kors afprædike, v. -ede. (ænyd. d. s.) ved tale ell. forestillinger faa (en) til at opgive (en mening). Overbeviisningen derom skal ingen Kritikaster for Eftertiden afprædike mig. PAHeib.II.268. jeg (har) mange Gange afpræket min gamle eenfoldige Skrædder sin orthodoxe Troe, . . og min smukke Vaskerpige sine Fordomme om bevarede Kydskheds Goder. FGuldb.(Rahb.Tilsk.1796.249). MO.