Søg i ODS Hjælp til søgning
Vis forrige 25 ord (alt+o)
  1. u-kammeratlig, adj.
  2. u-kampdygtig, adj.
  3. Ukas, subst.
  4. U-kende, subst.
  5. u-kendelig, adj.
  6. kendelighed, subst.
  7. Kendelighed-kendskab, subst.
  8. ukendt, part. adj.
  9. Ukendt-hed, subst.
  10. Ukendt-skab, subst.
  11. u-kirkelig, adj.
  12. u-klanderlig, adj.
  13. uklar, adj.
  14. U-klar-hed, subst.
  15. u-klippet, part. adj.
  16. u-klog, adj.
  17. u-klædelig, adj.
  18. u-komplet, adj.
  19. u-konfirmeret, part. adj.
  20. U-konsekvens, subst.
  21. u-konsekvent, adj.
  22. u-korrekt, adj.
  23. U-korrekt-hed, subst.
  24. u-kristelig, adj.
  25. U-kristelighed, subst.
Vis næste 25 ord (alt+n)

© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7

ukendt, part. adj. ['u'kæn'd] (ænyd. ukend(t), glda. okiænd(ir) (SjT.72.113), ukænd (PLaale.I.76. Mand.77. Brandt. RD.I. 209); jf. ubekendt)

1) (jf. kendt u. III. kende 9.1; især bog) m. pass. bet.
1.1) i al alm.: ikke kendt (af vedk. ell. af nogen); især (jf. ubekendt) om hvad man (ell. vedk.) slet ikke kender (noget til), ikke har lært at kende, har hørt, ved, kan oplyse (meddele) noget om; ogs. (jf. III. kende 4 og u(igen)kendelig): som man ikke kan identificere. der jeg gik omkring (i Athen), fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukiendt Gud. ApG.17. 23. *(som barn) bad jeg . . for ukiendte Konge, og den Stodder, | Der gik mig krum og sukkende forbi. Bagges.IV.28. *Ukiendt af din Fiende, miskiendt af din Ven . . | Du (dvs.: fornuften) virker i Løn. sa.SV.48. vor Aand henrykkes, og vi ane andre Kloders ukiendte Natur. Oehl.Tale.(1819).26. (en rejse) over et stormfuldt Hav til et ukendt Land. Pont.LP.VII.99. den irske Æventyrer Skipperhelgenen St. Brandanus var ikke ukendt i Danmark. EllenJørg.H.41. Tilfælde, . . hvor den for Hæleri tiltalte ubestridt har været i Besiddelse af de stjaalne Ting, men hævder, at han i god Tro har købt dem af den ukendte Mand. Ugeskr.f.Retsv.1948. B.23. substantivisk: *Et Brev han digtede (som) i en Ukiendts Navn, han lader være skrevet. Wess.Skrivter.I.(1787).209. Skibet fører den døde bort over hav til det ukendte. AOlr.DH.I.231. || (et) ukendt land, (efter lat. terra incognita) overf. (jf. Land 4.4), om emne, (fagligt) omraade, som man ikke har kendskab til (ikke har studeret). Meyer.1021. Det kgl. Biblioteks MusikHaandskriftsamling (er) den Dag i Dag . . et ukendt Land for samtlige Musikhistorikere. Pol. 17/1 1921.7.sp.2. || (den) ukendt(e) soldat. Minde om en ukjendt trofast Soldat der faldt for sit Fædreland. 1864. indskrift paa gravsten paa Dybbøl banke, se Berl Konv. XXII.192. spec. efter verdenskrigens afslutning 1918 om en ikke identificeret falden soldat, som (tidligst i London og Paris, 11/11 1920) blev højtideligt begravet i en mindegrav, der tænktes som et æresminde for krigens menige soldater. Pol. 12/11 1920.1.sp.3. Her hviler han, Somebody fra Nowhere. Ligesom den ukendte Soldat i sin Grav. Han mangler Triumfbuen. Achton Friis.DØ.III. 197. Den finske Regering forbereder . . Oprettelsen af den ukendte Soldats Grav. BerlTid. 16/9 1940.M.1.sp.6.
1.2) især om person: ikke kendt uden for sin egen (snævre) kreds; navnløs (3); uberømt. *en lavere Kreds . . | Hvor ukjendt man lever. Rein.ND.79. *Naturens Søn, | ukiendt i Løn . . | ham vil vi (dvs.: guderne) hædre. Oehl.Digte.(1803). 80. det Behageligste er at støvle ukjendt gjennem Verden, uden at være kjendt af Hs. Majestæt Kongen, Hds. Majestæt Dronningen (osv.). Kierk.VII.391. NMøll.N.51 (se ryløs).
1.3) om forhold, tilstand, fænomen: som (indtil et vist tidspunkt) ikke har været kendt som forekommende; spec. (jf. uhørt) om noget mærkeligt (som overgaar, hvad man indtil et vist tidspunkt har kendt ell. oplevet). Vandet steg til en før ukiendt Høide. Molb.DH.II.142. Frederik II (af Preussen) bragte Krigskunsten til en længe ukjendt Højde. OpfB.1VII.35. Ægte Parthenogenese er ikke ukendt paa Plantelivets laveste Trin. Warm.Bot.554. Fritid for Husmoderen . . er et ukendt Begreb. AndNx. (Pol. 5/8 1936.12.sp.3).

2) (jf. kendt u. III. kende 9.2 samt ubekendt 2) m. aktiv bet.: som ikke har lært (en ell.) noget at kende, ikke er (bleven) kendt ell. fortrolig med (en ell.) noget; især som præd., i forb. være ukendt med ell. (jf. Kendskab (til), Ukendskab (til); sj.) til (HCAnd.(Coll.HCA.45)). Rahb.E.I.238 (se I. Svaj 1.3). Socrates (har) ikke været ukjendt med Møie og Smerte. Kierk.III.131. (han) er . . ukendt med de egentlige militære Forhold. Samfundet. 11/6 1900.2.sp.1. Fruen er nok ikke ukendt med, at Generaldirektøren gaar under Navnet “Kongen”. Rode.SF.8. Feilb. jf. lokal-, stedkendt: (gaarden er) omgivet af mange lynggroede Bakker, mellem hvilke graagule Moser slynge sig . . Ukjendte, som her vilde finde Vei, skulde snart blive hildede i denne Labyrinth af Moser. Blich. (1920).VII.74. Jeg er ukiendt der paa Egnen, i det Farvand. VSO. S&B. jf. ubekendt 1.1: Saa hændtes . . at Lieutenant S. kom til Borgen, ikke for at beile, for han var der baade ubekjendt og ukjendt. Blich. (1920).XXVIII.114.