valen, adj. [ˈva·l(ə)n] jf. vâlen. Høysg. AG.144 (sml. Bertels.H.213.220). (nu kun dial. vaal(l)en. Moth.V27. Univ Bl.I.351 (sjæll.). Thorsen.187. LollO. Fr Grundtv.LK. 146. Rask.FynskeBS.66. Feilb.; opslagsform i MO.). best. f. og flt. valne [ˈva·lnə] (tidligere ogs. m. kort vokal, jf. Arkiv.XII.364). (ænyd. va(a)len, sv. no. valen (fsv. valin); besl. m. no. dial. vale, dyb søvn, og 1. led af Valmue samt (rimeligvis) mnt. welen, visne, tørre, ty. welk, vissen; sml. dvalen (2), jy. valmet, vaalsk (Feilb.) i sa. bet. og ssgr. som ænyd. vaalmundet, stammende (sv. dial. valmunnt, frossen om munden), sv. valhänd, no. valhendt, kold, klam om hænderne samt valne) 1) om et levende væsens fysiske tilstand.    1.1) (undertiden vanskeligt at skelne fra bet. 1.2 og 2; i rigsspr. kun i enkelte anv.) uden kraft, energi, spændstighed, det rette greb paa tingene olgn.; kraftesløs; slap; svag.   om person; ogs. (jf. frossen 3 slutn.) m. bibet. af, at vedk. er forknyt, bange. Moth.V27. *et Skyggeliv i Fred . . | Hvor man gaar som i en Døs, | Valen, død og magtesløs. Grundtv. PS.VII.346. skal jeg vise Jer, at jeg hverken er tosset eller valen, saa siig blot til (dvs.: som forblommet trusel om prygl). NPWiwel.NS. 241. især (jf. u. bet. 1.2) i udtr. som (ikke) være valen om (ell. paa. Fr Grundtv.LK. 146. i. se ndf.) fingrene, hænderne: han var ikke valen om Fingrene (dvs.: bange), den Karl. Grundtv.Saxo.II.288. *Gothen til at drage Sværd | Var om Haand for valen. sa.Snorre.II.7. (han) lod til at være en Karl, som kunde røre sig, og ikke var, hvad man kalder valen om Fingrene. NPWiwel.R.266. jf. (sj.): han er helt valen om Hjærtet over det, at Du skal væk. Schand.TF.I.169 samt: (han) løftede Maskingeværet. Hans venstre Arm var helt stiv af Vægten, og han var valen i Fingrene af Ubehag. Hemingway. Hvemringer Klokkerne for?II.(overs.1941).486.   om ting ell. forhold. (han talte) med valen Røst, som var Tungen . . bleven ham for lang i Munden (af skræk). GyrLemche.VK. 292. de valne Lussinger, man erindrede fra Skoletiden. PoulNørgaard.Da Christian var Husar.(1946).62. et valent haandtryk ┆ som adv.: (hestene) skrabede valent i Jorden. JVJens. CT.185. (han) strakte sin højre, vanskabte Haand ud mod Drengen, som trykkede den valent. HelgeKaarsb.HM.145. især om legemsdel (navnlig haand): Grundtv.PS.VII.514. *lad Haanden valen | famle om det møre Scepters Stok. Schand.SD.101. (spædbarnets) smaa, valne Læber. Rist.J.207. (Estrup) saa', at Regeringen vilde komme i valnere Hænder. KGBrøndst.E.173.    1.2) som p. gr. af (langvarig) kuldepaavirkning er (forkommen, forfrossen og) (næsten) følelsesløs; (næsten) stiv af kulde.   