Ordbog over det Danske Sprog

-agtig, suffiks. [-'agdi, -_'agdi] (glda. -actigh, fra mnt. -(h)achtich svarende til ty. -haftig (jf. mand-, standhaftig), afl. af -haft, got. -hafts, besl. m. lat. captus, grebet. || føjedes i got. og ældste ty. kun til subst. (grundbet.: behæftet med, forsynet med), men i mnt. og da. ogsaa til adj., verber og vbs. || svarer til og fortrænger ofte hjemlige afledninger ved -laden (jf. vredladen, vredagtig), -lig (jf. gullig, gulagtig) og -vorn (jf. vrøvlevorn, vrøvlagtig)) afledningsendelse, hvormed der dannes adj. (se DSt. 1917.35ff).

1) [som oftest: -'agdi] (jf. glda. delactigh, liffactigh, løwænactigh, løgnagtig, pinactig ofl.; 1. led faar ikke gen.-s og bortkaster udlydende trykløst -e, jf. u. 2.3) med bet.: forbunden med (det, som 1. led udtrykker).
1.1) med (nu ofte svækket) bet.: forbunden med; knyttet til; fuld af. del-, fabel-, fejl-, fordel-, grin-, kramp-, liv-, nøj- (egl.: fyldestgørende, jf. mnt. noge, tilfredsstillelse), pin-, tvivlagtig.
1.2) tilbøjelig til (det, som 1. led udtrykker; de fleste af ordene har nedsættende bet.). dril-, frygt-, følg-, hor-, kiv-, løgn-, skab-, splid-, svig-, søvn-, tjenst-, var-, vrøvlagtig. || vaklende udtale [-'agdi ell. -_'agdi] i: kludder-, sladder-, sludderagtig.

2) med bet.: lignende ell. mindende om (det, som 1. led udtrykker).
2.1) [som oftest: -_'agdi] (jf. glda. blødhactigh, bredhactigh, brunactigh) med et adj. som 1. led, hvilket faar en svagere (gulagtig, “ikke helt gul” osv.) ell. overf. bet., fx. blaa-. gammel-, graa-, gul-, lang-, mørk-, sortagtig ofl. || i nogle ord m. nedsættende bet. [-'agdi]: blød-, led-, løs-, vredagtig; vaklende udtale: storagtig.
2.2) [som oftest -'agdi] (jf. ænyd. barnagtig, kvindagtig) i nogle af et subst. afl. ord m. nedsættende bet., hvilke lydligt dvs.: m. h. t. udtale og 1. leds form slutter sig til ordene u. bet. 1, m. h. t. betydning til bet. 2.3: barn(jf. barnlig), kvind- (jf. kvindelig), nar-, skalk-, skarn-, svin-, tyvagtig. || vaklende udtale (jf. 2.3) i pøbel-, slyngelagtig.
2.3) [-_'agdi] 1. led et subst. i den form, det har i ssgr. (jf. foraars-, slotsagtig osv., samt abe-, drengeagtig olgn. mods. kvind-, pin-, tyvagtig): mindende (i udseende, væsen olgn.) om (det, som 1. led udtrykker) || af saadanne ord findes og dannes en uoverskuelig mængde, hvorfor kun et faatal medtages paa deres alfabetiske plads; eksempler: aadsel-, aande-, bonde-, drenge- fe-, fløjels-, fængsels-, glas-, hverdags-, katte-, lømmel-, oldinge-, pige-, sølv-, træagtig.