Madamme, en. [maˈdamə] Høysg.AG. 148. (ogs. (dagl.) Madam [maˈdam] Holb. Kandst.IV.9. ChrFlensb.DM.I.156. Blich. (1920).IV.82. PFaber.SK.2. Pont.DR.III. 15. Hjortø.OS.67. tidligere alm. skrevet Madame. – som titel (bet. 1) næsten altid Madam (foran navne [mad(a)m]), tidligere ogs. skrevet Madame (nu kun som fr. form m. fr. udtale): Holb.LSk.III.1. sa.Stu.I.2. Oehl.Er. I.9. Gylb.I.148. arkais.: JPJac.I.201. ofte forkortet Mad. (Holb.Kandst.personliste. Fru Heib.EtLiv.I.187. VilhAnd.Litt.III.451) ell. Md. (PJernd.Minder.(1918).14. Glahder. Retskr.) ell. som fr. form Mme (Brandes.E. 132. Sal.²XXII.117)). flt. -r. (ænyd. madam(m)e, fra fr. madame, af ma, min (fem. ent.), og dame, se Dame; jf. Mademoiselle, Madonna, Monsieur) 1) som titel til voksen, i alm. gift kvinde; indtil midten af 19. aarh. alm. om kvinder (uden for almuestanden), hvis mænd ikke havde rang (mods. Frue 3; paa det kgl. teaters plakater anv. indtil 1870, se Frue 3); derefter sunket mere og mere nedad i de sociale lag, fortrængt ovenfra af Frue, indtil det nu næsten ikke mere bruges. “veed hun ingen Franzoise at recommendere mig (dvs.: Geske, borgmesterens frue) . .” – “Jo! Velbaarne Frue . .” – “Got; men det vil jeg hun maa viide forud, jeg taaler icke hun kalder mig Madam.” Holb.Kandst.IV.9. jeg bilder mig ind, at være ligesaa vel Madame, som hun, ja trods saa god, thi der er dog nogen forskiel paa en Kandstøber og en lompen Blye-Tækker. sa.Bars. II.5. Tænker du, at jeg vil heede Mutter . .? Jeg vil i det mindste være Madame. PAHeib.Sk.II.314. Konen i Almueklassen kaldes Moer, i Borgerklassen Madame, en Rangspersons Kone er Frue . . Man kalder en Sælgekielling Moer; men Sælgekiellingerne kalde sig indbyrdes, især om Søndagen, hvis de ere pyntede, Madame. PEMüll.³338. med “Madam” tiltales kun fattige, sletklædte Kvinder af den laveste Almue. Sal.IV.845.   anv. i tiltale, som led i sætn. (svarende til De osv.) i best. f., tidligere ogs. i ubest. f. (endnu spøg. ell. i fransk-paavirkede kredse m. fr. form og udtale: Madame). De gode Mardamer lader dem Tiden icke falde lang. Holb. Kandst.IV.7. Om Madame ikke vil fortælle dend, saa vil jeg. sa.Bars.II.8. Madam! jeg udbeder mig Deres moderlige Velsignelse til min Forbindelse med Deres Datter! Blich.(1920).IV.82. *Tilgiv, hvis jeg . . | Har foraarsaget Dem, Madam! . . | En Uro, som er snart en Skam. Hrz.D.II.188. Hvis Madammen en Formiddag havde Lyst til med Deres Mand og Datter at drikke en Kop Kaffe ovre hos mig, saa skulde det være mig en Fornøjelse. Hostr.G.91. (sj.) anv. af søn til moder: “Min hierte Søn! . .” – “Hvad siunes Madamme, om den Contretemps, som jeg lærdte nylig.” Holb.Jean.I.6. † til (fornem) ugift kvinde: *Jeg var tilfreds, Madam! vort Bryllup var forbi. Wess.16.     foran navn. Madame Kirsten Gifte-Kniif har tilbudet mig adskillige gange for en Discretion at skaffe mig en brav Mand. Holb.Stu.I.2. Vor Lærerinde heed Madame Bergau, hendes Mand havde været Maler. Oehl.Er.I.8. *Madam Homo. PalM.(1909).II.40. Holst, Snedker. Madam Holst, hans Kone.EBrand. HH.personliste. Godnat, Niels Lars, nikkede Madam Bølling (dvs.: degnekonen). – Godnat, Madam. Bang.IV.31. (dagl., spøg.) i udtr. (talem.) som ikke spor af madam Andersen, (om oprindelsen se Arlaud.418) ikke det mindste af det søgte, omtalte. AChr Haugaard.UdvalgteLøgne.(1905).72. Gadeordb.