Mærk-værdig-hed, en. flt. -er. til mærkværdig 1 ell. (nu kun) 2 (jf. Mærkelighed); ogs. konkr., om hvad der er bemærkelsesværdigt ell. mærkværdigt. LTid.1741.136. de ældgamle Nordiske Folk forævigede deres Mærkværdigheder udi Dæler og Bark. Wiedewelt.T.29. For Landmanden maae de meteorologiske Iagttagelser have en væsentlig Mærkværdighed. Ørst.V.176. *Har Stedet ingen Mærkværdigheder, | Som af den Reisende bør besees? Heib. Poet.X.222. den i Papyrus Westcar bevarede eventyrlige Beretning om de Kong Kheops tilstødte Mærkværdigheder. Tilsk. 1903.567.