II. sidde, v. [
ˈseðə]
(Høysg.AG.136. jf. sa.Anh.21) ell. (nu kun gldgs. og dial.) [
ˈsedə,
ˈsidə]
jf. skrivemaaden sitte. CStampe. Thorv.124.225. AndNx.U.79. Sganarel.IV.56. sml. Brenderup.§7,3. LollGr.68 samt UnivBl. I.392. Feilb. – i bet. 6.
2 spec. sitse (sitze). [
ˈsedsə,
ˈsidsə]
se ndf. præs. sidder [
ˈseð'ər]
(jf. síder.
Høysg.AG.93 samt sider. DL.1–15–2;3–13–4) ell. (gldgs. og dial.) [
ˈsedər,
ˈsidər]
(jf. sidder
bitter.
Winth. SS.25) præt. sad [sa
?ð]
(gldgs. og dial. m. kort vokal: [sað']
(UnivBl.I.304), [sað]
(Høysg.AG.93.138). jf. Esp.§175,b. Dania. IX.40.50 samt UnivBl.I.392. Feilb.) ell. (til formen sitte
(til dels ved sammenblanding m. sætte,
jf. ndf.); gldgs. og dial.) sat [sa
d]
(Holb.Paars.70. sa.Hh.I.112. Kielsen.A.28. Wied.LO.102. jf. Moth.S164. Feilb. Brenderup.§189,2); præt. flt. (til dels endnu bevaret i dial., jf. Esp.§175,b. Feilb.) sade [
ˈsa·ðə]
(Holb.Masc.(1731).II.3 (1724: sadde
). Hauch. ND.266. MO. jf. VSO.) ell. sadde [
ˈsaðə]
(2Mos.16.3(1931: sad
). Holb.Paars.94. Oehl. XVI.96. Winth.I.221) part. siddet [
ˈseðet ell. (gldgs. og dial.) ˈsedət,
ˈsidət]
(jf. Feilb. UnivBl.I.392. Flemløse.180. LollGr.68 samt opsittet
u. opsidde 2
) ell. (sj., jf. dog sdjy. former hos Feilb.) sidden (sml. Høysg.AG.93) ell. (til dels til sitte;
nu kun dial.) si(d)t (Kyhn.PE.41. Holb.Didr.5sc. KomGrønneg. I.179.314. TBruun.V.112. Grundtv.Dansk.I. 515. AntNiels.GamleNielsen.(1888).22. Gravl. N.6. jf. Moth.S156. vAph.(1764). UnivBl. I.392. Thorsen.89. Dania.IX.40. Brenderup. §7,3 samt Feilb. sml. ogs. u. opsidde
) ell. sat (se ndf.) imp. sid [seð']
(jf. síd.
Høysg. AG.136. jf. ogs. smst.87) ell. (gldgs. og dial.) [se
d, si
d]
(jf. UnivBl.I.365. LollGr.74 samt skrivemaaden sit. VKorfitsen.GM.134. Norman-Hans.SB.57) vbs. -else (ænyd. i bet.: sidden. Kalk.III.713; nu kun (sj.) i ssgr. som Bosiddelse,
jf. Stillesiddelse) ell. † -ing (til bet. 2.
3: Sidding . . Er det, som nu kaldes sessiôn.
Moth.S167) ell. (sj.) -ning (Tode. ST.II.31. Mansa.QS.132. jf. Efter-, Ridesidning
), sml. I.
Siddende. i ældre tid alm., nu kun i gldgs., vulg. ell. dial.-præget spr., sammenblandet m. sætte: Endeel sige jeg har sadt, som er en Fejl.
vAph.(1764). Feilen er . . ganske almindelig i de høiere Classer.
Heib.Pros.VIII.413. jf. Dania.III.60. Dahlerup.SprH.113. Mikkels.Ordf.334f. samt Feilb.; sammenblandingen er hyppigst i part. sat (der til dels ogs. kan skyldes analogisk dannelse efter sitte,
præt. sat
); som eksempler anføres: Har dog sadt og hudtlet hen med dette Gods i nogle og tyve Aar.
Gram.Breve. 148. de
(pebersvende), som have sat ugift til
(de blev 60 aar).Ew.(1914).II.91. *Havde Kong Salomon sadt
(Rahb.PoetF.I.119: sat;
2.udg.(1803).110: giort
) som vi, | Drukket sit Glas blandt glade Venner.
Rahb.Tilsk. 1791.160. to Reisende i en Vogn . . hvoraf han . . havde nedhugget den eene, som havde sat paa høire Side.
Agre.RK.53. to Duer, der længe have sat i Bure sammen.
PMøll.II.160. Je har sat aa ventet paa, a Pien skulle komme tebaves fra Kerregaaren.
Allen.DS.II.692.(kbh.). uskyldig havde han sat her paa femte Maaned for seksten Indbrud.
ORung.SS.107. jf. endvidere ned-, opsat
som part. til ned-, opsidde.
(ænyd. sidde, side, sede,
præt. sad, sat,
part. sidet, siddet
(HMogens.), sidden
(DGrammat.III.182), sit, sat
(smst.II.56), glda. sidd(h)e, sed(i)æ
mfl. (jf. Brøndum-Nielsen.GG.I.281.II.387 ff.), præt. sad(h)
(Rimkr. Mand.51), part. sidet
(Rimkr.) og sadh,
æda. sitia, sitiæ, sithiæ, sitæ
og sittæ
(DGL.II.180. jf. Brøndum-Nielsen.GG.II. 387ff.), præt. sat
(DGL.II.388.V.203), oldn. sitja,
eng. sit,
ty. sitzen,
jf. got. sitan;
besl. m. lat. sedere
(jf. præ-, residere, Seance, Session
), gr. (h)ézomai,
sætter mig, samt lat. sidere,
sætte sig, gr. (h)ízō;
jf. I. Gaardsæde, I. Inderste, I. Saat, I. Sadel, Sitters, sætte
) A. i alm., intr. anv. 1) (mods. ligge, staa) om person: indtage en saadan stilling, at overkroppen holdes opret ell. svagt tilbagelænet (ofte: med ryggen støttet af et ryglæn olgn.), medens legemet hviler paa bagen paa et underlag (et sæde), og benene som regel hænger ned (støttes med foden mod jorden, gulvet) ell. er (mer ell. mindre) udstrakte langs den understøttende flade (jorden, gulvet). 1.1) være i en hvilende stilling med opret overkrop paa et sæde (stol, bænk osv.) ell. paa gulvet, jorden; ofte (jf. bet. 2-3) m. biforestilling om, at stillingen indtages i længere tid, at man forholder sig uvirksom, afventende. (om forb. som sidde i en lænestol, paa en sofa, en stol, se II. i 1.1, Lænestol, II. paa 1.4). (Abraham) sad i sit Telts Dør. 1Mos.18.1. *Allevegne, hvor jeg vanker, | Jeg min Jesum har i Tanker, | Hvor jeg ligger, sidder, gaaer, | Efter ham min Længsel staaer. Brors.247 (jf. Ps.139.2). Siden Vognen kun er til tre Personer, saa har Grevinden sat paa Herr Mazures Skiød, og Landsdommerens Frue paa Grevens. Biehl.(Skuesp.VI.373). *Der sad en Engel paa Gravens Sten. Ing.RSE. VII.234. *To Elskende sad | Under Hybenrosens Hæk. Winth.IV.110. Jeg er ganske stiv af at sidde. VSO. Hr. von P. havde sin Fejl der bagtil. Han var for fyldig der, hvor Menneskene sidder. Bang.SE.105. *Hvem sidder dér bag Skjærmen . . ? | Det er saamænd Jens Vejmand. Aakj.RS.120. lad mig sidde (dvs.: i fred) ┆ (jf. bet. 3.4) i forb. m. adv. (adj.), præp.-led, der angiver sædets art, en persons stilling, holdning m. m. Hand sidder ilde. Moth.S157. sidde uroelig med Fødderne. Amberg. *fra Morgen indtil Aften . . | Med samme krumme Ryg han (dvs.: kopisten) sidder stille. PalM.AdamH.I.155. Hvorledes sidder De? dvs.: hvorledes falder Sædet. VSO. Man sad . . godt paa de rundbuede Rørstole. RSchmidt.SS.119. sid ordentlig. Bl &T. sidde opret, se opret 2. jf. bet. 1.3: sidde overskrævs, skrævs, se overskrævs, skrævs. sidde paa sin ende, hale (jf. I. Hale 5), paa rumpen (Mau. 8531. Krist.Ordspr.604. se ogs. Rumpe sp. 139062), paa sin røv (Krist.Ordspr.275). sidde paa gulv(et), paa jorden, spec. overf.: ligge i støvet; være fornedret; se Gulv 1.2, Jord 2.3. sidde i gruen, bag (kakkel)-ovnen, i kakkelovnskrogen olgn., se III. Grue 1 osv. i talem. olgn. hun har baade at ligge paa og sidde paa, se I. ligge 2.2. tidt sidder rigt barn paa fattig kones (ell. moders) skød, se II. rig 2.2. nu sidder vi alle vel osv., se Flæsk 1.2. saa sandt (som) jeg sidder her, se III. sand 1.3. hil sidde du, se hil. save den gren af ell. over, som man selv sidder paa olgn., ødelægge (afskaffe, modarbejde) noget, som man selv (direkte ell. indirekte) kan have gavn af. Statsretslærerne selv (hævdede før 1914) med Iver Traktaternes Ubrødelighed; de vilde jo nødigt save den Gren over, som de selv sad paa. Østrup.Er.78. EAbrah.(NatTid.16/11938. 11.sp.2). Feilb.III.169. sml. oversave sp. 11955 samt Bagges.ComF.115ff. om krumbøjet stilling, hvor legemet ikke støttes af noget sæde. (bokseren) maatte . . ned og tage Tælling, siddende paa Knæ. Han “sad” til ni, og Publikum var ellevilde. Idrætsbladet.7/31935. 4.sp.3. især i forb. sidde paa hug (se V. Hug), jf. ogs. sidde paa gruen (u. I. Gru(e)), paa knæ for en (u. I. Knæ 2.2) samt (sml. sp. 117015; nu næppe br.) sidde paa hælene (Moth.S163. Cit.1712.(AarbKbhAmt. 1935.91). vAph.(1759)). i udtr. for forrettelse af nødtørft. det skal skee, naar du haver siddet (1871: sætter dig) der ude (dvs.: uden for lejren, for at forrette din nødtørft), da skal du grave der med (dvs.: med en spade), og vende dig tilbage, og skiule det, som er gaaet fra dig. 5Mos.23.13(Chr. VI). jeg sad paa Locomet. HCAnd.BC.V. 224. Gendarmerne (red ud), for at bringe (den kloge mand) til Arresten i Svaneke. Men han slog Mavepine i dem, de kunde ikke bestille andet end sidde i Grøften til Spot og Spe for alle Vejfarende. AndNx.FL.163. sidde paa sine hæle, til stols, se I. Hæl 3.2, Stol. i forsk. udtr., der betegner, at man er en for nær, generer en olgn. sidde ên for nær. Moth.S157. sidde i veien for ên. smst.161. Rejs Dig op, Du sidder paa min Kjole! Buchh.DM.64. sidde en (sig selv. VSO.) i lyset, se I. Lys 2.4. sidde paa nogen ell. noget i overf. anv., se bet. 5.5. 1.2) i udtr., der angiver, at man har siddeplads ved et bord, er ved at spise (ell. drikke). vi sadde ved (Chr.VI: hos; 1931: sad ved) Kjødgryden. 2Mos.16.3. *vi nu kring Dugen sad. Winth.D.83. *Juleaften, o hvor er Du sød . . | Bonden sidder tidlig ved sit Fad, | Sikken Guds Velsignelse af Mad. PFaber.VV. 114. Vi sad . . ved Bourgognen i den aabne Pergola. HKaarsb.(Tilsk.1921.II.48). sidde ved bordet (Moth.S165. se ogs. u. I. Bord 3.1) ell. til bords (se I. Bord 3.2) ell. (især ved efterligning af folkevise-spr.) over bord: *Liden Kirsten og Hr. Peder de sat over Bord | Peteheia. Holb.Jep.I.6. *Roselille og hendes Moder, de sad over Bord. CKMolb. SD.171. jf.: sidde over bôrde. Moth.S162. Feilb.I.106. sidde til fads, taffel(s), se I. Fad 1, Taffel. m. overgang til bet. 3.1: sidde til højbords, se Højbord. talem. (dial.): sidde øverst til bords og nederst til fads (dvs.: have en fin plads, men kun faa lidt mad). Moth.S165. VSO.II.7. Feilb. 