Livs-tegn, et. (kors Lives-. Chr Borup.PM.490).

1) tegn paa liv (1); livsytring; spec. om de sidste svage livsytringer, der viser, at døden endnu ikke er indtraadt. LTid.1741.4532. et af de umiskiendeligste Livstegn er Bevægelse. Rahb.LB.I.483. Med disse afbrudte Udraab sank han uden Livstegn for Priorens Fødder. Ing.PO.II. 207. Bjørnen sank strax død ned og gav intet videre Livstegn fra sig. Hauch.V.76. Sal.2XV.945. || billedl. Danmark, hvis Omfang er saa lidet og hvis Livstegn ikke mange. Brandes.VII.297. især (jf. u. -lyd) om hilsen, brev olgn., hvorved man (efter nogen tids tavshed) lader høre fra sig: *turde jeg skrive | Til dig . . ! | Turde jeg Livstegn give | Paa denne Dag med en Sang. Recke.SB.163.

2) (sj.) om hvad der vidner om levende væsners tilstedeværelse, færden, virken. disse Landsbyer med de hvide Taarne som mest fremtrædende Livstegn. Schand.VV.193.