om levende væsen (person). de dyndvaade Stridsmænd blev snart saa valne, at de end ei formaaede at raade med Seilet. Grundtv.Saxo.III.190. Studenterne gik omkring med opslagne Kraver og røde Næser. B. var ogsaa forfrossen og valen. JVJens.D.32. Esp.190. uegl.: “du er jo ikke syg, vel?” – “Nej, men jeg er ligesom valen og fryser indvendig.” NMøll.H. 120. især (jf. u. bet. 1.1) i udtr. som være valen om (S&B. LollO. UfF.) ell. (l. br.) paa (S&B.) fingrene, hænderne olgn.: *Ild er behov | Ham som indkommer, | Og er paa Knæ hvalen. Sandvig.Edda.I.64. “Hvorfor bruger han Pidsken, og ikke Hornet, naar han vil have Nogen af Veien?” spurgte jeg . . “Nei, jeg er valen om Munden . .” svarede Kudsken. CBernh.NF.II.9. jf. (sj.): *Om Hjertet var Du bleven noget valen, | men her er Brændevin og Flæskebrød. Schand.UD.97.   om legemsdele. den gamle Stakkel fik sine valne Lemmer optøet. Grundtv.Saxo.III.380. *Han sang for at varme | sit valne Bryst. OlafHans.Tværveje. (1904).63. frysende Vognstyrere, der krummer de valne Tæer inden i Træskostøvlerne. Tejn. Drømmen og Virkeligheden.(1942).5. almindeligvis om fingre, hænder: Moth.V27. Mine Fødder vare Iis, mine Fingerender valne. Oehl.Er.III.116. *Folk paa Gaden gaae omkring | Med røde Næser, valne Fingre. Winth.II.80. Man gnider sine valne Hænder og godter sig i Stuens Lunhed. IRaunkiær. ID.88. 2) overf., om person(s optræden, følelser, ytring osv.): præget af undvigen, passivitet, ligegyldighed, svigtende lyst ell. evne til at tage et klart standpunkt, gaa ind for en sag, nære faste anskuelser, udvise handlekraft, beslutsomhed olgn.; lunken; uenergisk; holdningsløs; mat.   om person. *jordens gamle skaber | famled som en fusker, valen, grov. NMøll.R.39. Starkad (indgød) med sine stærke og manende Ord den vege og valne Ungersvend en ny Manddomsaand. JOlr.SD. I.339. (han er) høflig, aldrig irriteret som før, men blot valen og høflig. MartinAHans. NO.165. m. nærmere bestemmelse: Gorm er en gæv Hærmand . . dog er han lidt valen i Sindet. PVHammer. AleLangskægs Saga. (1900).17. jf.: (han) var valen paa Forstanden . . ubehjælpsom som et Barn. Markman. Fort.225.   om (ting ell.) forhold. en temmelig valen Satire over det kiøbenhavnske Fruentimmer. KritiskJournal.1771.182. Brandes. VII.35. et lunkent, tvivlraadigt, valent Svar. Hørup.I.109. af valen Humanitet har (højre) forsømt at bruge sin Magt i fuldt Mål. Biskop Fr.Nielsen.(1911).194. et valent Smil. Pol. ¹¹/₁1942.11.sp.2.   som adv. Catulus havde værget sine Passer saa valent at Cimbrerne var trængt over Alperne og nu stod nede i Italien. JVJens.CT.274. (han) udtalte sig valent. JacPaludan.S.129. ofte i forb. tage valent (fat) paa noget: man tog altfor valent og ængsteligt fat paa “Oprørerne”. Pont.FL.325. Sligt (dvs.: et hidsighedsdrab) undskyldtes, toges valent paa. MRubin.MB.208. Frisch.EK.I.212.

