Pøjt, et. [pωi'd] (nu dial. Pøjte, en (Moth.P189. jf. JHSmidth.Ords.120) ell. et. Sort.Poet.83. LThura.(Falst.Ovid.a5^v). Fr Grundtv.LK.174. jf. Rietz. 517 (skaansk)). uden flt. (ænyd. pøyto, pøit ofl., sv. dial. påjtä, sur drik, mnt. pötow(en); af fr. (vin de) Poitou; i da. til dels m. tilknytning til pøj, jf. ogs. falstersk pøjte, sprøjte (OrdbS.); dagl.) 1) om tynd, daarlig vin (egl.: fra Poitou) ell. tyndt, daarligt øl; nu navnlig (m. overgang til bet. 2) om tynd, daarlig drik i al alm. *jeg er . . en Øllevragere. | . . det Maske-pressed pøyte, | Jeg acter ikke ved en . . døyte. Sort.Poet. 83. ved Examen, naar Bispen kom, fik vi en Sjat Margo eller en Sjat Lafit; men det var surt, det Pøjt. Goldschm.III.228. Han har for et Indfalds Skyld paastaaet, at Kaffeen var superb, for nu blot at have Ret tvinger han sig til at drikke det Poit. Kierk.VI.193. Jeg maa nøies med surt Tyndtøl om Hverdagene og et Bæger Pøit om Helligdagene. Baud.KK.43. 2) om noget daarligt, værdiløst; ofte om aandelige (spec.: kunstneriske) frembringelser. *det pæreste Pøit. PMøll.(1855).I.108. Har Du læst Høedts æsthetiske Production? ¹/₃ Selvbehagelighed, ¹/₃ Trivialiteter, ¹/₃ Nonsens. Summa: Pøjt. Brøchner.Br.197. *Livet bekymred dem ikke en Døjt, | Menneskets Sorger og Smærter? – kun Pøjt. Drachm.GG.29. Irernes fabler om herkomst fra Spanien, eller andet lignende pøjt. HolgPed.S.16.