tærske, v. [ˈtɐ̤r̥sgə] ell. (dagl., i rigsspr. uden for bet. 1-2) [ˈtæsgə] (jf. skrivemaaden tæske. RudBay.EP.I.148. Schand. BS.41. AndNx.LK.116. sml. UnivBl.I.392. Thorsen.18. Feilb. LollO.). (dial. træske. Feilb. jf. ndf. l. 42). dels m. svag bøjning: præt. -ede ell. (ved paavirkning fra den stærke bøjning) † torskede (udtorskede. Baden.JurO. I.262); part. -et ell. (vel ved indflydelse fra den stærke bøjning; nu næppe br.) -en (Korn, baade tærsken og utærsken. Cit.1731. (RNielsen.Sejerø.(1923).81)); dels (nu kun dial.) m. stærk bøjning: præt. ta(r)sk (1Krøn. 21.20 (Chr.VI; 1871: tærskede). Sort.PSkan. 47. Grundtv.SS.II.148. Drachm.DJ.II.69. JVJens.HF.60. Gravl.T.49. sml. UnivBl.I. 392. Esp.349. Thorsen.88. Feilb. LollO.), to(r)sk (JBaden.Gram.136. MO. (“hos Almuen”). Esp.349), trask (Blich.(1920).XIV. 154. Feilb.); part. to(r)sket (taa(r)sket) (DL.1–24–23. Agerdyrkningen efter de nyeste Erfaringer.(overs.1772).71. FarumEr.99. Rask. De tiVezirer.(1829).20. Sv Grundtv.FÆ. II.56. Wied.Silh.120. sml. UnivBl.I.392. Esp. 349. Thorsen.88. Feilb. LollO.), to(r)sken (taa(r)sken) (Reenb.Æ.13. OeconJourn.1757. 180. Blich.(1920).XXII.102. JakKnu.S.61. CReimer.NB.412. Feilb. i forb. m. have: Blich.(1920).XXI.163. HPHansen.Trange Kaar.(1932).54. Korch.LL.116), hvortil best. f. og flt. to(r)skne (OecMag.I.157. Riber.II. 167), tu(r)sket (Dania.IX.39 (sydsjællandsk)), tu(r)sken (Moth.T84. Sort.(Saml Danske Vers.¹VI.150). jf. JBaden.Gram.136), trosket, trosken olgn. (Feilb.). vbs. -ning (s. d.), jf. Tærsk, Tærskeri. (ænyd. tærske (se lemtærske), te(r)ske, threske (præt. tarsk, to(r)sk, part. torsket, tu(r)sket, (af)-trøsket), glda. thærskæ (Ruth.3.2 (GldaBib.)), æda. therskæ (Småstykker.(1884-91).32), sv. tröska (fsv. d. s. og þryskia, þriska m. m.), no. treske, oldn. þryskva, þriskja, glno. þreskja, mnt. derschen, oht. dreskan (nht. dreschen), oeng. þerscan (eng. thresh, thrash), got. þriskan; grundbet.: søndertrampe med fødderne, sml. (sandsynligvis laant fra germ.) ital. trescare, stampe med fødderne, danse, sp.-port. triscar, stampe med fødderne, oldfr. treschier, danse; jf. II. torske, I-II. Tærskel   i bet. 1-2 især landbr., i de øvrige bet. dagl. (ell. dial.)) 1) behandle den afhøstede sæd (af de alm. kornsorter) med slag af en stok, plejl ell. i en maskine (tidligere ogs. ved stampning af dyr olgn.) og derved skille kernerne fra straaet; ogs. om lign. behandling af andre afgrøder, fx. bælgfrugter, hvorved frøene skilles fra frøhus olgn., ell. af tørrede blade for at fraskille stænglerne (Manufact.(1872).254).    1.1) i al alm. (han) tærskede (Chr.VI: tarsk) Hvede. 1Krøn.21.20. en kalv, som er oplært, og elsker at tærske (1931: tærskede villigt). Hos.10.11(Chr.VI). Holb.JH.I.250. Byg-Sæden skal, efter at den er tærsket af Straaet, igien sammenføres. JPPrahl.AC.81. *Lad . . Bondemanden | Tærske Kornet paa sin Lo. Oehl.XIV.59. *Vi tærskede Mais og vi tærskede Raps, | Og Fogden tærskede (se bet. 3.2) os omkaps. ARecke.81. (raps) blev taarsken paa et stort Sejl. JySaml.4R.V.207. der (var) en Husmand, som task i Præstegaarden. NordsjællF.II.112.   