bogrøverisk, adj. ['rø·vrisg] (ogs. røversk. Moth.R186. Holb.Hh.I.139. Blich. (1920).XV.23. KNyrop.(JClausen.VerdensLitt.hist.II.(1898).502). NisPet.EB.59. VerdenGD.I.115. jf. Saaby.7). intk. og adv. d. s. ell. (sj.) -t (se ndf.). (jf. ty. räuberisch; afl. af Røver; sml. røv-, røveragtig) som er, bestaar af røvere, udfører røverier ell. er forbundet med røveri, foretages med røveri(er) for øje olgn. (fuglenes) Rede, hvor de gjemte deres Unger for hver røverisk Haand. Gylb.TT.103. Et røverisk Folk. VSO. et røveriskt Indbrud i Gaarden. Bagger.I.75. røveriske og trolddomskyndige finske Folkestammer. CSPet. Litt.25. røverisk Overfald. Bl&T. || (nu næppe br.) om dyr: som lever af rov. *Den røveriske Ørn forlader nu sin Rede. Clitau.PT.130. den røverske Ulv. Blich.(1920).XVI.64.