I. Blyant ell. Bliant, et. (ænyd. bliant (jf. mnt. bliant), glda. bliald; fra oldfr. blialt, bliaut, opr. persisk; foræld.) en slags kostbart silkestof. *Christian laa Liig, i Guld og Bliant klæd.LThura.Poet.4. festlig smykkede Riddere, klædte i Silke, Plys eller Blyant.Ing.KE.II.217. (dronning Dorothea efterlod sig) følgende Bordtæpper: to af Guldmor (gyldent “Bliant”) . . et af Sølvmor (Sølver-“Bliant”).TroelsL.II.156. jf.: *Og klæder Ridderrustning Dig saa vel, | At saare nødig jeg seer Blyantskaaben | Udskiæmme den.Rahb.Skuesp. III.89.

  II. Blyant, en, (sjældnere:) et (Hostr. EF.I.5. Jørg.Liv.V.127. jf. Mikkels.Sprogl. 158. if. Levin især i Kbh.). [ˈblyˌan'd] (†  Bliant. Holb.Skiemt.C5^v. Oehl.NG.78). flt. (i bet. 2) -er. (vistnok (under paavirkning af I. Blyant?) af Blyerts, jf. sv. blyerts(pänna), jy. blyespen (Feilb.I.93) og † blias(pen) (Moth.B219))  1) mineral af kulstof; grafit. Hallager.162. *Da lyste først hans Hammer | Med blanke Bliants Skiær.Oehl.NG.78. Støbejern bores altid tørt, fordi den i Jernet indeholdte Blyant selv danner en Slags Smørelse.Haandv.221. Christ.Kemi.105.  2) (forkortelse af Blyantspen) tegne- og skriveredskab bestaaende af en grafitstift, i reglen beklædt m. træ. *Han seer sin Characteer, og strax med Bliant tegner | Alt hvad mod hannem er.Holb.Skiemt.C5^v. Jeg slængte Pennen bort og skrev med Blyant. Bagges.L.I.214. VSO. (hun) øvede sig i at skrive med en blød Blyant.Sibb.II.193. han (havde) fuldstændig . . Blyanten i sin Magt (dvs.: var øvet i, dygtig til at tegne). Holst.V.32. Vi har to Blyanter, vil De ikke have det ene.Hostr.EF.I.5. Drachm.T.190. en haard, en spids blyant ┆ jeg holder ikke af at skrive med blyant ┆    (overf.) om lignende redskaber, hvori stoffet ikke er grafit, men oliekridt olgn. en rød (blaa) blyant ┆   (Bliant. Feilb.).    (jf. / Jante og: en blyerjant. 1920.(OrdbS.) samt Blymand S ).   1 grafit. Blyantet er bekjendt af dets Brug til Blyestifter. Tychsen.A.I.37.   2 tegne- og skriveredskab. (jf. bl.a. Farve- S, Fylde- S, Kopi-, Skrue-, Tømmerblyant ).    om tegne- og skriveredskaber hvori stoffet ikke er grafit. (jf. Rødkridt(s)blyant ). Willumsen .. et par bjergbilleder i blyant og vandfarve. Pol.11/9 1987.II.8.sp.5(jf. i bly / I.Bly 1slutn. S ). blå blyant, se III. blaa 3.4 S.    3 (jarg.) genstand af form som en blyant (jf. Elektrikerblyant S ). Jeg valgte en stor, lang “Flyvende Blyant” som Maal. Han slap sine Bomber og satte Kursen hjemad. Ti R.A.F.Drenge.(1945).169. I dette Øjeblik maatte vel Jakob (: en sabotør) ligge meget stille ved Broen. Han kunde netop nu have knebet “Blyanten” (: sprængladningen). JKruuse.MH.156(jf. Sprængblyant S ). slanke cigarer: Banan. Blyant. Tobaksfagene.(1952).53.   

  Blyant(s)-, i ssgr. [ˈblyand(s)-, ˈblyan(s)-] i reglen af II. Blyant 2   Blyant- er den sjældnere form, bruges ved siden af Blyants- i ssgr. som Blyant-fabrik (OpfB.¹VI. 485), -holder, -stift olgn.; jf. ogs. -pen. (ogs. Blyants-). (øget brug i 20.årh. af formen Blyant- ).