- Alfabetisk
- Søgeresultat
- afparere, v.
- afparre, v.
- afpasse, v.
- Afpasseri, subst.
- afpatronere, v.
- afpatrouillere, v.
- afpenne, v.
- afpensle, v.
- afperse, v.
- afpille, v.
- afpinde, v.
- afpine, v.
- afpiske, v.
- afplanke, v.
- Afplatning, subst.
- afplatte, v.
- Afpluk, subst.
- afplukke, v.
- afplyndre, v.
- afpløje, v.
- afpolere, v.
- afprelle, v.
- afpresse, v.
- afprikke, v.
- afprodse, v.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7
afpensle,
v. -ede. vbs. -ing. (ænyd.
d. s.)
1) i egl. bet.
1.1) afbilde v. hj. af
pensel og farve; male. en Maler, som i
en Hast kand afpendsle Ting og Figurer.
Eilsch.PhilBrev.149.
1.2) fremhæve (linier
olgn.) v. hj. af pensel og farve. At afpensle
Fugerne i en Muur. VSO. jf.: (muren) skal
afpensles med Fuger. Pl. 6/4 1813.
2) overf.
2.1) afbilde. man seer paa frosne Vinduer
ligesom Blomster, Træer, Stierner, Fugle
og Insecter afpenslede. Gram.(KSelsk.Skr.
III.301).
2.2) skildre ell. beskrive i ord.
Naar de hedenske Philosopher afpensle
den menneskelige Elendighed. Tullin.II.
147. jeg har forhen afpenslet saa en, saa
en anden af Alhedepartierne. Blich.IV.
168. jf.: *Saa har min svage Pen . . | Sit
fæle Skilderie afpensled nogenlunde. Alb
Thura.Leirsk.17.