Ordbog over det Danske Sprog

I. Fjong, subst. [fjωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedetnTegn, der ikke kan vises[ng]] (laant fra fr. fion, fin (elegant) optræden; jf. II. fjong; nu l. br.) elegance ell. flothed i snit paa klæder ell. i manerer. Saaledes skal Hatten nu just bæres med rigtig Fjong. Ing.LB. II.105. *Vil De see, hvilken Fjong (dvs.: om et halstørklæde)! | Jo, den kan give Halsen Façon. Heib.Poet.VII.261. hun kunde med Klæder, som havde Fjong, blive ganske pikant.HCAnd.IV.228. *PaaChristiansborgs den store Ridebane | Hvad Støi og Stiim! Til Klaphorn og Gonggong | Sig trænge frem med Folket Folk af Fjong. PalM.VI. 279. smst.V.165. ARecke.91. sætte Fjong paa noget. D&H.