- Alfabetisk
- Søgeresultat
- hjante, v.
- Hjap, subst.
- hjappe, v.
- Hjask, hjaske,
- Hjavs, subst.
- hjavse, v.
- Hjavseri, subst.
- Hjejle, subst.
- Hjelm, subst.
- hjelme, v.
- I. Hjem, subst.
- II. hjem, adv.
- Hjem-, i ssgr.
- hjem-ad, adv.
- hjem-age, v.
- hjem-bringe, v.
- Hjem-bud, subst.
- Hjem-by, subst.
- hjem-byde, v.
- Hjem-bygd, subst.
- hjem-bære, v.
- Hjem-daab, subst.
- hjem-drage, v.
- Hjem-drift, subst.
- hjem-efter, adv.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7
Hjejle,
en. ['jail∂] ( Hejle. Moth.H
134. VSO. MO.
Hejlo(e). Moth.H134.
vAph.Nath.I.457. Kielsen.Naturhist.II.
(1809).320.
Hejlon. Funke.(1801).III.614.
(dial.:) Hejlong. Kjærbøll.441. jf. Feilb. (u.
hilong). Helunger. Kjærbøll.441. flere former
se Moth.H184. sa.Conv.A50. jf. Feilb. u. hilong). flt. -r. (ænyd. heiloe (Arøboe.Hexaemeron.(1661).208), hellaug, no. heilo; smsat.
af I. Hede og -lo (oldn. lóa, brokfugl; jf.
no. akerlo, hjejle); egl. “hede-brokfugl”)
1)
den almindelige brokfugl, Charadrius
pluvialis L. Moth.H134. Wilse.R.V.117. *Dog
pippe hel vemodelig | De Hjejler smaa og
spage. Grundtv.PS.IV.5. ude i Heden lød
Hjejlens tungsindige Fløjten. Blich.(1833).
I.266. VEsm.FD. Kjærbøll.441. Frem.DN.
405.
2) (overf. anv. af bet. 1 ell. muligt af
anden opr.) kvinde, som gaar omkring
paa gaderne og vækker opsigt ved sin
besynderlige ell. skødesløse paaklædning.
Nei see! hvilken en Heile. VSO. Det var
da en underlig Hejle. smst.