Søg i ODS Hjælp til søgning
Vis forrige 25 ord (alt+o)
  1. Bi-voks, subst.
  2. Bivuak, subst.
  3. bivuakere, v.
  4. Bivuak-hytte, subst.
  5. Bivuak-ild, subst.
  6. Bi-værk, subst.
  7. Bi-yngel, subst.
  8. bizar, adj.
  9. Bizarreri, subst.
  10. Bi-æder, subst.
  11. Bi-æggestok, subst.
  12. Bi-øje, subst.
  13. bjaffe, v.
  14. bjaldre, v.
  15. bjale, v.
  16. Bjelke, subst.
  17. Bjerg, subst.
  18. Bjerg-, i ssgr.
  19. Bjerg-aand, subst.
  20. Bjerg-aas, subst.
  21. bjerg-agtig, adj.
  22. Bjerg-ahorn, subst.
  23. Bjerg-akademi, subst.
  24. Bjerg-amt, subst.
  25. Bjerg-and, subst.
Vis næste 25 ord (alt+n)

© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7

bizar, adj. [bi'sa?Tegn, der ikke kan viseskomma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)r, bi'sATegn, der ikke kan visesa vendt på hovedetr'] (fra fr. bizarre)

1) bog paa overraskende maade afvigende fra det almindelige ell. normale; besynderlig; kuriøs; fantastisk; lunefuld. Naturen er meget bizarre i at uddeele sine Gaver.Holb.Pants.II.6. Folk, der var . . bizarr (nu: bizart) klædte.Ew.VIII. 44. Bizar, kaldes den Mand, der ikke lader sig bestikke.PAHeib.US.552. Brandes.Goe. II.197. i Psykiatrien betragter (man) det aparte, det bizarre, som nær beslægtet med det rent abnorme.KPont.Psychiatr.III. 63.

2) kors barsk; vredagtig; bidsk. vAph. (1764).