemningen i det lille lokale er intens, for det er sidste øver, inden Magtens Korridorer skal spille åbningskoncert på Orange Scene
Midt i en øver ringer der en telefon, og hun bliver aldeles rasende. Hvad ligner det midt i hendes undervisning
Det at være med i et band gav bare megameget selvtillid, for man er afhængig af hinanden. Hvis jeg ikke kom til øveren, kunne det hele være pisseligegyldigt, og hvis pianisten ikke kom til øveren, kunne det også være ligegyldigt
2.
(lydisoleret) rum hvor musikere eller sangere kan øve sig SPROGBRUG uformelt

Synonym

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
især i bestemt form singularis
det ensemble fik i den grad luft under vingerne fra starten. For næppe havde de forladt øveren, førend nummeret 'Hjem til Århus' .. blev en regulær landeplage
Det var hårdt. Benhårdt. Det var syv dage om ugen i øveren, der for øvrigt var C. V. Jørgensens gamle øvelokale, for at få tingene til at sidde lige i skabet
I år vil pladeselskaberne stille større krav til deres kunstneres forberedelse. Det er billigere at afprøve tingene hjemme i øveren end i studiet
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2017.

I andre ordbøger

I andre opslag