i forb. m. præp. med til angivelse af det benyttede redskab. Dild tærskes (1931: knuser man) ikke med Tærskevogn. Es.28.27. Vi brugte Mejered og vi task med Plejel. Gravl.E.45. Vi tærskede med Maskine, Damptærsker. ErlKrist.NS. 111.   (jf. bet. 3) i forb. m. præp. paa: slaa (paa sæden) med en plejl. Midt paa Loen fremlegges 10 Neger, 5 paa hver Side . . og saa nær sammen, at man vel kan tærske paa een ad gangen. JPPrahl.AC.79.   part. tærsket anv. som adj. *tursken havre. Sort. (SamlDanskeVers.¹VI.150). Bornh.Samlinger. XVII.(1926).36.    1.2) i særlige forb. m. adv.   (nu l. br.) i forb. tærske af. 1. d. s. s. bet. 1.1; ogs. (jf. bet. 2) m. h. t. kerner (frø): skille fra straaet ved at tærske (1.1); aftærske (1). Moth.T84. Clitau.PT.130. et Aar tarsk (han) 16 Traver Rug af, og deraf blev kun 2 Tdr. Rug. AarbHards.1937.1. 2. blive færdig med at tærske; aftærske (2). Moth.T84. jf. VSO.I.115.   tærske op, (især dial.) tilendebringe tærskningen; optærske. Moth. T84. Hamann.FynskLandmandsliv.(1905).59.   tærske ud, (jf. udtærske; nu næppe br.) tærske (1.1); aftærske (1); ogs. d. s. s. aftærske 2 (jf. VSO.VII.386). Moth.T84. vAph. (1764).    1.3) i særlige udtr. (til dels med videre anv.). tærske rent, se III. ren 2.3. tærske til punds, for, i, paa tønden, i tøn detal, se Pund 2.1, Tønde, Tøndetal. tærske for halm, (ænyd. d. s. (Kalk. II.131. PSyv.II.18); om oprindelsen se Langhalm sp. 366^30ff.; sml. u. slide 1.3; nu kun dial.) arbejde (stærkt) med ringe udbytte ell. forgæves; tærske (for) langhalm (se Langhalm 2.1). VSO.II.504. et Skolevæsen, der holdt sig til Skallen og tarsk for Halmen. Grundtv.HV.III.346. Krist.Ordspr.nr.9710. jf. bet. 4.2: tærske (for) langhalm, se Langhalm 2. tærske tomt straa olgn., (jf. ty. (leeres) stroh dreschen i lign. bet.; nu næppe br.) udføre unyttigt ell. forgæves arbejde; tærske (for) langhalm (se Langhalm 2.1). hans Herre reiser, fordi han ikke vil tærske tomt Straae; fordi han seer at al Umage, er forgieves. Skuesp.VII.135. jf.: Kritikken tærsker kun på tomme Avner, når den vil skille Klinte fra Hvede i hans Værker. Hjort.Krit Lit.II.149.   i ordspr., talem. olgn. binde munden (til) paa den okse, der tærsker, se binde 1.2. (især dial.:) man skal tærske eller gaa af loen (drikke eller gaa af kroen) ell. tærsk, naar du er i loen (drik, naar du er i kroen). Mau.I.136. Krist. Ordspr.nr.9705-6. FynskHjemstavn.1930.47. Feilb. 2) m. h. t. mængde, kvantum af korn (frø): udvinde ved at tærske (1.1). jeg (avlede) sytten Traver og ni Neeger, hvoraf jeg tarsk 14 Tdr. 5 Skp. Rug. Tilskuerenf.Landvæsenet. 1799.230. 18 Traver, af hvilke han tarsk 9 Tdr. Byg. Begtr.Sjæll.II.80. Der tærskes 4 bushel hvede i minuttet. De derovre.(1912).79. 3) overf. anv. af bet. 1, om handling ell. foreteelse, der minder om tærskning, især med plejl.    3.1) (jf. bet. 3.2) i al alm. om levende væsen: føre et ell. flere kraftige slag mod noget med en genstand (stok olgn.) ell. legemsdel (fx. hale, haand ell. (nu næppe i rigsspr.) fod); slaa haardt til ell. i noget ell. (nu næppe i rigsspr.) sparke til, trampe paa noget. Moab skal tærskes (1871: nedtrædes) under ham, som man tærsker (1871: nedtræder) halm i møg. Es. 25.10 (Chr.VI). det fierde dyr . . skal æde al jorden, og tærske (1871: søndertræde) den, og knuse den. Dan.7.23 (Chr.VI).   