1.3) i udtr. for at blive befordret paa ryggen af, ride paa et dyr, ell. have siddeplads i, være passager, køre i et befordringsmiddel. han drog hiem, og sad paa sin Vogn, og læste Propheten Esaias. ApG.8.28. *Den høie Jothunbane | Deri (dvs.: i kærren) med Loke sad. Oehl.ND.9. om et Kvarteer sidder han paa Jernbanen (dvs.: i toget). StoreBededagsaften. (1864).22. gammel sad han forover i Sadlen. JPJac.(1924).III.295. Rytterne sad endnu paa Ryggen af Dyrene, medens de grimede og bandt dem. Kehler.RK.59. sidde til hest, til vogns, se Hest 1.2, Vogn. jf. sidde paa træhesten u. Træhest. sidde fast i sadlen, se I. Sadel 2. jf. bet. 1.1: sidde som en ildklemme, en ildtang paa en so, se Ildklemme, Ildtang. 2) være beskæftiget i siddende stilling (se bet. 1); udføre ell. deltage i en virksomhed, ved hvilken man hovedsagelig sidder (1) ned. 2.1) om midlertidig, mer ell. mindre tilfældig virksomhed ell. tilstand. sidde paa ell. i daarestolen, paa forundringsstolen, se Daare-, Forundringsstol. opholde sig, være hos nogen for at yde ell. tilkalde hjælp, passe, tilse vedkommende. JBaden.DaL.523. *taus han sad, en trofast Vagt hos dem. PalM.TreD.245. De skal med os . . i Aften . . Gaa ind og tal med Konen, om hun kan sidde ved Børnene. Buchh.Su.I.265. Jeg skulde . . om Eftermiddagen sidde lidt inde hos Børnene med mit Haandarbejde. AnnaLarssenBjørner.Teater og Tempel.(1935).20. (nu dial.) i udtr. for fødselshjælp: sidde for en kone. Moth.S158. Naar Fødslen begyndte, skulde paa Røsnæs alle Byens Koner være til Stede og “sidde”. JSMøll.FH.I.51. være model for, blive afbildet (i siddende stilling) af en kunstner. sidde for skilderen. Moth.S158. En meget god Maler Ammerling har malet mig; jeg har kun siddet to Gange for ham. Oehl.Er.IV.203. De behøver kun at sidde een Gang endnu . . saa er Stykket (dvs.: et portræt) færdigt. Heib. Poet.VII.140. KLars.Ix.40. 2.2) udføre et arbejde, passe en virksomhed i længere ell. kortere tid. *Per Paars var Præsident, Per Skriver saae jeg sat | Ved Protocollen, mand ham Auditeur da kalte. Holb.Paars.70. Min Fader siger nok om mig, jeg stiæler Dagene fra vor Herre, fordi jeg ikke gider sadt paa hans Comptoir fra Morgen til Aften. Argus.1770.Nr.2.3. Chaufførerne er dødstrætte, de har siddet ved Rattet i 50 Timer. Bønnelycke.Sp.211. jf. bet. 3.2: han (havde) en Tidlang arbeidet (ikke blot siddet) som Volontair i et Comptoir i et af Collegierne. Pram.VI.162. sidde til rors, ved roret, se Ror 1.2. sidde for (et billede olgn.), (nu næppe br.) om (kunst)-maler: male paa (et billede). *Du skal vaage her i inat, | Og imorgen Du fortæller, | Hvo der har for Stykket sat! HCAnd.SS.XII.262. 2.3) i udtr., der betegner, at man beklæder et embede, er i en overordnet stilling, i besiddelse af magt, indflydelse; spec.: være medlem af et raad, en domstol olgn. sidde udi Raadet. Holb.Kandst.II.2. Vinteren imellem 1750 og 1751 sad jeg i Høiesteret. Suhm.VI.57. Hans Broder er Pair af Skotland, og sidder . . i Overhuset. FrSneed.I.453. *Hans Tausen i Ribe paa Bispestolen sad. Ing.RSE.VIII.294. *Minos jeg saae . . | Sidde med Staven af Guld som Dommer for samtlige Døde. Wilst.Od.XI.v.569. Pont.A.19 (se u. Bestyrelse 2). sidde til doms, raads, se I. Dom 4, I. Raad 6. sidde ved (regerings-, stats-)roret, ved styret olgn., se Regeringsror osv. sidde paa tronen olgn., se Trone. abs.: være i embede; fungere; nu især om raadsforsamling, domstol olgn.: være i virksomhed; ogs.: holde møde. Pave Clemens døde 1352, efterat han havde siddet udi 10 Aar og 7 Maaneder. Holb.Kh. 833. Concilium havde da siddet udi 3 Aar, og imidlertid foretaget store og vigtige Ting. smst.897. Selv det bedste Ministerium kan sidde for længe. Tilsk.1920.I.5. talem.: der bør være ta vshed, mens retten sidder (dvs.: en sag bør ikke diskuteres, naar den er for retten). Rigsdagst.F.1937/38.sp.3566. sml.: at de ikke en Gang er i Besiddelse af saa megen politisk Takt, at de tier stille, mens Kommissionen sidder! [CEw.] Systemskiftet. (1903).95. (m. overgang til bet. 3.3) m. stedsbestemmelse: residere; bo. *Jarl Sævar sidder paa Siælland; | Han var saa giæv en Helt. Oehl.HF.75. *Abraham sad i Mamre-Lund, | Han var en Hyrdekonning. Grundtv.SS.II.45. I det Tidsrum, da Paverne sade i Avignon. MO. (1569) blev han Lensmand paa Ørum i Thy, hvor han sad til sin Død 1595. Aarb Hards.XVIII.70. 3) befinde sig, opholde sig, være et sted; leve, være under visse forhold. 3.1) i al alm. udi et halvt Aar, som jeg sad i første Lectie, stoed jeg alleene 3 gange Skoele-Ræt. Holb.11J.V.10. *En Tjener har sin Husbonds Stempel. | Har du til Kroes om Dagen sat, | Saa svirer han til sorte Nat. VKHjort.Sangbog for Haandværksstanden.(1809).160. *I Haraldsted sad Hertug Knud | I Julefestens Dage. Grundtv.PS.I.134. med nogle simplere Borgere sad (han) nede i Gjæstgivergaardens Beværtning i Stuen. Schand.TF.I.167. jf.: *Længe nok har hun, tydske Frøken, blæret | Sig i mit Sæde . . | Nu vil jeg (dvs.: det danske sprog i Sønderjylland) glad | Sidde, hvor jeg sad. KKarstens.S.212. i udtr., der angiver plads ved bord, paa bænk olgn. ell. (i videre anv.) stilling, rang inden for et samfund. de syv Fyrster af Persien og Medien . . som sadde øverst (1931: havde den øverste Magt) i Riget. Esth.1.14. *hvad er der blevet af | Den lange Rækel, dette selle Skrog, | Som altid nederst sad i Skolen? Oehl.I.328. Du sidder jo under ham i Skolen. VSO. En Greve sidder for (dvs.: gaar fremfor, har højere rang end) en Baron. smst. han sidder langt nede i klassen ┆ sidde i baghaanden, forhaanden, se Baghaand 3, Forhaand 4. sidde bag døren, paa ens højre haand, paa den høje hest, se I. Dør 2, Haand 6.1, Hest 1.4. sidde som nummer eet, to osv. ell. sidst (i klassen), som (for) nummer niks, se Nummer 2.7 og 6. 3.2) i udtr., der betegner, at man forholder sig afventende, uvirksom, ell. er ørkesløs. hand sidder hele dage pâ et sted. Moth.S164. (hans) Hustru sad hele Dagen i sin bedste Pynt og bekymrede sig ikke om Husets Gerning. PuSung - Ling. 20 sælsomme Fortællinger. (overs.1937).51. sidde med hænderne over kors, i skødet, med korslagte arme olgn., se Kors 5.3 osv. sidde inden kirke, se Kirke 2.2. sidde paa ell. til stads, se Stads. sidde i tanker, se Tanke. i udtr., der betegner, at man afventer en vis (gunstig) lejlighed, er klar til at handle, er paa lur efter noget. sidde paa lur, paa springet, se II. Lur, Spring. sidde efter en ell. noget, (nu næppe br.) vente paa, afvente nogen ell.noget. Hvad er det, du sidder efter. VSO. Jeg har siddet her en heel Time efter ham. smst. Det er nok Kieresten, hun sidder efter. smst. 3.3) bo, have ophold et sted, især:for længere tid; have bopæl et sted; ogs.: have sin virksomhed, sin forretning et sted. et Folk, som sidder her paa Bjergene. Jud.5.3. vi, som sidde i et Land, der iblant kan overlade nogle Levnets-Midler til andre. OeconT.VI. 118. *Om Sommeren er man kun lidet glad | ved at sidde midt i den lumre Stad. Oehl. Digte.(1803).222. *Der sad i fordums Tid | De harniskklædte Kæmper, | Udhvilede fra Strid. Oehl.XX.245. Ja, her har sat en Pilgaardsmand af vor Slægt i hundrede Aar . . i den samme Raaling. Skjoldb.A.82. Nu sad han altsaa som Præst for Strandsted Menighed. NSvends.H.3. Hun sidder oppe i den anden Ende af Gaden med en Hatteforretning. ErlKrist.BT.73. sidde paa en købstadgade, se Købstadgade. jf. bet. 3.4: sidde gældfrit (se gældfri), husfrit (MO. † husfri. Moth.S156. VSO.). (sml. bet. 2.3 slutn.) om godsejer, større proprietær. sidde pâ en herregârd. Moth.S163. (de) stammede fra samme Egn oppe ad Limfjorden til, hvor deres Familjer havde siddet paa større Landejendomme. KLars.GHF.I.181. jf.: mæt og tilfreds sidder (Frankrig) i det frugtbare Tunis. NatTid.4/91923.Aft.2.sp.1. sidde til huse, se Hus 2. sidde til leje: VSO. se videre u. I. Leje 1.2. sidde i ell. paa en sal, se I. Sal 1.2. i forbandelser, trusler olgn., der angiver, at man ønsker en besværlig, ubehagelig person langt bort. Gid han sad paa Bloksbjerg! Heib.Poet.VI.419. se ogs. u. Hekkenfeldt 2, Maane 2.3, Sprogø. 