Tolerance, en. [tol'rATegn, der ikke kan visesa vendt på hovedetnTegn, der ikke kan vises[ng]s] (nu vist kun fagl. (fx. teknikhjul, med.), i bet. 2(2): Tolerans [tol'rATegn, der ikke kan visesa vendt på hovedetn's] HenrichUss.K.I.227. Tode.M.184. OpfB.3III,3.139. tidligere ogs. Tolerants (Toleranz). Riber.(Egeria.I,2.(1805).80.92). Oehl.Er.I.191. jf. Meyer.8 Tolerantse. MC Bruun&Horreb.JSP.63. kors Tollerans. Blich. (1920).III.72 (den refererede kilde: Tolerants). jf. Intolleranz. Oehl.Br.II.269). flt. (i bet. 2.1) -r (Lovtid.1928.A.1265. IngBygn. 1940.32.sp.2). (ty. toleranz, fr. tolérance; fra lat. tolerantia, til tolerare, jf. tolerant, tolerere)

1) (mods. Intolerance) bog forsonlig, fordragelig holdning, optræden, tænkemaade; især: forsonlighed, fordragelighed over for anderledes tænkende ell. troende; liberalitet; taalsomhed. Holb.Ep.I.405. (Grundtvig vilde) maaskee kalde sin Rolighed Tolerance mod de Andre. Kierk.XIV.222. Nathan den Vise, Oplysningsperiodens Ideal, det vil sige Tolerance (Brandes.IV.7: Fordragelighed i Trossager). Brandes.E.18.

2) (fagl.) i videre anv.
2.1) (jf. Justertolerance) teknikhjul (øvre og nedre grænse for) en genstands tilladte afvigelse fra de fastsatte maal; spillerum (1.2 slutn.). MilTeknO. Fabrikkerne (leverer) Ruderne i hvilke som helst Maal (Tolerancen er nogle mm). Sal.2XX.474. || (mønt.) d. s. s. Remedium 4. Meyer.3 Hage.5613. || hertil Tolerance-dorn, -gaffel, -grænse, -lære(dorn) (jf. Grænselære), -maal, -omraade, -system, -værktøj, se fx. SmedeMaskinarb.447. 449.804.
2.2) (med.) som betegnelse for den grad, hvortil et lægemiddel, en stimulans olgn. kan gives (nydes) uden at medføre ubehagelige, skadelige bivirkninger; ogs. om en persons evne til at taale saadanne stoffer. Ugeskr.f.Læger.1933.203. sp.2. Stimulanser.(1945).162. jf. Alkohol- (Ugeskr.f.Læger.1932.462.sp.2), Tobakstolerans (HHelweg.HCAndersen.(1927).167). || mods. Intolerans. Ugeskr.f.Læger.1944. 893.sp.1.