uden obj. da han kom bag ved hoppen, så tarsk hun til ham, så han fór til vejrs. Skattegraveren.1887.I.197. Torsken den tarsk (task, “slog med Halen”). AarbLollF.1942.58. i rigsspr. især (m. overgang til bet. 4) i forb. som tærske i klaveret, i tangenterne olgn., som udtr. for larmende (og ukunstnerisk) klaverspil: hamre (2.1); tampe (1.2).    3.2) (jf. lemtærske; i rigsspr. næsten vulg.) m. h. t. levende væsen ell. (nu sj.) legemsdel: klø, prygle, tampe (som straf, tugtelse); især: prygle haardt og vedholdende; give tærsk (2). min Rygg (blev) brav tærsket af min Hustrue. Holb.Jep.I.3. han (dvs.: en skoledreng) er bleven tærsket i Næverne. Tode.V.153. der skulde Ingen tænkt andet, end at han med det samme vilde fløiet paa ham og torsken ham. Blich.(1920).XXVI.4. hvor jeg vilde tærske Dig, hvis Du blev min Kone! Wied.BSt.123. *Lad nu Hesten rende | rask paa rappe Hove | over Heden . . | Tærsk den, hvis den trættes. TomKrist.(Isl Sagaer.II.251). jf.: da vil jeg tærske Eders Kjød med Torne af Ørken. Dom.8.7.   (fanden) tærske mig, (sml. fanden piske mig u. II. piske 1.2; sj.) brugt som ed. Der skal du tærskedig se Madvarer, tænkte vel Hunden. JacPaludan.EV.65.   i forb. m. obj.-præd. olgn. (sml. u. Skærtorsdagssuppe). (han) lod sine øvrige Krigsfanger . . terskes ihjel. EJessen.RI.17. B. tæskede ham grøn og blaa. TomKrist.Overs.afFarrell: UngeLonigan. (1942).47.   i særlige forb. m. adv. tærske af, (nu sj.) give en ordentlig dragt prygl. Moth.T84. VSO.I.115. tærske (i)gennem, (jf. gennemtærske 1) d. s. Moth.T84. jeg fik fat paa en Bondekarl der stod og gloede, og terskede ham igjennem. Goldschm.Hjl.I. 164. S&B. Feilb.   uden obj., i forb. tærske (løs) paa (en). Cit.1721.(Kall399a.99^v). de (gav) sig til at tærske paa dem af fulde Livs Kræfter. Biehl.DQ.I.125. jeg tog til Svøben og task paa Øgene. JVJens.HF. 60. (han) tæskede løs paa mig. MKlitgaard. GM.141.   (jf. u. Tærsk 2) uegl.: til-, uddele slag; tilføje nederlag i kamp. det var grueligt at see, hvor glubsk de Vovehalse (dvs.: oldtidskæmper) tarsk paa hinanden. Der vankede da paa begge Sider Hug. Grundtv. DV.I.387. *Tyrken tarsk' dem (dvs.: englænderne), som med Plejel. Drachm.DJ.II.69.    3.3) med et ell. flere kraftige slag fjerne noget ell. slynge det bort ell. kaste, slynge noget haardt imod noget andet. Svirp, sa' han Per, han tarsk hans kat i kjærnemælk. Krist.Ordspr.419. (man) blander Kortene paany, man tærsker det ene Kortblad i Dækket efter det andet som naar Grovsmeden slaar til med Hammeren. JVJens.C.153. *de arge Smaadjævle hun tærsked i Gulv (jf. u. Gulv 1.1). Aakj.SV.II.175. i Cirkus (ser man) Negre i røde Skjorter jage rundt for at tærske Hattene af hinanden. Wanscher.(KunstmusA.1915.140).    3.4) om ting, visse naturfænomener: bevæge sig mod ell. ramme noget (gentagne gange) med haarde slag; piske (II.2.2); ogs. (m. særlig tanke paa lyd): bevæge sig (i luften) med stærke smæld olgn. *Regnen i Tordenskræpperne task. ThøgLars. (ChrNBrodersen.ThøgerLarsen.I.