kors afhændige, v. -ede. (fra ty. abhändigen)

1) d. s. s. afhænde. Landets Producter . . laae og fordervedes for dem, eftersom de ikke kunde afhændige dem til Hanse-Stæderne. Holb.DH.I.852. 414. (de) afhændigede os Sandrin . . til Besiddelse for det hele Foraar. Bagges. DV.XI.16.

2) komet afsende (et sendebud); affærdige. (han) afhændigede . . en troe Mand til Nederlandene. Holb.DH.II.332.