3.4) (til bet. 3.1-3; om særlige forb. m. præp. se bet. 5) m. afsvækket bet. (nærmende sig til anv. som uselvstændigt verbum), i forb. m. bestemmelse, der angiver levevilkaar og -forhold, stilling og tilstand. det folk, som sad i Mørke, haver seet et stort Lys, og dem, som sadde (1907: sad) i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys. Matth.4.16. jeg sidder i skŷl (dvs.: lever ubemærket). Moth. S160. sidde pâ êns bekostning. smst.163. Ingen veed, hvo der sidder (alm.: staar) bagved slige Yttringer. Sibb.PI.85. sidde paa egen haand, se Haand 11. sidde paa (en lille) pension, se Pension 1.2. jf. u. II. paa 8.2. talem. (nu næppe br.): Han sidder imellem det Hede og Kolde (dvs.: i en vanskelig stilling). VSO. m. adj. (som præd.) ell. adv. jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle . . tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde (1931: staa) nøgen og bar. Ez.16.39. *nu sidder jeg alene | I min dunkle Eensomhed. Oehl.XIX.261. Han sidder (nu: er) forgieldet. VSO. sidde ene, enlig, fredelig, indmuret, ledig, rolig, stille osv., se III. ene 1.2 osv. sidde lunt (og godt), sidde varmt (inden døre), se Dør, III. lun 3.1, varm. sidde (noget) overhørig, se overhørig. jf. bet. 4.1: sidde (som) muret, naglet, plantet (til noget) olgn., se mure 2 osv. sidde hjemme, opholde sig hjemme; holde sig inden døre. du har got, som kand sidde hiemme bag Kackelovnen. Holb.Mel.V.3. Fru Rahbek sad enten hiemme, eller giorde i senere Aar Reiser med Dampskibet til Hamborg. Oehl.Er.I.216. *jeg ingen Søndag hjemme sad. PalM.IV.98. (han) rejste til Skive. (Konen) sad hjemme hos sin gamle Fader med Børnene. JVJens. HF.44. talem.: Rige Piger sidde ikke længe hiemme. VSO.(jf. Mau.7919). se ogs. u. I. mullen 1. sidde slet (Moth.S157), mods. sidde tørt (smst.) ell. vel, (nu næppe br.) leve i gode omstændigheder, gode kaar. *I Dag hand (dvs.: købmanden) sidder vel . . | I Morgen gaaer hand fort, og ud af Byen løber. Helt.Poet.72. Moth.S157. sidde (der) en køn, en net, se III. køn 6.2, III. net 3.1. sidde ugift, se ugift. m. subst. som præd. (i rigsspr. nu uden for faste forb. kun tilknyttet ved som). jeg sidder en dronning (1819: sidder som Dronning; 1907: som en Dronning), og er ikke en enke. Aab.18.7(Chr.VI). sidde (nu: staa) brûd. Moth.S156. Storhertugen, der ellers ved Læsning (dvs.: oplæsning) altid spiller Patience sad en stille Tilhører. HCAnd. BC.V.132. K. har siddet som Enkemand i de sidste femten, tyve Aar. Tandr.K.34. Esp. 288. jf. bet. 6: (hun) strøg Katten, der sad Sfinx i Stolen . . med Haarene. ThitJens.G. 120. sidde enke, enkemand, se I. Enke 1 (og 2), Enkemand 1. (sj.:) Skulde Faster Birte sidde Kone i Fogedgaarden? Elkjær. HF.65. jf. bet. 2.1: sidde model, se Model 2. i sammenligninger. sidde som blommen (sj. en kylling. Winth.II.3) i et æg (Moth.S157. VSO. Hørup.II.47 (se u. Bisp 2). Feilb. jf. II. Blomme), som en bisp ell. prins i en gaaserede (se Bisp 2, Prins 2), som en lus mellem to negle (se Lus 1.2) osv. sidde (som) paa naale, se Naal 1.2. i forb. m. et verbum, især (jf. dog II. at 10.3) i sideordnet forb. m. et andet verbum, der udtrykker handling ell. tilstand, medens sidde ofte kun udtrykker vedvaren ell. gentagelse gennem et længere tidsrum (sml. II. og 11.2 samt Dania.III.169ff.). Ved Babylons Floder, der sad (Chr.VI: sadde) vi, og vi græd (Chr.VI: vi grædde ogsaa; 1931: der sad vi og græd), naar vi kom Zion ihu. Ps.137.1. en gammel Mand, der har siddet og svaret borgerlig Skat og Tynge saa mange Aar. Holb.Jean.V.2. Madame, for Guds skyld, sid ikke og slik dend Hund, jeg er færdig at kaste op derover. sa.Bars.II.2. *jeg sad, og sang, og sømte | Paa mit eget Jordeliin. Bagges.ND.181. *Den store Mester . . sidder ved Smeltediglen | Og luttrer Sølvet med Flid. Ing.RSE.VII.230. *Visselulle, mit lille Barn! | Mo'er sidder og vinder Garn.[KH With].Børnebog.(1865).89. vi skal sidde . . og ryge og sludre og knibe et Par Bajere. KLars.GHF.I.7. Hvis jeg vilde sige: Jeg læser, så vilde hun rette det til: Nå De sidder og læser. Hjortø.GU.59. især i udtr. for at drive, for dovenskab, sygelighed olgn., som sidde og drive (ErlKrist.DH.121), sidde og kukke(lure), lumre, maabe, mukke, mule, rode (se II. kukke 2 osv.). ogs. i udtr. for daarlige, fattige forhold, som sidde og hugge i det, se I. hugge 5.3. 4) forblive paa et sted; især: ved hindringer, baand, tvingende omstændigheder være nødsaget til at blive; være i en saadan stilling, saadanne omstændigheder, at man ikke kan komme bort. 4.1) (nu oftest opfattet som billedl. anv. af bet. 4.2) leve, være, opholde sig frivillig ell. (især) nødtvungen paa samme sted. Jeg kand icke fuldtacke Himlen, der saaledes sender os (dvs.: mig og min frue) disse Folck til Hielp, at vi eengang kand komme af dette Fængsel (dvs.: hjemmet, hvor de bliver bevogtet). Vi kunde ellers faaet Lov at sidde her til der groede Muus (dvs.: mos) paa os. JRPaulli.(KomGrønneg.IV.356). *Saa sadde vi der (dvs.: i smedjen) i et Bræddeskuur . . | Som Fuglen sidder i snevre Buur. Oehl.XVI. 96. Jeg er nu engang ubehjelpelig med at fløtte . . Altsaa maae jeg sidde hvor jeg sidder. HCAnd.BC.IV.294. jf. bet. 6: *en Kat, | Der lang Tid har i Tønden sat. Bagges.I. 171. 4.2) være berøvet sin frihed ved lænker, indespærring osv.; være lagt i lænker, hensat i fængsel. (om forb. sidde fast se I. fast 1.1). sidde hos byfogden. Moth.S159. Han sidder i Castellet. MO. Ingen anede maaske, at han sad i Bolt og Lukke. SMich. Æb.100. jf.: *Tanker og Sange | Sløve og bange | Sadde, som Slaver bag Gittret. Winth.I.221. sidde i arrest (Moth.S159), i fængsel (DL.1–15–2. Suhm.Hist.I.313), i hullet, jærn, kachotten, lænker (se I. Hul 2 osv.). m. adj.-præd.: sidde fangen (Moth.S156) ell. (alm.) sidde fængslet. MCBruun.JSR.38. det store Taarn hvor Corfitz Ulfeld og Gemalinde skal have sadt fængslede. Chr.VIII.(Bornh.Samlinger. XVI.(1925).48). Mikkels.Ordf.353. billedl.: de Værelser, hvor stackels Lucia sidder fængselet (dvs.: bevogtet af sin skinsyge mand). KomGrønneg.IV.354. (især jarg.) abs.: være i fængsel. Moth.S156. Bergs.GF.I.307. 310. *(han) sidder for lidt Bigami. Sganarel. IV.20. sidde paa bekendelse, paa sin hals, paa livet (sit liv og sin ære), paa livstid (VSO.), paa kongens naade, paa vand og brød, se Bekendelse 4 osv. (l. br.) i videre anv.; spec. (skol.): sidde efter. De plejede aldrig at sidde mere end en halv time. Hjortø.Kr.10. 4.3) i udtr., der betegner, at man er ubemærket, bliver forglemt, bliver tilbage; især (dagl.) om ung pige: ikke blive gift ell. (sjældnere) engageret til dans olgn.; navnlig i forb. lade en sidde. han havde . . forført en . . Pige, derefter ladt hende sidde uden at give hende en Skilling. Tode.(Iris.1791.IV.32). Hauch.SK.17. (han) mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden (1819: sidder for længe hen). 1Cor.7. 36(1907). adskillige Egeby-Karle, der hjemme uvægerligt havde ladet hende sidde, tog Del i Væddeløbet om hende, nu da de saa, at hun var omsværmet (paa ballet). HUss.IH. 286. (nu næppe br.) om ansøger til embede, embedsmand: ikke blive befordret, forfremmet. JBaden.DaL.523. Leth.(1800). 4.4) (i rigsspr. især i forb. sidde fast, se I. fast 1.1) blive tilbageholdt af en naturlig hindring; især: komme ud i uføre og ikke kunne bevæge sig; blive stikkende. der sidder hand i dyndet til over ørene. Moth.S161. *(han) har sit i senck og søle. Cit.1708.(SprKult.II.21). (mange) i Landets Yderkanter sidder indesneet. MLorentzen.AL.5. jf.: *Hvo stedse til Skrifte bekiender sin Synd, | Og dog udi Synden forbliver, | Hand sidder da stedse i hengende Dynd, | Ham Synden Gud aldrig tilgiver. ReynikeFosz.(1747).128. overf.: sidde i ordene (dvs.: hakke, stamme i sin tale). Moth.S160. 4.5) (l. br.) overf.: være i forlegenhed, i knibe. der sidder hand. Moth.S161. De har alle Dage været en Spreder . . derfor sidder De nu, som De sidder. Tandr.K.103. jf.: sidde, (d. v. s.) skylde Penge bort. Fabricius. Drejø.(1882).103. 5) bet. 1-4 i særlige forb. m. præp. 5.1) i forb. m. for, i udtr. som sidde for en stor (hus)leje, for store udgifter (jf. IV. for 2.8). Hand sidder for en stôr leie. Moth.L 113. sidde for store udgifter. smst.S158. den stakkels Beundrede, der inden han veed et Ord deraf, sidder for svære Skatter og Afgifter i Livet. Kierk.VII.VIII. (han) sidder for en stor Husleie og med fremmede Penge mellem Hænder. Goldschm.R.249. om vi end sidder for store Udgifter, saa har Høsten været god. Schand.BS.474. Feilb. i andre (nu sj). udtr. for forpligtelser olgn., der paahviler en. Hand sidder for (dvs.: skal aflægge) regenskab. Moth.S158. Inde-Bonde, var en Hoveries Bonde, der sad for Egt og Arbeide. Gram.(KSelskSkr.II.272). jf. VSO. 5.2) i forb. m. i (jf. bet. 2) i forb., der angiver virksomhed, erhverv, samfundsstilling olgn. sidde i høi stand. Moth.S160. en aldrende Mand, som sad i god eller reputerlig Stand, Embede, eller Næring. Stampe.I.250. sidde i en god Handel. VSO. Faderen sad som Købmand i en . . vidtløftig Virksomhed. Brandes. III.273. naar man sad i en god fast Stilling, var det ens Pligt at være velklædt. AaDons. S.75. sidde i en god næring, (nærings)vej olgn., se I. Næring 2.3, Næringsvej 2.2, Vej. i udtr., der angiver noget, man er beskæftiget med, optaget af: sidde i arbeid med noget. Moth.S159. Herren sidder i fortrædelige Forretninger. Holb.Stu.II.7. Han sad saa fordybet i sin Bog, og saae saamænd slet ikke efter hende. Heib.Poet.VI.172. vi troede, han sad i sine Classikere . . og saa svæver han i Kjærlighed. HCAnd.SS.II.219. Ficino var . . paavirket af Plethons frie religiøse Anskuelser . . tiltrods herfor sidder han saa dybt i sine Studier af Antiken, at han . . ikke formaar at bryde med den heller. MDrachmann Bentzon. Michelagniolo. (1908). 