(1942).232). I Havstokken tærskede Bølgerne løs. CF Mortens.KA.55. et haardt Pust kom forfra, saa Sejlene tærskede. KnudAnd.HH.143. Blæsten . . tærsker os om Ørene. MLorentzen. AL.14. (en) tærskende Sneregn. SorøAmtstid. ²¹/₃1946.4.sp.3. jf.: Trommen . . overdøver Skalmejen med sin grove, brovtende og tærskende Takt. JVJens.LB.60.   (jf. bet. 3.3) m. obj. og adv. ell. præp.-led: slaa mod ell. til og føre i en vis retning. *Stormens Slag, | som tærsker stride Totter | af det straaklædte Tag. JVibe.RS.²(1921).79. (skibs-) Skruen graver i agter, tærsker en hvid Malstrøm af Vand op om sig. JVJens.RF.38. det lød som naar Vinden tærsker en Dør i. sa.Møllen.(1944).16. 4) overf., som nedsæt. udtryk for (anden) intens, vedholdende, triviel virksomhed.    4.1) m. h. t. kort(spil); egl. (jf. bet. 3.3): kaste kortene haardt mod bordet, naar der spilles ud, lægges til; nu nedsæt. betegnelse for at spille kort (længe, ivrigt) (jf. tampe 1.2); i forb. tærske kort ell. (især) tærske i kortene. Det er . . ikke til at begribe, hvor det kan more Nogen, at sidde og tærske i Kortene. AntNiels.FL.III.50. de (drak) og tærskede i Kortene. JVJens.NH.71. de sad og tæskede Kort. AndNx.DM.III.77. Feilb. UfF.    4.2) (nu mindre br.) m. h. t. læsning, lektier, kundskaber: mase med; slide i; terpe; gennemgaa (noget besværligt, langtrukkent, kedeligt). *Thi jeg maa plukke i Ciceros Laser, | tærske paa en kjedelig, lang Kommentar. Ploug.I.71. heller ikke paa Husmoders og Børns Moralitet synes . . den evige Tærsken Bibelsteder at have haft den forønskede Indflydelse. HSchwanenfl.M.I.13. Barnet tærsker i sine Lektier. D&H. nu især (jf. gennemtærske 2) i forb. tærske igennem. S&B. Balles Lærebog . . tærskede vi igennem fra A til Ø. Skjoldb.MM.I.22. Vor Ungdom.1942/43.261. de (fire udenrigsministre) tærskede den italienske Traktats Bestemmelser igennem paany. ErikMøll.(Gads Mag.1946.465). jf.: hvor findes de Raad og Midler . . som ikke er tærsket igennem saa tidt, at en Gentagelse fra Tryk grænser til Trivialitet. BornholmsLandbrug.1932.205.sp.1. tærske noget ind i en, banke (II.3.1), tampe (1.2), terpe noget ind i en. VKorfitsen.KF.67. (hun) tærskede Brokker af Viden ind i Hovedet paa en halv Snes Pigebørn. Rimest. Overs.afGide: VatikanetsKældere.(1942).95.   (jf. fortærsket; l. br.) m. h. t. emne, melodi osv.: behandle, gentage (for) ofte, især: saa mange gange, at det efterhaanden virker kedeligt, flovt, forslidt. *just derfor er de (dvs.: skuespillene) tærsket fortidt, | Saa at spille dem er næsten en Fallit. Recke.ST.9. 5) om person: bevæge sig hurtigt, skyndsomt ell. voldsomt; ofte i forb. tærske af, omkring (UfF.). *tarsk han end nok så drabelig løs (dvs.: under dansen), | og føg de (dvs.: de øvrige dansende) tilværs som Avner, | de daled atter i Klumper omkring | den tåvlige Københavner. Blaum.AH.139. 6) (sml. piskende (u. II. piske 6) og torskende i sa. anv. samt jy. torsken som forstærkende adj.; dial.) part. tærskende anv. som forstærkende adj. (Feilb.) og adv. det (var) tæskende taabeligt. ErlKrist.NS.113. han blev saa tærskende gal. UfF.

tærske, v.
1.1)  tærske i klaveret olgn. jf., m. obj.: Han tæsker sine artikler i skrivemaskinen. Perspektiv.1954/55.nr.6.52.sp.2.
2.1) ældre: at spille Comedie .. er nok saa godt, som idelig at tærske i de Kort. 1787.(Biehl.LevnetsLøb.(udg.1986).93).

