- Alfabetisk
- Søgeresultat
- Dings-vas(ser), subst.
- Dinkel, subst.
- Dinkel-hvede, subst.
- Dinkel-korn, subst.
- Dinkel-mel, subst.
- Dinte, subst.
- Dioskur, subst.
- Diplom, subst.
- Diplom-adel, subst.
- Diplomat, subst.
- diplomatarisk, adj.
- Diplomatarium, subst.
- Diplomat-frakke, subst.
- Diplomati, subst.
- Diplomatik, subst.
- Diplomatiker, subst.
- diplomatisk, adj.
- Diplom-eksamen, subst.
- Diplom-ingeniør, subst.
- dippe, v.
- Dir, subst.
- direkte, adj.
- Direkt-hed, subst.
- Direktion, subst.
- Direktorat, subst.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7
Diplom, et. [di'plTegn, der ikke kan visesl med cirkel undero?Tegn, der ikke kan viseskomma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)m] (tidligere ogs. m. gr. form: Diploma. vAph.(1759). Fund. 7/5 1788.V.§5). flt. -er. (af gr. díploTegn, der ikke kan viseso med længdestregma, egl.: noget dobbelt sammenfoldet; jf. Diplomat, Diplomati osv.)
1) (især emb.) dokument, hvorved der (af en fyrste, institution olgn.) tildeles en person en rettighed, et privilegium, en udmærkelse olgn. (jf. Brev 1.2). Af hans Haand modtog jeg . . et Diplom, som Medlem af Videnskabernes Selskab.PAHeib.E.291. Til hver, som . . er promoveret til Doctor eller Magister, udstedes et ordentligt Diploma, som Universitetets Bogtrykker skal trykke uden Betaling.Fund. 7/5 1788.V.§5. Brandes.X.485. Lars Kruse (er) Ihændehaveren af et Diplom som Æresmedlem af det store franske Redningsselskab.Drachm.LK.126. Sal.2 VI.204. De 20 Diplomer fordeltes til de tyve Cyklister, som kom efter de egentlige Præmietagere i Tid.Pol. 22/6 1920.6.sp.5.
2) (især hist.) dokument ell. aktstykke af retsligt indhold, fx. skøde, gavebrev olgn. (især fra middelalderen). Udvalg af . . Danske Diplomer og Breve.Molb&NMPet.(bogtitel.1858). JohsSteenstr.SD.43. VVed.BK. 347.