74. i udtr., der angiver en persons tilstand i forholdet til andre. sidde i fred og rolighed. Moth.S159. sidde i Agt og Ære. VSO. lade en sidde i ro, se I. Ro 3.1. – om familieforhold. sidde i felleds bo. Moth.S159. sidde i uskiftet bo, se I. Bo 2.2. – (sj.) om fjendtligt, uvenligt forhold. de sidder i hâret pâ hinanden hver time. Moth.S159. om økonomiske forhold, medgang ell. modgang; navnlig (jf. bet. 4.5) om daarlige forhold (som man ikke kan komme ud af). sidde i velstand. Moth.S161. sidde i armôd og elendighed. smst.159. Hand sidder i klemme. smst. K144. sidde i . . Borg og Gjeld. VSO. (jf. u. II. Gæld 2). Martin . . sad i smaa Kaar, men slog forholdsvis stort paa. Goldschm. SF.23. sidde i held, i lykken, i uheld, se Held 6 osv. sidde i en (køn, skøn) maade, se I. Maade 6. sidde i det (jf. det 1.3), i forb., der angiver, hvorledes man befinder sig, hvad man er beskæftiget med, ell. (navnlig) hvorledes man økonomisk er stillet. Det var nok værdt at vide, hvordan vi sidder i det (dvs.: hvordan landets handelsforhold er). Argus.1770.Nr.7.1. det er dog galt, at De sidder saadanne i'et og skylder Penge til Alverden. Hrz.I.247. Undersøgelse og Drøftelse af, hvordan i Grunden (familien) øconomisk sidder i det. JakKnu.GP.94. jf.: Byens Folk . . nu kund' de kro sig, mens Brasen, Stakkel, sad i'et, og Gud vèd, hvad Sommergæster, der kom. Bang.SG.15. sidde midt i det, se midt 1.3. især m. karakteriserende adv., i forb. som sidde godt (fedt og godt. jf. III. fed 3.2. ordentligt. CBernh. NF.V.15. Sganarel.IV.21. storartet. Bl&T.) ell. daarligt (smaat. RichPet.Kingo.(1887). 91. Hjortø.Æ.100. skidt. S&B. Nathans.MP. 67. slemt, slet. S&B. Bl&T. nu næppe br.: ilde. Moth.S161. især dial.: haardt. Korch. Det gamleGuld.(1923).220. Feilb.) i det. Fruen har Skam af at klynke og klage . . som sidder godt i'et, og kan faae Alt hvad hendes Hjerte begjærer. Hrz.XVIII.49. Kongen . . er kun en fattig Een, som sidder endnu værre i det end vi Andre. Etlar.GH. I.132. han (var) selv saa sangvinsk og vidste maaske ikke en Gang rigtig, hvor dybt han egentlig sad i det (dvs.: hvor forgældet han var). Gjel.GL.546. jf.: (en) Dreng, der var flink, men sad smaat i det (dvs.: var ringe begavet). KBokkenh.U.123. i iron. udtr.: “det er Politiet, De taler med.” Ak, jeg Elendige! Nu sad jeg rigtignok nydeligt i det (dvs.: mistænkt for smugleri)! TidensKvinder.29/71930.14. sidde kønt, net i det, se III. køn 6.3, III. net 3.3. (sjældnere) i sammenligning: Han sidder i det, som en Høne i Blaar. VSO. (jf. Blaar sp. 75313). sidde i et arbejde, sidde i det til op over ørerne (op efter øjnene. Krist.Ordspr.276. nu næppe br. til begge albuer. Moth.A101) olgn., være paa højdepunktet m. h. t. hvad der optager ell. paahviler en. sidde i Giæld indtil Ørene. vAph.(1759). naar de saa sidder i det (dvs.: er forelsket) til midt over begge Ørene, saa bringer hendes Haardhed og Foragt dem til Fortvivlelse. Biehl.DQ.I.97. jeg sidder nu i den Holbergske tidsalder til op over ørene. NMPet.Br.87. Politikerne . . kommer til at sidde op over Øren og Øjne i bare Skaller uden . . at tage sig Tid til at gruble over den Kærne, som al god Politik lever af. Kehler. (Pol.2/21921.7.sp.1). sidde til halsen i noget, se I. Hals 1.1. 5.3) sidde med noget, (jf. III. med 7.6) være udstyret med, have noget (i rigeligt maal); navnlig som udtr. for, at man tynges af, er belemret af noget. En norsk Odelsbonde, der sidder med en liden Gaard . . ernærer sig ofte heel kummerlig. Stampe.VI.178. et helt slægtled . . kunde komme til at sidde med en præst, som ingen har bedt om. EdvLehm.Præstevalg og præstedannelse.(1906).26. som de to Mennesker altid har slidt og slæbt for at sidde med eget Hus og egen Forretning. Howalt.S.35. (sj. i rigsspr.:) Han sidder med mange Penge (dvs.: er meget rig). OrdbS.(sjæll.). sidde med smerten olgn., se Smerte. ofte i udtr. som sidde med kone og børn, have familie (som man har svært ved at skaffe udkommet til). Holb.Plut.I.5. *nu sidder hun (dvs.: enken) der alene | Med fem Smaabørn. Oehl.XXIV.274. han sad med en stor Familie og frygtede Fattigdom. Gylb.KV.83. Bergstedt.UK.31. 5.4) i forb. m. over; dels (til bet. 2.1; l. br.): vaage over, være hos, passe (en syg). Schand.BS.326. dels (til bet. 3.1-2): i længere tid, uafbrudt blive i nærheden af en ell. (nu især) i ro og mag opholde sig ved noget; ogs. m. h. t. arbejde: stadig beskæftige sig med; hænge i ell. over. hand sidder over hinde nat og dàg. Moth.S162. Min Fader . . sad paa sit Comptoir den hele Dag over sine Handelsbøger. Hauch.VZ.5. I Timevis kan han sidde over en Pokal med Bourgogne. HarNiels.TT.II.11. en lille Kontordame, der sidder over sin Maskine hver Dag fra 9–17. DagNyh.25/61934.9.sp.4. 5.5) i forb. m. paa dels til bet. 1.1, i udtr., der betegner, at man besværer, tynger, plager en. *Misundelse sidder Dig (dvs.: æren) altid paa Ryg. Kingo.253. Bourgeoisiet har siddet paa Arbejderne, nu vil de sidde en Tur paa Bourgeoisiet. JVJens.RF.172. (der) kunde (ikke) være flere. Paa Tilhørerpladserne derinde sad de paa Ørene af hverandre. Pol.12/111925. 10.sp.3. sidde en paa hovedet, nakken, næsen, se Hoved 2.8 osv. jf. (nu næppe br.): sidde en paa albuen (VSO.I.136), paa hælene (Moth.S163). til bet. 3.1-2, dels i udtr., der angiver, at man (har sat sig paa noget og derved) vogter, passer paa det, ikke giver det fra sig: han (vedblev) lige til sin sidste Tid paa Théâtre Français at sidde paa sine Roller, selv dem han forlængst var vokset fra. Pol.6/91930.7.sp.2. (hun) sad paa Pengene og (turde ikke) hjælpe ham. AaDons. S.39. Krist.Ordspr.604. jf. bet. 2.3: naar (en sag) sendes i et Udvalg, som ikke fremmer den, er det et Begravelsesudvalg. I saa Tilfælde sidder Udvalget paa en Sag. Dania.III. 54. dels (jf. bet. 2) i udtr. for, at man er længe om et arbejde, arbejder langsomt: hand sidder lenge pâ det hand skal gøre. Moth.S163. hvôrlenge har du sidt pâ den leise (dvs.: lektie)? smst. sidde paa den, (maaske m. tilknytning til ell. omdannet af udtr. som sidde, være paa potten, jf. Potte sp. 122222; sml. hænge paa den u. hænge 7.2; jarg., nu l. br.) til bet. 4.5: være i en slem forlegenhed. *Det er ikke saad'en | Naar man sidder paa den og man gjærne vilde a' igjen! Cit.1889.(Danm Viseb.I.194). nu sidder De paa den! Bl&T. 5.6) i forb. m. ved; dels (til bet. 2.3 og 3.3; l. br. i rigsspr.): være i besiddelse af; forestaa. (ofte i forb. m. endnu). Han sidder endnu ved Embedet. VSO. især i udtr. som sidde ved en gaard, have, drive en gaard. Moth.S165. Forældrene . . ere Bønderfolk, og sidde ved Gaard. Stampe.I.282. Ejerne sad gennemsnitlig kun en halv Snes Aar ved Gaarden. Nystrøm.S.167. Feilb. OrdbS.(Fyn). dels (dial.) til bet. 3.4, i forb. som sidde godt (haardt. OrdbS.(Fyn). Feilb.) ved det, sidde godt (haardt) i det. JakKnu.R.80. OrdbS.(Fyn). 6) om dyr: være i en hvilende stilling, som minder om et menneskes, der sidder (1); i alm. spr. især om (større) pattedyr, der hviler paa bagkroppen og holder sig oprejst med forbenene, og om fugle, der hviler med fødderne paa ell. om et underlag. tuende Ørne hafde sadt øfverst paa Huset. Wing.Curt.8. *Naar jeg (dvs.: fluen) sidder paa Kongens Fad, | Saa sidder du (dvs.: bremsen) paa Hestens Bag. NyerupPRasm.DV.II.105. store Hvalrosser . . sade paa de flydende Iisstykker. Hauch.ND.266. *Høit paa en Green en Krage | Sad. Heib.Poet.VII.364. Aberne sidde paa Rumpen. VSO. Ofte ser man mange af disse smaa, hvide Hejrer sidde paa Ryggen af Elefanterne. Brehm.DL.3II,3.41. De fleste Natravne sidder om Dagen stille paa Grene eller i Græsset. smst.165. i forsk. spec. anv.: 6.1) (jf. I. ligge 2.6; jæg.) om madnyttigt vildt (haarvildt): hvile sig i liggende stilling i lejet ell. paa marken. Blich.(1920). XVII.27ff. Det planteædende Haarvildt . . ligger ikke men sidder, naar det hviler sig, det ligger kun, naar det er dødt. VigMøll. HJ.188. Frem.6/41927.omslag.3. 6.2) om (dresseret) hund: indtage en stilling, hvorved den hviler paa bagbenene med opret overkrop. (hunden) var saa dygtig til at sidde og (den) kunde snappe et Stykke Sukker, der blev lagt paa Næsen af den. HUss.IH.136. jf. Bagben 2: Hunden sidder paa Bagbenene. D&H. ofte i forb. sidde pænt (Siegler. Dansk-tyskOrdbog.(1937).288) ell. smukt. Brehm.DL.3III,1.127. jf.: Træerne paa Kirkediget saa i Mørket ud som magre Hunde, der nødtvungen sad smuk og om et Øjeblik vilde falde over hende. ThitJens.G. 96 samt: *Skal jeg alene sidde “smuk”? | hvor bliver hun dog af.AndNx.Digte. (1926).12. sitse. Meyer.6885. Hunden Ludvig “sitsede” uopfordret og saa artig ud. JesperEw.PF.61. (hun) lod (hunden) gaa paa Bagbenene foran sig, løftede (sukkeret), indtil den sitzede. Gjel.GL.146. Roos.(Tilsk. 1933.II.19). 