- Alfabetisk
- Søgeresultat
- Pibe-jærn, subst.
- Pibe-kande, subst.
- Pibe-knag, subst.
- Pibe-koncert, subst.
- Pibe-kradser, subst.
- Pibe-krage, subst.
- Pibe-krans, subst.
- Pibe-krave, subst.
- Pibe-krukke, subst.
- Pibe-kruse, subst.
- Pibe-leg, subst.
- Pibe-ler, subst.
- Pibe-lunte, subst.
- Pibe-lyd, subst.
- Pibe-læbe, subst.
- Pibe-læg, subst.
- Pibe-lærke, subst.
- Pibe-løg, subst.
- Pibe-mager, subst.
- Pibe-musling, subst.
- Pibe-navle, subst.
- Pibe-nøgle, subst.
- Pibe-oldenborre, subst.
- Pibe-orgel, subst.
- Pibe-plante, subst.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7
Pibe-krave, en. [I.2.8]
1) fremstaaende (hvid) halskrave, lagt i tætte folder, piber, som i det 16. og 17. aarh. var en alm. bestanddel af de højere klassers (fest)dragt; nu især (jf. bet. 2) om præstekrave. Moth.P70. Holb.Ep.II.407. HCAnd.VIII.62. Wied.S.271.
2) (, spøg. ell. nedsæt.) gejstlig
person; præst. Moth.D37. En Søn af en Pibekrave. Pont.LP.II.95. EHenrichs.Mændene
fra 48.(1911).93.