Fandango, en. [fan'danTegn, der ikke kan vises[ng]go] (sj. (vulg.) Fandange. MaglPet.F.I.28). (fra sp. fandango; af uvis oprindelse)

1) navn paa en spansk folkedans, i alm. udført til ledsagelse af guitar og kastagnetter. Dandsek. (1801).32. HCAnd.DB.8. *Her danser de Skønne med Perler om Hals | og Smilenes Ild af Fandango og Vals. Hoffmann.BS.70. Sal.2VII.728.

2) (dagl., spøg.) vild lystighed; halløj; især i udtr. spille fandango med, spille halløj med; gøre løjer med; holde for nar. Wied.Silhuetter.(1891).20. Tyren . . var nok lige ved at spille Fandango med mig (dvs.: stange mig ihjel). AndNx.PE. I.166. (hun) spillede Fandango med hele Borgermusikken! Murger.Kunstnerliv.(overs. 1907).90. løbe fandango, (sj.) blive til nar; løbe april. jeg har (været paa fiskeri), og jeg er da heller ikke løbet saadan helt Fandange, for jeg har da faaet . . en 3–4 Lispund. MaglPet.F.I.28.