6.3) (jf. I. ligge 2.6; ikke i rigsspr.) om fugl, der dækker noget med sit legeme. hønen sidder over kyllingerne. Moth.S162. VSO. sidde paa æg, ligge paa æg. Moth. S163. jf.: at hver Bie skulde sidde paa sit Æg, det strider gandske mod al Erfarenhed. Fleischer.B.194. talem. (jf. bet. 3.4): jeg sad som paa æg (dvs.: uroligt). Feilb. 7) m. tings-subj. 7.1) især om enkelte ting i forhold til større hele: være anbragt paa en vis maade; have sin plads. stegen sidder pâ spiddet. Moth.S164. Der sidder et Skilt over Døren. MO. Kniven sad i Rugbrødet. NJeppesen.P.18. Nøglen sad indvendig i Døren. ErlKrist.DH.96. Cigaretten sidder . . kækt i Munden. LindskovHans.NH. 23. sidde fast, løs, se I. fast 1.1, II. løs 2.1-2. (sj.) om større masse, mængde. al den . . indavlede Afgrøde kunde sidde i to Fag Udhus og fyldte endda kun til Bjælkerne. Folkeskolen.1928.4. (dagl.) om himmellegemers plads paa himmelen. solen sidder i øster. Moth.S161. I Vesten højt sad Maanen, med et lidet Indskaar i sin blege Skive. Blich.(1920).XIX.59. MO. vil (De) forklare mig Guds Undere. Hvorfor Stjernerne sidder paa Himmelen i det Forhold de gør. ErlKrist.DH.186. (jf. bet. 3.1 slutn.) om plads i forhold til andre ting, rækkefølge; i udtr. fra kortspil: (han vilde) gjøre sig bekjendt med, hvorledes Kortene havde siddet paa de Spillendes Hænder. Schand.AE. 43. Esset sidder i Baghaand. Larsen. (jf. bet. 7.3) om dele af legemet. Hun er vel ingen Skjønhed . . Det ene Øie rinder lidt, og Næsen sidder en Smule vindt. Bredahl.IV.62. en Hals, der sidder dejligt paa Skuldrene. StellanRye.LøgnensAnsigter.(1906).8. K. stod pludselig i Døren . . Hænderne sad stift paa Hofterne. ErlKrist.DH.193. især i udtr. m. overf. bet., der dels betegner evne til brug af en legemsdel: (hun) havde røbet god Villie og daarligt Haandelag (til legemligt arbejde). “Saadan som dog Hænderne sidder paa Dig! Man skulde ikke tro, at Vorherre havde skabt dem.” Schand.IF.258. haanden, munden sidder løs paa ham, se II. løs 2.2. dels sindsstemning, anlæg: saaledes blev jeg forgangen Dag skilt ved over 50 Rigsdaler, fordi Hovedet ikke sad rigtig paa mig (dvs.: jeg var bedrøvet). Hauch.IV.55 (jf. ogs. Hoved 4.1). hjertet sidder højt paa ham, paa det rette sted osv., se I. Hjerte 1.3. min mave sidder mig i min hals, se I. Mave 2.6. om helhed, bestaaende af flere enkelte genstande: hænge sammen, være sammensat paa en vis maade; især i talem. som: “Saadan har det siddet,” sagde Pigen, hun tabte Fadet og stillede Skaarene sammen. Mau.8535. Feilb. III.192.749. OrdbS.(Møn,Fyn). jf.: det demokratiske Initiativ (undergravedes), en kompliceret, ulykkelig Sammenhæng, som der ikke bagefter er meget andet at sige til end hvad Pigen sagde om Skaarene, at saadan havde de siddet. JVJens.(Pol.6/121933. 14.sp.1). (nu næppe br.) om sag, forhold: det sidder ei sâ i hòb (dvs.: sagen forholder sig helt anderledes). Moth.S159. 7.2) om haar ell. (navnlig) klædningsstykke: være anbragt paa en vis maade, saa at det tager sig godt ell. daarligt ud, passer godt ell. daarligt; falde paa en vis maade. (ofte i udtr. som frakken sidder godt (paa ham) ell. (nu næppe br.) sidder ham vel (Moth.S157. Wadsk. Skuepl.226. Hauch.DV.II.55). *Hans Støfler sadde næt. Holb.Paars.94. *Fiæren sidder strunk, og Kraven stiv. Oehl.VII.303. den nye Uniform, der sidder saa godt. HCAnd. SS.V.56. *se, som Håret sidder, | det må dog ordnes lidt. Rørd.GD.97. Tøjet sad godt paa ham, selv om han tilstræbte en vis skødesløs Holdning. PDrachm.D.16. (kjolen) sidder tæt til Taillen. Varehus.1935.21. jf.: Kjolen sidder til. Siegler.Dansk-tyskOrdbog. (1937).288. hatten sidder paa tre haar, se II. Haar 1.2. sidde i rynker, se I. Rynke 1. sidde som støbt, sidde som en sæk, se støbe, Sæk. abs.: være anbragt paa rette maade, have de rette maal, den rigtige façon osv.; passe (godt). hverken Skiød eller Ærme vilde sidde, og Skræderen vidste ikke, hvad han skulde giøre. Rahb. Sandsig.231. Tage det (tørklæde) af? Naar jeg har havt den Ulejlighed med at faae det til at sidde! Ja, det gjør jeg en god Dag! Hrz.XVI.258. Sko skal sidde! KMich.Mor. (1935).50. 7.3) (jf. bet. 4) m. særlig fremhævelse af fast (uløselig) forbindelse: være fastgjort (fastgroet, -klæbet osv.) til noget. (om forb. sidde fast se I. fast 1.1). der sidder bând om tønden. Moth.S162. der sidder noget i hullet. smst.159. I et Bronzekar (fra) yngre Bronzealder . . sad en irret Skorpe af Planterester, mest Avner. Hatt.L.17. (farven) vil ikke sidde længe. Feilb. om legemsdele, plantedele olgn. Man kiender en garvet Hestehuud paa . . de stærkere Rynker, hvor Manken har sat. JFBergs.G.230. et Fiirkløver er . . mærkeligt derved, at fire almindelige Blade sidde paa een Stengel. Kierk.I.213. stikkelsbærrene skal plukkes af nu, de kan ikke sidde længer ┆ om noget, der ikke naturligt ell. sædvanligt hører til, og som vanskeligt lader sig fjerne; især om mærke, spor, som noget har efterladt sig. Som en Piil, der sidder i Ens Laar, saaledes er Talen i en Daares Indre. Sir.19.12. der sidder en plet pâ. Moth.S163. *(han) om Landsestangen klemte, | Saa hans Fingre (dvs.: mærket af hans fingre) sad deri. Oehl. XXXII.225. Hans Kinder var farvede af den friske Luft, og Blæsten sad ham endnu i Haaret. JPJac.II.110. *Lirum-larum Kattin gør Æg, | Blommen sidder i Spillemands Skæg. SjællBond.157. uegl., om beskyldning, fornærmelse, vanære, i udtr. som ikke (ville) lade noget sidde paa sig, rense sig for en beskyldning osv. Moth.S163. at min kjødelige Søster skal være Snyltegjæst hos en stakkels Degn, det lader jeg ikke sidde paa mig. HFEw.JF.I.340. D&H.I.558. om skib, køretøj: ikke kunne bevæge sig af stedet. Skibet sidder paa Grund. VSO. Toget sad i flere Alen Sne. Rambusch.JE.144. (ikke i rigsspr.) i videre anv.: Sidde (d. v. s.) ligge for Anker, om et Skib. Hübertz.Ærø.(1834). 251. Man fik Skibet hævet op og rullede det op under Klitterne, hvor det sad (alm.: stod) uskadet Vinteren over. RibeAmt.1919. 110. i overf. anv.; spec. (skol.): blive bevaret i hukommelsen. Sin . . Moder . . roser han som den bedste Lærerinde, han har kendt; hvad hun lærte Børnene, det sad. GadsMag. 1931.418. 7.4) m. afsvækket bet. og ofte i billedl. anv.: foreligge; findes; være til stede; især i forb. m. i: findes i; være skjult i; indeholdes i. Det er prunkløs Høihed, der sidder paa hans Pande. Hrz.II. 58. *Smilet sidder i de Kinder røde, | Altfor smuk er dog din lille Mund! HCAnd.SS.XII. 191. Er det ikke mine Penge, der sidder i Hotellet? ErlKrist.DH.165. din vilje sidder i min lomme olgn., se I. Lomme 2.4. retten sidder i næven, i spydstagen, se I. Næve 1, Spydstage. jf.: Hun maa ikke af os vide sin Magt, den sidder i hendes Hjerte, den sidder i, hun er et sødt, uskyldigt Barn. HCAnd. (1919).II.125. om noget, der trykker, piner en, ell. om tanke, følelse, som bunder dybt i ens sind (ell. som man vanskeligt kan give udtryk for). sygdommen sidder ham for brystet. Moth.S158. Lige i Hjertekulen havde hendes Ilde siddet. HCAnd.SS.V.304. Nattens Kæfert sad ham tungt i Benene. And Nx.PE.III.220. Graaden sad ham i Struben. GyrLemche.S.II.230. sidde en i blodet, i halsen, i kroppen, paa tungen, se Blod 2.2, I. Hals 3.1, I. Krop 1.2, Tunge. ogs. (jf. bet. 7.3 slutn.) om noget, man stadig mindes, tænker paa, i forb. som det sidder i ham (endnu), han kan ikke glemme det (skammen, fornærmelsen olgn.). Moth.S161. VSO. det sidder i min pande, se II. Pande 3.1. om (medfødt) egenskab. der sidder en gôd kàrl i den dreng. Moth.S161. det er et Fandens Snakketøj, der sidder paa Dem. EChristians.MM.77. der sidder et godt hoved, en farlig knebber, en slem kæft paa ham, se Hoved 4.1 osv. jf.: der sidder en skiden mûnd pâ hinde. Moth.M176. Det er da en Satans Mund, der sidder paa den Kiælling! Oehl.XIV.49. Gylb.(1849).XII.16. 7.5) (egl., til bet. 7.3, om projektil, der har boret sig ind i noget) om kast, skud (kastevaaben, skydevaaben): ramme; træffe. I samme Nu sad Stis Krus ham i Panden. JPJac.I.232. Bravo 42, den sad der (dvs.: skuddet ramte). Bønnelycke.Sp.18. Frem.6/41927. omslag.3. i videre anv., om slag, revselse, satirisk bemærkning: ramme (rigtigt); gøre virkning. (skuespilleren) sagde sine Repliker med al den komiske Durkdrevenhed og Træfsikkerhed, han ejer. Hver eneste Replik sad. Pol.23/11921.6.sp.1. “det er . . forhaabentlig den sidste Lussing, jeg nogensinde har givet” . . “jeg finder mig ikke i det” . . “det bliver du . . nødt til, for den, du fik, er vist en af dem, der “sidder”.” Borregaard.VL.II.218. Jeg satte min hovne Mine paa: – Du tager vel ikke fejl af mig og de andre Smaapiger, der falder for en Flaske Skumvin! Den sad. KMich.(Pol.29/12 1929.Sønd.24.sp.2). 8) (især til bet. 7) m. subj.-skifte. 