Billing, en. [ˈbileɳ] (sj. Bidling). flt. -er. (ænyd. d. s., oldn. bitlingr; dim. af II. Bid; jf. Bisken)  1) (nu l. br. undt. dial.) (lille) bid; lille stump (brød, kød olgn.). (han) vragede . . hele Anretningen med de Ord, at det var lutter Billinger.Grundtv. Saxo.I.247. (gud) udkaster sin Iis som Billinger (Chr.VI: mundbide); hvo kan staae for hans Kulde?Ps.147.17. (munden) aabnede . . sig forsigtigt for en Krumme Brød eller en Billing Kød.JVJens.D.83. smaa Billinger Kød i Cayenne.sa.SN.23. Feilb. Thorsen.   overf. (konkr. ell. abstr.) om noget smaat og ubetydeligt, en lille del (af noget større) olgn.; stump; smule; (især i flt.:) smaastykker olgn. (jeg) begyndte at føre en formelig Dagbog (dog) kun paa afrevne Papiirbillinger.Rahb.E.I. 197. for at bryste mig og plage andre med Billinger af Nordens Mytologi.Grundtv. PS.VI.240. *i Fald en lille Billing | Af Lykkens gode Ting De kunde faae.PalM. IV.402. de synes . . tidt at have taget lidt for meget til Takke med Bidlinger af underordnet kunstnerisk Værd.JLange. II.413. “Hvad saa Garantierne?” spurgte han. “Garantierne?” gentog Svensken forvirret. “Ga-ran-ti-er-ne – ja!” huggede den anden det arrigt ud i Billinger.AndNx.S. 48.  2) † en slags dybtgaaende skib. Dybgaaende Skibe, saasom . . Billinger . . og andre skarp bygte Fartøier.Forordn.¹⁹/₅ 1763.§13. (Bidling. Stoud.Emb.196.    Bitling. Moth.(se u. afklippe S ). Rask.FynskeBS.11. ØMO.).   (ænyd. d.s. ell. bidling ).   1 Billinger .. smâe spâne at göre îld med. Moth.B189.   2 skibstype. VSO.