Tærsker, en. [ˈtɐ̤r̥sgər] (nu kun dial. Tærskere. NvHaven.Orth.108. Esp.349. Fr Grundtv.LK.257). flt. -e. (ænyd. tersker(e), tærsker, tørsker, ogs. tesker (OFCRasmussen.Gisselfeld.(1868).25)) 1) om person.    1.1) (jf. tærske 1.1 og Dag-, Pund-, Stand-, Tøndetærsker, Tærskemand) person, der tærsker korn olgn.; spec.: person (daglejer olgn.), der mod betaling tærsker korn for en anden; ogs.: person, der arbejder ved et tærskeværk. DL.3–19–6. Holb.Ep. (BruunsUdg.V.302). Det Aar var Folkeholdet 3 Piger, 2 Karle, en Dreng og en Tærsker. AarbKbhAmt.1923.44.   (jf. u. Pundtærsker) m. henblik paa, at den, der tærsker, udfører et haardt, slidsomt arbejde, har en kraftig appetit, trænger til hvile olgn. (især i sammenligninger). Goldschm.VII.360. jeg er saa hungrig som en Tærsker. CKMolb. Amb.33. (jeg) arbejdede som en Tærsker fra den tidlige Morgen til sent ud paa Natten. Casse.IE.70. han sover som en Tærsker! Woel.DG.162. især i forb. spise (CBernh. NF.III.12. Feilb.BL.33) ell. (navnlig) æde som en tærsker. Mau.II.344. Junge.40. Han aad som en Tærsker, og drak som et Sviin. Grundtv.Saxo.II.30. *Jeg . . æder som en Tærsker, sover som en Sten. Børup.LN.1. Feilb.    1.2) (jf. tærske 3.2; nu sj.) person, som prygler en anden ell. jævnlig uddeler prygl. Sancho Panza (skreg) saasnart han saae sin Herre falde, af fuld Hals til hans Tærsker: at han ingen fleere Prygl maatte give ham. Biehl.DQ.II.406. Pantomimen: “Harlekin, Formand for Tærskerne”. HCAnd.(1919).V.316. én, de kaldte Per Hundetærsker, for det han altid skulde slå. Krist.JyA.Till.2.Afd.27.    1.3) (jf. tærske langhalm u. Langhalm 2, Langhalms-, Tungetærsker samt tærske 4.2; sj.) person, der til trivialitet, til stadighed beskæftiger sig med det samme, tærsker langhalm paa noget. Maaske havde jeg endnu paa mine gamle Dage været en taalmodig Tærsker af den aarlige politiske Langhalm, om denne Nænsomhed blandt Vælgerne havde varet blot nogle Timer. HansPovls.LB.124. jf.: *helt Pengemand og Købmand, | en ægte Dollarstærsker, | men Pengenes Behersker | og ikke deres Træl. Rørd.GD.202. 2) (jf. eng. thresher, thrasher; l. br.)   rævehaj, Alopias vulpes, der jager fiskestimer sammen i en tæt masse ved at piske vandet med sin lange hale. Pol.⁴/₁₁1942.9.sp.5. Havet og Fiskerierne.(1947).233. 3) om (del af) redskab, maskine olgn.    3.1) (landbr.) om tærskemaskine; især som 2. led af ssgr. (s. d.) som Bred-, Damp- (MKrist.(DF.X.25)), Lang-, Pig-, Slagletærsker; jf. ogs.: Efter som Sæden føres ind over eller under Tromlen, skelnes mellem Over- og Undertærskere. Sal.²XXIV.118.    3.2) ⚙ apparat, i hvilket klude til papirfabrikation renses ved slag, mens de hvirvles rundt. Hannover & Smith.Papir.29.

Tærsker-, i ssgr. af Tærsker 1.1; fx. (nu l. br.) Tærsker-folk (De derovre.(1912). 88), -lo (d. s. s. Tærskelo. Olufs.NyOec.I.88. Grundtv.PS.IV.163), -penge (foræld.; d. s. s. Tærskepenge 1. Cit.1764. (JySaml.5R.IV,2. 62)).   (jf. Tærsker 1.1 slutn.) i mere tilfældige ssgr., der hentyder til tærskerens stærke appetit, som fx.: *Tærskersult og Tærskermave | Man til slig en Kost maa have. Grundtv.PS.I.379. *(hun) skærer Niels et Tærskersnit (dvs.: af kalvestegen). Schand. SD.135.   (jf. tærske 4.2; sj.) om noget trivielt, ensformigt, kedeligt. dette Tærskerarbeide (dvs.: aandløs musikpræstation). Davids.B.I.330.