8.1) især m. præp. i: være helt tildækket af; være forvandlet til; ogs.: ligne. hans Hænder sad i en Kage af den fæleste Udslet. Tauber. Dagb.27. Han var segnefærdig af Træthed og Skuffelse, hans Ansigt sad i en Grimase. Brodersen.T.125. jf.: Ryggen sidder (paa de magre heste) som Niels Skovløbers Rygaas med Krager i stæden for Rygningstørre. KomGrønneg.I.99. især i forb. som sidde i (eet) blodigt kød, se Kød 1.1. 8.2) i forb. sidde fuld af, være fuld af, opfyldt med. der sad en hel Stue fuld af Folk med Regninger. Kbh.27/51904.3.sp.1. I Laden var der indrettet Hestestald og Vognskur, og ovenpaa var der Karlekammer, ligesom der sad fuldt af Halm. FlensbA.5/101935.2.sp.3. (sj.) om person: have (noget) i mængde. vi (holdt) Auktion over vore Ejendele, og der kom ikke saa lidt ind, saa en gammel Kone sagde, at vi havde dog “siddet fuld af Lintøj”. CLüth.FA.32. 9) (nu især gldgs. og dial.) tage sæde; sætte sig. Jakob sagde til sin fader . . kiere, staa op, sid (1871: sæt dig), og æd af mit vildt. 1Mos. 27.19(Chr.VI). kongen og Haman sadde til (1871: for; 1931: satte sig saa til) at drikke. Esth.3.15(Chr.VI). Sid dog et Øieblik! VSO. Velkommen – Vil De ikke sidde? Wied.TS.13. stop nu Piben . . og sid saa hen ved Bordet. Korch.LL.77. sid fra (dvs.: ryk bort fra) ham. Moth.S159. Sid bedre ind paa Bænken. VSO. OrdbS.(sjæll.). Kan du ikke sidde lidt bedre væk, for jeg kan ikke faa Plads. smst. til bet. 1.3, i udtr. for at stige til hest ell. vogns. “Jeg vil ind i Karreten!” sagde den lille Røverpige . . Hun og Gerda sad ind (ændret fra: sade inde, se HCAnd.(1919).II.384) i den, og saa kjørte de. HCAnd.(1919).II.116. (naar) Taxamotor-Bilen . . er kommen et Skridt forbi Værnedamsvej, saa kan han sidde ind, for saa er den paa kjøbenhavnsk Grund. Pol.21/111912.5. sidde af hesten, (jf. bet. 14.2) stige af hesten; (alm.:) sidde af. at sidde op og af sin Hest, ikke allene paa venstre men og paa høire Side. ExercArtil.(1804).199. Bogan. I.157. sidde til hest, sætte sig op paa en hest; (nu:) sidde op. Jeg gav (folkene) Ordre til at sidde til Hest. ChrAHoffmann.Erindringerfra1864.(1892).94. smst.151. B. m. obj. (obj.-lignende bestemmelse). 10) m. ikke-refl. obj. 10.1) m. præp.-led ell. adv.: frembringe et vist resultat ved at sidde (1). sidde et Sæde til (dvs.: tilpasse et sæde). Cit.1923.(OrdbS.). især i udtr., der angiver, at man øver vold, overlast mod noget ved (for lang) sidden. sidde hul i noget (Amberg.), sidde noget over (smst.) ell. (navnlig) sidde noget itu (ell. i stykker. OrdbS.; Fyn). Amberg. Han tog Spejlet op af Lommen . . Men i sin Fuldskab havde han siddet det itu. RagnhildBlicherSimonsen. Mosekonen brygger.(1919).19. talem.: huskonens høne sidder altid bjælken itu, se Huskone 1. jf. nedsidde 2: Det er nok den ærværdige Fader . . som har siddet den (dvs.: vognfjederen) ned. Rørd.S.65. m. h. t. person, som man generer, i forb. sidde laaret af en, se Laar 1.2. m. h. t. tid: tilbringe siddende. sidde Tiden bort. Amberg. om sidde (en bøde) af, sidde (en dans) over, sidde (sin tid) ud se bet. 14.1, 24.2, 28.2. 10.2) til bet. 2, m. h. t. virksomhed, man udfører, værdighed, man beklæder. sidde aftensæde, se Aftensæde 1. især (jur., foræld.) i udtr. som sidde dom (se I. Dom 4) ell. sidde retten. Overfaldis Dommer eller andre Rettens Betiente . . naar de side Kongens Ret. DL.6–4–17. de Assessorer . . som et . . vrangt Votum give (skal være) excluderet, at sidde nogen Krigsret som Dommer. MR.1706.149. CPRothe.MQ.II.54. 11) i refl. udtr. (især m. præd. ell. adv.), navnlig i udtr., som angiver, at man trættes af at sidde for længe. sidde sig tret. Moth.S157. min Fader red paa Træhesten . . han skulde sidde sig til Krøbling. HCAnd.(1919).IV.402. sidde sig krum, mør, stiv. D&H. sidde sig noget til, erhverve sig ved sidden. sidde sig en pukkel til, se Pukkel 2.2. jf. bet. 3.2: den nye Fængselsdirektør (har) ikke . . siddet sig sin Stilling til. I Modsætning til saa mange andre højtstaaende Embedsmænd har han tjent sig op gennem Graderne. Pol.26/41927.10.sp.2. C. part. siddende i særlige anv. (nu vulg. ell. dial. siddendes. 2Sam.13.20,1Kg.13.14 (Chr.VI). Clitau.PT.164. Reiser.III.391. UnivBl.I.384.396. jf. Esp.§199. Kort.170). 12) knyttet til et verbum. (om forb. m. flg. sideordnet verbum (i inf.) se II. at 10.3, II. og 11.2). 12.1) i forb. blive siddende; især til bet. 1.1. Skriveren flytter sig op til Dommeren: Dommeren. “Bliv kun siddende”. Holb.Hex.V.1. Nej, bliv nu siddende, Jane, altid skal du fare af Sted. Korch.LL. 19. til bet. 2.3. blive siddende ved Magten. Bl&T. Ministeriet bliver siddende. smst. til bet. 3.3. saa blev Thamar siddendes, og var eenlig i Absaloms . . huus. 2Sam.13.20 (Chr.VI). Han døde . . 1841, men hans hustru . . blev siddende på Rønnebæksholm og ledede selv gårdens drift. Rønning. G.IV,2.41. til bet. 4; dels (nu l. br.) til bet. 4.3, om kvinde: forblive ugift. JBaden. DaL.523. “Blev hun da siddende 7 Aar til?” – “Nei, hun blev . . Aaret derpaa gift med en rig Hosekræmmer.” Hrz.IV.266. gammel Kærlighed ruster ikke . . Nu maa Du ellers skynde Dig, Sabine, ellers bliver Du siddende. GyrLemche.BD.62. dels til bet. 4.5, overf.: blive hængende (i noget). han . . var bleven siddende i en pessimistisk livsanskuelse. ADJørg.ER.77. til bet. 7, om ting. Reiser.III.391. han vred Nøglen istykker, saa at Kammen blev siddende i Laasen. Blich.(1920).X.83. Vognen blev siddende i Uføret. MO. til bet. 7.3 slutn., om anklage, vanære olgn.: Skolemesteren (sagde), at jeg var et dumt Kvæg, og det vilde jeg ikke lade blive siddende paa mig. Drachm.UB.235. JVJens.CT.268. om noget, der huskes: snurrige Titler, der blev siddende i de Læsendes Bevidsthed. Bogvennen.1926.125. 12.2) som præd. ell. tilstandsbetegnelse knyttet til obj.; især til bet. 1.1 og navnlig i forb. som finde en siddende. (Dalila) havde En, som lurede, siddende (1931: Folk liggende paa Lur) i Kammeret. Dom.16.9. Jeg fandt ham sittende i sin Canapé med Hænderne i Skiødet. CStampe.Thorv.225. (ofte) træffer man om Dagen Natravnen siddende paa en vandret Gren. Brehm.DL.3II,3.163. (jf. bet. 12.1 slutn.; l. br.) til bet. 7.3, om beskyldning, vanære. Jeg vil ikke have hele Landets Grin siddende paa mig i al Evighed. SMich. Dommeren.(1921).153. 13) attrib. (ell. substantivisk). 13.1) m. aktivisk bet. til bet. 1-3, om person. En sad paa Thronen. Og den Siddende (Chr.VI: den, som sad) var at see til liig Jaspis og Sarder. Aab.4.3. Han begynder sin revsende Tale . . henvendt til de nærmest siddende. OFriis.Litt.26. den nye Rutebil . . skal rumme 37 siddende Passagerer. JernbaneT.1/12 1937.7.sp.4. jf.: siddende eller staaende Buddhastatuer. Tilsk.1937.II.392. talem.: En staaende Sypige og en siddende Kokkepige duer kun lidt. Mau.1443. til bet. 2.3: siddendes ret (dvs.: domstol, som fungerer, holder møde). Moth.S166. de siddende, danske Regeringer. Tilsk.1918.II.10. til bet. 3.1, i forb. siddende gæster, (jf. liggende gæster u. I. ligge 17.1; emb.) om personer, der gæster et lokale, hvor (mad og) drikke serveres, og som nyder varerne paa stedet ved særlige borde olgn. (det) skal være (spækhøkerne) aldeles forbudet at have siddende Giæster eller endog i deres Udsalgssteder at have saadanne Indretninger at de kan bruges til at holde siddende Giæster. Pl.12/111821.§3. De egl. Beværtere maa beværte siddende Gæster og sælge Brød . . ud af Huset. Sal.2III.158. til bet. 7: fastsiddende; ubevægelig. siddende pasning, se Pasning 1. spec. (zool. og bot.) til bet. 7.3, om organ hos dyr og planter, der ikke er forbundet med stilk til sit underlag ell. sin akse, men er anbragt umiddelbart derpaa. Bladene ere enten stilkede . . eller siddende . . uden Bladstilk. Drejer.BotTerm.22. Warm. Bot.702. Siddende Øjne (hos visse krebsdyr). Boas.Zool.4292. meton. (jf. FalkT.Synt. 217), i forb. som siddende stilling. Fuglene kunne hvile i en liggende, staaende eller siddende Stilling. Lütken.Dyr.1142. Panum. 374. (den syge) jumpede op i siddende Stilling. ErlKrist.MM.157. jf. bet. 13.2: en velbevaret “siddende Begravelse” fra Stenalderen. BerlIllTid.10/101937.4.sp.2. om arbejde, tilværelse, hvor man (mest) er i siddende stilling: siddende arbejde. Moth.S166. Blich.(1920).IX.55. UnivBl.I.383(sjæll.). Feilb. jf.: de siddende bestillinger (dvs.: spinding, kartning, strikning). Feilb. min Søn er fød med svage Been, saa at han synes af Naturen at være dannet til siddende Forretninger. Holb.MTkr.299. VSO. Saa havde han . . noget siddende Gavn for. Thyreg. Skildringer af det virkeligeLiv.I.(1867).19. Feilb. sml. endvidere de siddende professionister u. Professionist. siddende liv (nu næppe br. levemaade. JBaden.DaL.), (nu alm.:) stillesiddende liv. VSO. det siddende liv, hun der måtte føre, var hende ganske uvant. NMøll.N.151. 13.2) (nu næppe br.) m. pass. bet.: som er indrettet til at sidde i ell. paa. en siddende Plads (dvs.: siddeplads). Bredsdorff.(OrdbS.). staaende, siddende Pladser. Lefolii. Sproglærens Grundbegreber.(1871). 161. siddende portechaise, se Portechaise. D. i særlige forb. m. adv. (jf. ogs. u. bet. 7.
