kors afliggende, part. adj. (ænyd. afliggende, aflegen, efter ty. abliegend, abgelegen) fjerntliggende; afsidesliggende. visse Arter Vindskibelighed, der medførte for deres Naboer enten Fare eller Uleilighed, syntes at have valgt sig afliggende, egne Qvarterer. Rahb.LB.I.519. Werfel.Fiskerb.34. heraf: