Søskende-barn, et. (l. br. Søskend-. Kyhn.PE.27. VilhAnd.VT.111. jf. Sysken-. Moth.S1008). (æda. flt. (i bet. 1.1) syskinæ børn (DGL.V.22)) 1) i egl. bet.    1.1) egl. i flt.: personer, som staar i et saadant slægtskabsforhold til hinanden, at den enes fader ell. moder er broder ell. søster til den andens fader ell. moder. De, som i andet og tredie Leed ere beslegtede, det er Sødskindebørn og Næstsødskindebørn. DL.3–16–9–3. to unge Damer, Søskendbørn. VilhAnd.VT.111.   ofte i ent. (i forb. som han er søskendebarn til mig (Levin.) ell. (især) han er mit søskendebarn): fætter ell. kusine. (pigen) havde et Søskende-Barn, som tiente i Gaard med den Amme, for hvilken Jordemoren bekræftede Historien med Eed. Holb.Hex.I.3. VSO. Han er mit Søskendebarn, burde hedde: Han og jeg ere Søskendebørn, eller: Han er Søskendebarn til mig. Levin. JVJens.HF. 37. Esp.43. Kort.136. Feilb.    1.2) (især i nyere tid, efter at ordet (i bet. 1.1) delvis er udtrængt af Fætter og Kusine, og med støtte i forb. som Broder-, Søster-barn, -datter, -søn osv.) om barn af et af ens søskende; nevø ell. niece (jf. D&H. BerlTid.⁴/₈og¹¹/₈1936.M.). hvor denne unge Karl ligner mit Sødskendebarn Tobias! Tob.7.2. han var en Søn af Ulv, Sigrid Storraades Broder, altsaa (Svend Tveskægs) Søskendebarn. ADJørg.NK.414.    1.3) (nu l. br.) videre anv. af bet. 1.1 (ell. 1.2) (jf. Søskende sp. 416^59ff.). jeg troer virkelig, at hun er Søskende Barn til Lucifer. Holb.Jep. I.3. en Pedant, og en lærd Mand, hvorvel de aldeeles ikke ere et slags Folk . . saa blir de dog regnet som Søskende Børn. sa.Vgs. (1731).I.6. jf. u. Kat 2.2 slutn. 2) (jf. Søskende 2; , nu l. br.) overf. anv. af bet. 1, om ting ell. begreber. Lægekonst og Stats-Videnskab have saadan Rapport med hinanden, at de ere som Sødskende-Børn. Holb. Ep.II.295. jeg tænkte at tilbringe et Par Dage der (dvs.: i byen Nürnberg), ligesom fordum i dens Sødskendebarn Florents. Oehl.Er.IV.213. Rubow.KK.85 (om beslægtede haandskrifter).