Ordbog over det Danske Sprog

tredive, num. ['trTegn, der ikke kan visesr med cirkel under (‘ustemt ell. afstemt r’)æð(∂)v∂ ell. alm. 'trTegn, der ikke kan visesr med cirkel under (‘ustemt ell. afstemt r’)aTegn, der ikke kan visesomvendt a med to prikker under (‘r-farvet e‘)ðv∂] (ogs. skrevet tredve. Moth.T154. Oehl.XVI.94. Sganarel.IV.82. Hjortø.SL.145. – nu næppe br. tredeve. Holb.Ul.V.1. Rasm Winth.S.156). (glda. t(h)rediwæ, t(h)rætyuæ ofl., æda. thre-, thrætiughu ofl. (BrøndumNielsen.GG.I.289.II.135f.214.395), fsv. thrætighi (sv. trettio, jf. treti), no. tredve, oldn. þrír tigir, ty. dreissig, holl. dertig, eng. thirty, got. (akk.) þrins tiguns; egl.: tre tiere; jf. fyrretyve osv.) (den talværdi, der svarer til) tallet 30.

1) i al alm. (undertiden (valgt) som et karakteristisk (yndet, “rundt”) tal). Matth. 13.8 (se u. III. Fold 1). en aarlig pension af 30 Rdr, siger tredive Rigsdaler. Holb.Brv. 128. *Tredive vare hans Svende, | Og alle med Brynier nye. Oehl.Digtn.I.95. Tredive Aar gammel fik jeg Rectoratet i en jydsk Kjøbstad. Blich.(1920).XVIII.45. *Opdrog saa den Skolemester . . | Rectorer, Bisper og Præster | I samfulde tredive Aar. smst.XIV. 153. Fem og tyve Persere har arbejdet i tredive Aar paa det Stykke Silke! Rode.EM. 16. jf. bet. 2.2: stakkels Barn! just Barn og dog op i de tredive Aar. HCAnd.(1919).IV. 101. jf. u. trediveaarig 1: Kvinden paa 30 Aar. Balzac.(overs.bogtitel.1910). || i forb. m. andre talord olgn. Josva udvalgte tredive tusinde Mand. Jos.8.3. Hundrede og Tredeve. RasmWinth.S.156. spec. til angivelse af tallene ml. 30 og 40 (jf. og sp. 365^46ff.): der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom. Joh.5.5. I nogle og tredeve Aar kand skee en hob Forandringer. Holb.Ul. V.1. Tre og tredive Aar. JVJens.HF.11. || i særlige (faste) forb., talem. olgn. *Tred've Dage har November, | April, Juni og September, | otte og tyve Februar, | de andre en og tred've har. Skattegraveren.1889.II.197. Krist.BRL.391. Hold mig i Haanden i 30 Aar (spøg. talem. m. ubest. (især afvisende) bet.). Vogel-Jørg.BO.244. her skal tredive streger staa, se Streg 1.2. tredive sølvpenge, se u. Sølvpenge. ti-tyve-tredive, se II. ti 4 slutn. Manden var en af Byens to og tredive Mænd (dvs.: Kbh.s kommunale raad før 1840), og det var en Udmærkelse. HCAnd. (1919).IV.395. Ew.(1914).III.110. Sal.²III. 695. mods. (efter det egl. borgerrepræsentantskabs indførelse 1840) stadens seks og tredive mænd, se u. II. seks 1.

2) med særlig (substantivisk) anv. ved angivelse af aar (tidsrum ell. alder).
2.1) om tidsrum: (et ell. flere af) aarene 30 – 39 i et ell. andet aarh. den foreliggende Biografi (er) nedskreven i Aarene Tredive (dvs.: ml. 1830 og 1840). Cit.1867.(BalthBang.S.forord). Chr. Richardt er født (i) 31 (dvs.: 1831) || især (jf. bet. 2.2) i best. f. flt.: trediverne. den i Delfi . . fundne Dionysoshymne . . er digtet i Trediverne i 4de Aarh. f. Kr. Fr Poulsen.DG.33. navnlig dels om tiaaret fra 1830: Andræ . . har kæmpet i Frihedsgeledderne lige siden Trediverne. HWulff. DR.345. Tredivernes Litteratur. Vilh And. Litt.III.500. dels om tiaaret fra 1930: (forfattere fra) Overgangen mellem Tyverne og Trediverne. NatTid. ⁴/₂ 1946.4.sp.5. de relativt trygge Aar i Midten af Trediverne. smst. ¹³/₂ 1946.6.sp.5.
2.2) som aldersangivelse. || (de) tredive, 30 aar; ogs. (jf. flg. bet.-gruppe) om alderen (aarene) 30–39. Han var i de Tredive. Goldschm.Hjl.II.329. to Aar over de Tredive. Tops.FS.32. Men hun var intet Barn. Var hun lidt og tredive? JPJac. (1924).II.78. Bergstrøm.KD.13. Helge Rode . . fyldte Tredive det Aar, da O. døde. Vilh And.Litt.IV.778. jf. II. paa 10.2: (en mand, kvinde) paa tredive, som er 30 aar gammel (ell. ml. 30 og 40); 30aarig. SteenEilerRasmussen.EnBog om noget andet.(1940).83. || (jf. bet. 2.1) i best. f. flt.: trediverne, alderen (aarene) 30–39. De havde gaaet rundt som forlovede i samfulde syv Aar, og var begge blevet op i Trediverne, før (han) fik et kummerligt lille Embede. Stuck.I.23. en Kvinde midt i Trediverne. GyrLemche.S.III.42. Isak Din.FF.289.