prud, adj. [pr̥u^?ð] intk. (sj.) -t (Grundtv. PS.V.92) ell. d. s. (smst.I.121 (  Gud). EJessen.Gram.115).   (arkais.) gl. bøjningsform (egl. akk. m.): pruden (Oehl.Digte. (1803).118. Winth.VI.89). (glda. d. s., oldn. prúðr, eng. proud, stolt; (gennem sen. oeng. prut, prud) fra oldfr. prud, dygtig; af uvis oprindelse; jf. Pryd, II. pryde; i rigsspr. poet., især arkais.) 1) om person: fornem; stolt; ædel; prægtig; smuk. DFU.nr.38.1. *Konning Hrolf . . var Leires prudeste Drot. Oehl.XV.17. *Lad Skjoldung-Stammen høi og prud | Bestandig skyde friske Skud. Heib.Poet.III.495. *Frøken Nenny, ung og prud, elsked mig, da Vaar sprang ud. SophClauss.F.48. jf. MDL. Feilb. 2) om ting ell. tilstand: prægtig; herlig; kostbar; smuk. *Alt Skoven saa prud udi Blomster staaer. Oehl.Digte.(1803).69. *en Borg saa prud og grand. Grundtv.SS.I.59. et Par Aar efter døde han, bortrevet i sin prude Ungdom af en Lungesygdom. Cavling.J.290. Rørd.B.70.