²9. nu ell. saa vender vi, madam Svendsen ell. (som obj.) saa vender vi madam Svendsen, (efter vittighedsbladet “Punch” 1879.5, med et billede fra et klubbal, hvor en lille, spinkel mand danser med en stor, svær dame) anv. om (svær) person, (tung) ting, der vendes, om forandret fremgangsmaade (ændret kurs) i en sag olgn. EHenrichs.MF.II.85. madam Lassen, (skol.) karakteren maadelig (mdl. læst som md. L.). D&H. De gemytlige Omskrivninger (for retirade) er særdeles talrige; paa Dansk dækker Madam Meyer, Madam Sørensen . . over det unævnelige Sted. KNyrop.OL.I.53. Gadeordb.¹368. om kaffekanden ell. -kedlen: madam Blaa (Pol. ¹²/₁₁1928.3.sp.2), Brun, Hvid, se I. Brun 1.2, hvid sp. 849³³. madam Græsmejer, se Græsmejer. 2) som betegnelse for voksen, i alm. gift kvinde, svarende til den u. bet. 1 anførte anv.; kone; ofte m. forsk. bibet., nu alm. mere ell. mindre nedsæt., spøg., om jævne borgerlige kvinder af grov legemsbygning, upoleret væsen olgn. (Henrik til Studenstrup:) Jeg kommer fra vor (dvs.: din) Svigerske . . Madamen (dvs.: din svigerinde) er gandske forliebt i dig. Holb.11J.IV.2. (kræmmeren, der har en fattig kone som kunde:) *“Jens . . følg med den Madame” – | “Madam? Gud bædre mig!” – “Nu, det er jo det samme. | Madame eller Moer, | Forskiellen er ei stor.” Wess.147. *En Skole | . . hvor Børn tilsammen gik, | At lære læse, strikke, sye i Ramme | Af en halvfierdsindstyve Aars Madame. Oehl.L.II.63. “Pyntekoner” . . kaldtes altid vore Paaklædersker ved Theatret . . Mellem hverandre indbyrdes kaldte de sig “Madammerne”, enten de var gifte eller ugifte. ChBourn. Skyggerids.(1906).51. Hellere Madam (dvs.: tilsynshavende) paa en offentlig Retirade end Præstekone, sagde hun. Pont.DR.III. 15. Når en kendsgærning er gået igennem munden på to madammer, er den ikke mere til at kende igen. Hjortø.TO.34. En svulmende Madam med opkiltrede Kjoleærmer. NicHolm.GA.130. det er en skrap madam ┆ talem.: der dump madammen, se dumpe 1.1. tidligere ogs. om den finere borgerkone (købstaddame) med fruenoder: *ifald du (dvs.: den unge fisker) kommer | Saa rig igien, da er det meer end mueligt, | At du vil beile til en stor Madame. Ew.(1914).III.165. *En Time for Middag, Madamen opstaaer. Thaar.ES.26.   om fruen i huset, madmoderen, i forhold til tyendet. Jeg skulde høre fra vor Madame, om det Fad var færdig, som hun bestilte for 3 Uuger siden. Holb.Kandst. I.5. *Det er den eneste Dag, jeg (dvs.: en tjenestepige) maa gaae | For min Madamme med Solhat paa. Oehl.SH.12. hør min Pige, Du skulde ellers ikke løbe om og føre Sladder om din Frue – eller Madame er hun da! FritzJürg.nr.17. jf. flg. bet.-gruppe: Katten var Herre i Huset og Hønen var Madame. HCAnd.V.305.   om hustruen i forhold til manden. *hans Madam. ChrFlensb. DM.I.156. Madammen holdt i sin Mand (dvs.: en præst), som han var hendes Gud. Kold.D.70. (i slotshaven) vrimlede det . . med spaserende . . københavnske Borgere med deres Madammer og Børn. HBegtr. DF.I.46.   † om moder i forhold til søn. Mester Gert Westphaler . . Gunild hans Madame. Holb.GW.personliste. 3) (nu næsten kun spøg. ell. dial.) i best. f., om jordemoderen. Christen maatte, hvor nødigt han vilde, til Hest efter Madamen. HCAnd.IV.28. Drengen veier otte og et qvart Pund. Madammen siger, at det er en ualmindelig Vægt. CBernh.NF.XI.219. PFaber.VV.139. Wied.US.I.8. Feilb. 4) (spøg., l. br.) overf. anv. af bet. 2, om fuldt udvokset hundyr. hellere 40 1-aars Høns end 80 ældre. Lad derfor Fjerkræslagterierne faa baade Hanerne og de ældre “Madammer”. BornholmsLandbrug. 1931.396.sp.2. 12 - 14 store Grisesøer . . store tykke Madammer. smst.228. 1 madam blå, se ogs. III. blaa 3.4 S.    god morgen, madam Di(c)k, se I. Morgen 1.1.    5 (jf. Dame 5.3 ) overf. om dronningen i skakspil. skak og madamme, spilleudtryk når modstanderens dronning er i fare (jf. skak og mat / I. Skak 2 ). Schak og Madam. Gjel.GL.366. Skak og Madame! Wied.LH.138.