2, 9
og 10.
1). hovedtrykket ligger oftest paa adv., jf. dog u. sidde ned, op, sammen.
14) sidde af (jf. afsidde). 14.1) (især jarg.) m. h. t. bøde olgn.: afsone i fængsel. Han var Fader til alle Sognets uægte Børn og tilbragte en stor Del af sin Tid med at sidde Alimentationsbidrag af. Wied.US.I.13. Man kan sidde 25 Kr. af om Dagen ved at spise Vand og Brød. Ekstrabl.13/11905.3.sp.3. Han tog Fængselsstraffene paa sig, og sad . . Bladets Bøder af. AndNx.PE.III.294. (l. br.) m. h. t. fængselsstraf ell. forseelse. sidst jeg havde set dem var i Fængslet i B., hvor de sad et Par af deres Synder af. JVJens.Sk. 115. det var i denne Bys Arrest, at Digteren sad sine 448 Dages simpelt Fængsel af. Jørg.OF.52. i videre (spøg.) anv. Jeg ser mig . . gaa hen paa Universitetets Auditorium Nr. 8 og sidde en Time Tingsret eller Civilproces af. VVed.(Studenterbogen.(1896). 164). hele Banden (dvs.: en flok skoledrenge) . . maatte “sidde den af” en hel Time Lørdag Eftermiddag. GJørgensen.HøjtHumør.(1932). 73. 14.2) (især rid. og ⚔) til bet. 9: staa af en hest. Moth.S166. (kongen havde) ladet sine Ryttere sidde af og fegte til Fods. Molb.DH.II.252. Gjel.R.12. Rytterne har (alm.: er) siddet af. KaiHolb.FC.I.88. jf.: *han endnu Digter leger; | Han burde alt for mange Aar sidt af (dvs.: være steget af Pegasus). TBruun.VI.475. (l. br. i alm. spr.) staa af et køretøj. ExercArtil.(1804).83. Vognen holdt. To Mænd sad af. AlbDam.B. 119. 15) sidde efter (nu især poet. ell. arkais.) til bet. 3: blive tilbage; være ladt alene tilbage. Hun sidder efter med mange børn. Moth. S158. Bjørn og Sigvord (drog) hjem, hver til Sit, men Ivor sad efter, og var . . Engelands Høvding. Grundtv.Saxo.II.266. Skovrøy.LM.27 (se u. efter 12.1). (nu næppe br.) i videre anv.: være i restance (med); skylde. sidde efter med skatter. Moth.S158. sidde efter med Betaling, med en Gield. MO. til bet. 4; dels (jf. Eftersidning; skol.): sidde over; se efter 12.1. dels (jf. bet. 4.3; l. br.) om ung, ugift pige: helst vilde jeg (dvs.: en ung pige) nu fare med (paa folkevandringen). Men dét lover jeg dig (dvs.: hendes ven), at jeg vil sidde efter, til du kommer igen. GSchütte. B.4. Lod han dig saa sidde efter med Skammen (dvs.: efter at have forført dig)? And Nx.DM.III.80. (nu næppe br.) til bet. 7.3, om mærke, plet: blive siddende; være synlig. Moth.S158. Arret sidder endnu efter i hans Pande. VSO. 16) sidde hen, (jf. hensidde) til bet. 1 og 3: blive siddende paa samme sted ell. i samme stilling; ogs.: forblive, leve paa samme sted ell. i samme tilstand. *hun ey sidder hen i hendes Enke-Stand, | Men bøder paa sit Tab og Huusets Mangel boder. Wadsk.87. *Sad en Borger hen i Stilhed, (saare lidt blev talt om ham). Lous.Pope.67. de sidste fem og tyve (aar) sidder vi hen og venter paa at blive begravet. Bang.SE.330. gennem tyve Aar sad han hen, lam og nedbrudt. Pol. 1/71919.12.sp.2. (nu næppe br.) i forb. m. med: tilbageholde (penge); opsætte betaling; være i restance (med). sidde hen med andens midler. Moth.S159. sidde hen med Skatterne. VSO. (nu især dial.) til bet. 4.3, om kvinde (ung pige): leve i ugift stand; ikke blive gift. sidde sâ hen, hen ugîft. Moth.S159. *Grevedøttrene paa Christiansholm maa sidde hen. Aarestr.SS.II.136. OrdbS.(sjæll.). ogs. (jf. bet. 10.1) m. obj.: det er dog meget, at hun saadan sidder sin Tid hen (dvs.: lever som enke ell. pebermø). OrdbS.(Lolland). 17) sidde hos, (jf. hossidde; nu ikke i rigsspr.) sidde (1.1) ved siden ell. lige i nærheden; ogs. (jf. bet. 9): sætte sig ved siden. “Vær saa god at sidde hos!” Med disse Ord bragte han det forøgede Selskab til Sæde. Ing.EM.II.24. Kom og sid hos! MO. Jeg sad ikkun hos, da Ellen tog Haanden fra den Døde. PVJac.Trold.83. OrdbS.(bornh.). 18) sidde i, (jf. isidde) sidde fast; ikke kunne røre sig; dels (jf. bet. 4.4) om person: han sidder i (dvs.: i mudder, pløre) til røven. Feilb. dels (og især) til bet. 7.3, om ting. tolden sidder i. Moth.S161. Du kan lukke (dørene) op, Nøglen sidder i. HCAnd. (1919).I.8. Skrivemaskinen stod paa Bordet, der sad Papir i. ErlKrist.MM.173. 19) sidde igen, se igen 5.1. 20) sidde inde (jf. indesidde). 20.1) til bet. 1 og 3; især: holde sig inden døre; leve, være hjemme. Moth.S166. Holb.Stu.III.5(se u. Ovn 1). sidde muret inde, se mure 3.3. (jf. bet. 20.2; sj.) m. nærmere bestemmelse, der angiver, hvordan ens (økonomiske) forhold er. jeg veed . . at han sad godt inde og i de mange Aar har sparet en god Skilling sammen. Hrz.IV.154. H. sidder inde som en Prinds. smst.149. 20.2) (jf. II. inde 1.4) til bet. 2.3 og 3.3, i forb. m. med: have noget i sin besiddelse, i sin magt; besidde; i videre anv., dels m. h. t. myndighed, dels m. h. t. evner, muligheder: raade over. Holb.DH.I.528. Geistligheden sad inde med Staternes Rigdomme. Schytte.UR.I.32. det er Jurister, der sidder inde med Statens øverste Embeder. Schand.SB.167. Det kgl. Teater . . sidder inde med Midler, Reserver af Ungdom og Talent, der kan bygges paa. Tilsk.1938.I.56. i videre anv.: være belemret med; ikke kunne komme af med. S&B. Konferensraadens Arvinger sad stadig inde med Godset, som de ikke kunde faa solgt. Bang.L.169. jf.: Hand sidder inde med stôr geld. Moth.S161. (nu næppe br.) beholde (uretmæssigt) i sin besiddelse; tilbageholde; ogs.: restere med; skylde. sidde inde med skat. Moth.S161. det (er) for en Skifteforvalter . . en stor Bevæggrund til at lade et Skifte henstaae usluttet, naar han imidlertid kan sidde inde med Sterboens Penge. Stampe.VI.166. VSO. jf.: de Raad, Statsstyreren kræver af os – med dem skulle vi ikke sidde inde. Blich.(1920). XXIII.111. 20.3) ♠ til bet. 7.1, om kort: (endnu) ikke være faldet (spillet ud ell. lagt til). klør knægt sidder inde endnu ┆ 21) sidde ned (jf. nedsidde), oftest udtalt ˈsidde ˌned. (talespr.) til bet. 1.1 (især som modsætn. til staa (op)). en Person . . siddende paa Hug eller plat ned paa Jorden. JLange.II.54. Kasserersken sad ned paa en Trykpapirs-Rulle og nikkede tankeløst med Hovedet. Bang.VI.106. i den store forsamling var der nogle, der sad ned, medens andre stod op ┆ det er rart at have et arbejde, som man kan sidde ned til ┆ (♠, spøg.:) den (dvs.: det kort) kan jeg sidde ned og (dvs.: med lethed) stikke! ┆ (gldgs. ell. dial.) til bet. 9: sætte sig ned; tage plads. Holb. Bars.IV.6. “Jeg vil . . gaae bort saa længe.” – “Nei sid ned, jeg kommer snart igien.” Wiwet.EL.20. *Saa sad hun ned, og lagde sin Haand paa Konens Knæer: | “Hør, spaa mig nu.” Winth.VI.244. sid ned et Minut, jeg har just nu Visit af min Musa; hun gaaer strax! HCAnd.ML.280. Gravl.VF.139. Feilb. UnivBl.I.365(sjæll.). i forb. m. adv. Ven! sid længere ned dvs.: tag en lavere eller ringere Plads. VSO. OrdbS.(Fyn). m. obj., se bet. 10.1. 22) sidde op. 22.1) uden forestilling om bevægelse (jf. op 2.3 og 13) (m. hovedtryk paa verbet: ˈsidde ˌop) til bet. 1.1, især som modsætn. til ligge (ned). sidde op i sengen. Moth.S162. Jeg prøvede at rejse mig men kunde slet ikke taale at sidde op, lod mig tungt falde tilbage igen. JVJens.Sk.156. Er barnet så gammelt, at det kan sidde op (dvs.: i barnevognen), må man give det en sele på, for at det ikke skal falde ud af vognen. SMonrad.Moderens bog.