I. Val, en. [va^?l] (tidligere ogs. m. kort vokal, se APhS.VI.125, jf. best. f. Vallen. Bagges.NblD.41). gl. bøjningsform (i forb. paa vale; sml. forb. som paa tinge olgn.; arkais. (sj.)) vale. *Ingen som Brage kan sjunge paa Vale. Grundtv.PS.V.103. sa.Snorre.²[VI]. flt. (sj.; if. MO. uden flt.) -er (i bet. 2: Oehl. XXIV.199; i bet. 3: ThøgLars.ST.44.70). (ænyd. (bet. 1; i best. f.) valen (PClaussøn. Snorre.(1633).311. Kalk.IV.723); genopt. fra oldn. valr (bet. 1), jf. Val- 1 og oeng. wæl (i bet. 1 og 3 samt i bet.: “blodbad”), oht. wal (i bet. 3) samt litauisk velys, adj. “død”, veles, “de dødes aander”; arkais.) 1) (især i best. f.) koll.: de faldne paa slagmarken; ogs.: de krigere, som (if. valkyriernes bestemmelse) skal falde i et slag. Molb.HO. *Valen fælde de og ride | hjem. Den ældre Edda ved Winkel Horn.(1869).62. *nordiske Guder (gav) til Skænk aarlig | nyskabte Sol! | Derfor er Valen | viet Bevareren. JVJens.C.78. Sal.²XXIV.411.   især i forb. som kaare (RJHolm.Ældre Edda.(1874). 25. AxJuel.D.10), kejse (se I. kejse slutn.), skifte (Gjel.Br.24), vælge (Sandvig.Edda. I.121) val(en), (efter oldn. kjósa val) om højere magter (guddomme, valkyrier): udvælge, udpege de krigere, som skal falde i kampen. 2) (ved (Oehl.'s) misforstaaelse af bet. 1; jf.: “Neppe Dansk.” Levin.; nu næppe br.) døende ell. falden kriger. *Gammel nu . . | Gubben sidder ene; | Mødig, som den matte Val (Oehl.'s anm. smst.: Den døende Helt, der gik fra Valpladsen til Valhal). Oehl.Digtn.I.53. *man indbryder ei . . | I Kisten, som omhvælver Valens Been! | Forstyrrer ei for ingenting den Døde. sa.SO. (1812).76. Blich.(1920).III.158. *Tungt sukker Valen af gispende Barm. smst.IV.145. jf. Skoleprogr.Viborg.1807.9. Wilst. (Blandinger fra Sorøe.IV.(1832).69). 3) (af bet. 1 (under paavirkning af Valplads); jf. III. Val) slagmark; kampplads. Bagges.NblD.41. Helten paa Val var Hundsvot i Sal. Grundtv.Saxo.II.318. *Den sidste Flok af Fjendens Hær | Drog slagen fra Midsundes Bro, | Og over Valen fjernt og nær | Sank Nattens dybe Ro. CKMolb. SD.292. Drachm.DM.168 (se u. Piberdreng). *Slesvigs tabte Val. Rørd.GK.219. *Hæderen brødes med Skammen | Paa vort Europas Val. Friis - Møll.Ind.113. (jf. II. Val; l. br.) om kampplads til søs, paa havet: Ploug.I.7. *Rask han (dvs.: Tordenskjold) voxed op paa Val | Fra Matros til Admiral. GRode.FU.78.   ofte (delvis til næste gruppe) i (faste) udtr. for at falde, dø paa valpladsen. *Valen er den Seng, | Hvor herligt hviler | Den livstrætte Helt. Hauch.V.64. *Soldatens Øje er vaadt, | og Glæden er blandet med Sorg; | thi paa Valen sover Olaf Rye. Ploug.I.262. blive (liggende) (jeg har ikke isinde at blive liggende paa Valen (Ing.EF.I.65: Marken) imorgen. Ing. De Underjordiske.(1817). 102. (falkenes) Slagsmaal . . endte med, at een blev paa Valen, dræbt af en Klo gennem Hovedet. OrnitholFT.XXXI.67. spøg.: et mægtigt sviregilde, hvor de fleste blev (liggende) paa valen ┆ ), falde (Jer.51.47 (1931; 1871 afvig.). han (dvs.: en lægemissionær, der er død paa arbejdsmarken) er faldet paa selve Valen. BerlTid.¹⁰/₈1940.M.7.sp.1), ligge (slagen) (*Bølger paa Bølger optaarnede laae, | Alt som Dynger af Slagne paa Valen. Grundtv.SS.II.96. nu laa hun (dvs.: en kvinde, der er død efter et fosterfordrivelsesforsøg) her død paa Valen. JVJens.RF.185), segne paa valen (Grundtv.Krøn.65).   (jf. foreg. gruppe) overf. *Jeg titter . . ind i Salen, | som nylig straalede i festlig Glans. | Et skummelt Mørke ruger over Valen. Rode. VR.47. *Dampere lodsed og lasted; | Der var Støj fra Maskiner paa Døgnlivets Val. FrNygaard.FD.38.

III. Val, en. (snarest sideform til Vold (= slette), maaske dog blot særlig (af Vold (og I. Val 3)) paavirket anv. af II. Val; arkais., nu næppe br.) (græsklædt) mark, slette. *Paa faste Val og paa den grønne Strand, | At ofre villig baade Liv og Blod. Grundtv.PS.III.2. *Saa gik han (dvs.: Adils) ud af Upland-Sal, | Ham fulgte Kæmper stærke, | Saa stod han paa den slette Val. smst.IV.22.