Pibe-krave, en. [I.2.8]

1) fremstaaende (hvid) halskrave, lagt i tætte folder, piber, som i det 16. og 17. aarh. var en alm. bestanddel af de højere klassers (fest)dragt; nu især (jf. bet. 2) om præstekrave. Moth.P70. Holb.Ep.II.407. HCAnd.VIII.62. Wied.S.271.

2) (bog, spøg. ell. nedsæt.) gejstlig person; præst. Moth.D37. En Søn af en Pibekrave. Pont.LP.II.95. EHenrichs.Mændene fra 48.(1911).93.