(1916).35. (jf. bet. 6.2) om hund: “sid op min Dreng” . . Fidelio (dvs.: en hund) reiste sig strax op paa to Been, og blev saaledes siddende. Hauch.I.12. (nu næppe br.) til bet. 2.1: sidde, være oppe (II.2) om natten. sidde op indtil Midnat. vAph. (1759). (dagl.) til bet. 7. Tal for Guds skyld icke meere om den Sirup, Søster, min Mave sidder mig op i min Hals, naar jeg tencker derpaa. Holb.Kandst.IV.6. mit Hierte sidder mig op i min Hals af Qvalme og Beængstelse. sa.Rpb.III.6. din kjole sidder op (dvs.: slaar en fold forneden). Feilb. 22.2) om bevægelse, til bet. 9. (gldgs. og dial.) flytte sig længere, højere op i sædet; ogs.: tage en bedre plads. sid lit op du sidder pâ mig. Moth.S162. Ven, sid højere op! du skal hædres blandt dine Medgjæster. Blich.(1920). VII.176. Sid bedre op i Stuen. VSO. OrdbS. (Fyn). (jf. bet. 1.3; især rid.) stige op, sætte sig op paa en hest ell. en vogn. sid op pâ vognen. Moth.S162. ExercArtil.(1804).199 (se u. bet. 9 slutn.). Rytterne begyndte alt at sidde op. Winth.VIII.59. Damen tager sit Rideskjørt op . . og nu sidder hun op overskrævs, og farer saa afsted over Stok og Steen. StBille.Gal.III.20. naa sit op, Tøser! der er inte noget at være bange for, naar det er mig, der kører. Norman-Hans.SB.57. Som hun spaserede ad Landevejen, blev hun tiltalt af en Bilist, som lod hende sidde op. Pol.9/81931.2.sp.2. Feilb. jf.: skulde min Pegasus stundom løbe for stærkt, (saa husk) at den ikke er tilreden af nogen Kunstberider . . Sid op, Højstærede (læser)! riid med mig ind ad Ansbjerg Port. Blich.(1920). X.67. *Han maatte dandse med dem (dvs.: de unge piger), synge, lee | Og sidde lystig op i Havens Gynge. Bødt.43. (arkais.) i videre anv., om ridder, anfører: drage ud (med sine ryttere). hver retskaffen Ridder og Adelsmand burde . . self med saa mange dygtige Knægte og Heste sidde op, som de afstæd kunde komme. Slange.ChrIV.576. *Vil I nu sidde op for Ret og Skjel, | Saa ride vi til Kallundborg. MarskStig.(1834).52. (jf. bet. 6.3; nu næppe br.) om høne: flyve op paa sin pind. vAph.(1759). (jf. opsidde 2; dial., især sjæll.) rejse sig, staa op (af sengen, navnlig: om morgenen); i videre anv.: rejse sig fra syge-, dødsleje. Moth.S162. Junge. *Jesus griber den kolde Haand, | Det lyder: sid op, min Pige! Grundtv.SS.II.244. (hun) traadte ind just som de Gamle vare ved at søbe Davre, de sad nu ikke saa tidlig op. AntNiels.FL.II.134. Se øjeblikkeligt at faa Søren vækket og sig ham, at han skal sidde op straks (dvs.: for at hente læge). Pont.FL.290. Gravl.N.6. Korch.Godtfolk.II.(1924).147. Fr Grundtv.LK.72. talem.: den skal sidde tidlig op, som vil narre ham olgn. Moth.S162. HHans.PD.12. jf. Mau.10248. 23) sidde oppe, se II. oppe 2. 24) sidde over (jf. oversidde). 24.1) (jf. oversidde 1.1; skol.) til bet. 4.2: maatte blive tilbage efter skoletid som straf; sidde efter (12.1). VSO.IV.O247. Indelukket er jeg – som en Skoledreng, der sidder over. Hrz. X.310. en af Skoledrengene, der sad over med sin Regneopgave. JakKnu.LU.209. Pont. D.30. (jf. Oversidder 1 slutn.; sjældnere) ikke blive rykket op; maatte gaa i en klasse et aar til. det næste Skoleaar, som jo skulde være Dit sidste . . hvis ikke Du kommer til at sidde over som en anden Sinke. Drachm. EO.174. S&B. 24.2) (jf. oversidde 1.2) til bet. 4.3: ikke deltage i noget; sidde ledig; især: ikke deltage i morskab (dans, spil), navnlig om fjerdemand i l'hombre olgn. ell. om baldame, som ikke bliver engageret. Nogle spille ogsaa l'Hombre imellem 4 Personer saaledes, at den, der aftager Kortene, sidder over og ikke spiller. Spillebog.(1786).39. han glemmer at hente mig til den første Dands, saa at jeg maa sidde over. Heib.SD.41. *medeet til Dands man spiller . . | I Øieblikket hun sig forestiller, | At hun skal sidde over nu igjen. PalM.AdamH.I.253. en ny Rubbert er ude, og han skal sidde over. Stuck.III.65. sml.: Medens jeg nu nedskriver min Kjerlighedshistorie, er jeg allerede en aldrende Mand, og har alt længe siddet over, og seet mine Børn dandse. Blich.(1920).XX.70. (jf. bet. 10.1) m. obj.: Frøkenen havde siddet en Dands over. CBernh.VIII.102. Kierk.XIV.331. i anden anv.; dels: have pause. Sommetider sad hun (dvs.: violinistinden) og Saxofonen over, mens Pianisten spillede alene. IBentzon.GH.113. dels (nu sj. i rigsspr.) om kvinde: ikke blive gift. ældre Søstre, som sidde over. Winth. IX.160. NMøll.N.5. dels (jæg.) om hare: blive i sit leje længere tid om vinteren. Blich. (1920).XVII.16. 25) sidde paa, (jf. paasidde) især til bet. 7(3), om ting: være anbragt, have plads (oven)-paa; spec.: befinde sig i samme stilling, hvorfra det ikke ell. vanskelig kan flyttes; sidde fast. MothS166. lade Hatten sidde paa (dvs.: beholde den paa). S&B. spec. (⚔, foræld.) om kugle, der er stødt helt ned i geværløbet: MilTeknO. 26) sidde sammen (jf. sammensidde), oftest udtalt ˈsidde ˌsammen. 26.1) især til bet. 1 og 3: være, opholde sig samme sted, i hinandens nærhed; ogs.: bo, leve sammen. Moth.S166. *I sidder i Hytten sammen, | Og korte jer Tiden ved Aftengammen. Oehl. XXIV.276. to Duer, der længe have sat i Bure sammen. PMøll.I.160. de to (har) siddet sammen og stavgloet ind i tilværelsen. AnkerLars.VS.489. sidde laartæt sammen, se laartæt. ♠ til bet. 7.1: konge og dame sad sammen (dvs.: paa samme haand) ┆ 26.2) (nu dial.) til bet. 7.1: have en indbyrdes sammenhæng; hænge sammen. Moth.S166. OrdbS.(bornh.). (nu næppe br.) overf., om sag, forhold: hvôrdan sidder det sammen? Moth.S164. 27) sidde tilbage, spec.: være tilbage; være efterladt; især til bet. 3.3, om efterlevende personer: Moth.S165. *Fader gik sin Vei. | Moder see vi (dvs.: børnene) ei; | Dog i Nød vi sidde ei tilbage. Ing.RSE.VII.239. hans Enke . . sad tilbage med 5 Børn. Bobé. (Ew.LevnetogMeninger.(udg.1911).235). (nu næppe br.) m. h. t. betaling olgn.: restere. sidde tilbage med sin skat. Moth.S165. VSO. til bet. 7. jeg mercker, der sidder endnu nogle Levninger (af vantroen) tilbage, som jeg gandske maa udrydde. Holb.UHH.III.5. 28) sidde ud. 28.1) især til bet. 7: være anbragt paa ell. som den udvendige side af noget (vende ud) ell. saaledes, at det rager ud over omgivelserne olgn. vrangen sidder ud. Moth.S165. Loftet, Panelet havde paa flere Steder slaaet sig, og sad ud dvs.: hævede sig i Ujævnheder. VSO. de smaa (trøje-)Lommer sad ud som Svalereder paa en Mur. Buchh. Su.II.142. m. flg. adv. ell. præp.: sidde ud ad. Moth.S165. tâen sidder ud af skoen, ud igennem skoen. smst. 28.2) m. obj. (jf. bet. 10.1). sidde sin tid ud. 1. til bet. 2.3, om embedsmand olgn.: beklæde sit embede i hele den normale periode, uden at miste det før tiden ved afskedigelse ell. død. 2. (nu næppe br.) til bet. 3.3, om enke(mand): leve ugift i sørgeaaret. Moth.S165.7.2 det sidder lige netop hvor det skal olgn. (jf. bet. 7.1 sp.1180,53ff.), om piges krop. *Du er ikke af de svære, | men der er, hvad der skal være, | og det sidder nogenlunde, hvor det skal. VBarfoed.(LystViser.I.346(år 1934 )). Lidt for fyldig maaske – men det sidder hvor det skal. Branner.FR.186(år 1956 ). 10.1 Nederdelens plisseer er stukket, så de ikke kan siddes ud (: ud af facon) . MagasinNyt.sept.1952.omslag. Når I køber stof, så tænk på, om det krøller – eller om det er løst i trådene, så det let “siddes” ud. LisByrdal.KP.45. 21 sid(de)-ned-strejke, (jf. Siddestrejke S og Sit-down-strejke S ) særlig form for strejke hvor de strejkende nedlægger arbejdet, men forbliver på deres arbejdspladser, hvorved de bl.a. forhindrer at andre arbejdere optager arbejdet. de store “Sid-ned” Strejker. Fremtiden.1945/46.Nr.2.15.sp.3. ØkonO.116.