Søg i ODS Hjælp til søgning
Her vises 1 - 3 af 3
  1. I. Flos, subst.
  2. II. Flos, subst.
  3. Flos-, i ssgr.

© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7

I. Spid, et. [sbið] (nu kun dial. Sped. Høysg.AG.37. Ew.(1914).III.278. Oehl.F. (1816).315. Winth.VI.67. Hrz.VI.17. Kaalund.HS.116. Feilb. UfF. se ogs. u. Esse-, Lysespid. jf.: (kort e-lyd findes i) Spid. SBloch. Sprogl.276. Bredsdorff.Afh.100. sml. ogs. Rask. Retskr.193f. (hvor udtalen m. e dadles som kbh. ell. dial.). – dial. Spidde, en. Esp.320. Rietz. 656. UfF.). best. f. -det ['sbið'∂t] flt. spid (best. f. -dene ['sbið'∂n∂]) ell. (dial.) -der (Feilb.BL.121) ell. kors -de (OeconT.I.23). (ænyd. spid(e), sped (jf. ænyd. spidye. ChrPed.En nøtteligLegebog.(1533).43r), glda. spedh (i ssg. bradh spedh), sv. spett, speta, no. spett, spidda (dial. ogs. spita), mnt. spit, spet (hty. spiess, spid, se III. Spids, Spis), oeng. spitu (eng. spit); egl.: noget spidst; besl. m. IV. spids; jf. I. spede, I. Spile, I. Spir ofl. samt III. spidde) tilspidset metalstang ell. kæp, stok; i flg. spec. anv.:

1) pind ell. metalstang, som stikkes gennem kød, der tilberedes (steges, ristes) over ild (idet man v. hj. af pinden, stangen holder kødet ind over ilden (og drejer det rundt) ell. anbringer pinden over to bukke); ofte i forb. stege, stikke, sætte paa spid, dreje spiddet, vende, dreje noget paa spiddet. Moth.S656. vAph. (1764). *(de) Vendte saa, stukne paa Spid, Indvoldene langsomt for Ilden. Bagges.NblD. 184. en Steg blev langt lækkrere paa Spid, end i en Stegegryde. Ing.EF.III.39. en liden Kokkedreng stod ved Ilden, drejede Spedet, og sang dertil. MWinther.Da.Folkeeventyr. (1823).108. den prægtigste Hjort . . var stukket paa Spid. HCAnd.(1919).I.239. Harer og Kaniner vendtes paa Spid. smst.II.117. de brasende Baal og spruttende Spid (i et romersk køkken). Bille.Italien.II.252. CLembcke.Spejderbogen.5(1923).198. jf. ordspr. u. fastne 1.1.

2) (især foræld.) om spid (1), hvormed levende væsner gennembores, fx. for at blive stegt, ell. om spyd olgn., der blev stukket gennem et menneske (fra sædet op gennem kroppen) for at martre ham til døde; ofte i udtr. for trusel om at dræbe en paa en grusom maade; ogs. om knappenaal olgn., hvorpaa insekter spiddes. Moth.S656. (han) tog ind Jerusalem og Trapezundt. Sat Christne Folk paa Spid, stegte og aad dem op, hvor hand kom. Holb.GW.IV.10. (han) vilde see mig sat levende paa Sped af Bonzerne (dvs.: de vilde folk). Ew.(1914).III.278. (Domitian) fangede Fluer, og satte dem paa Spid. LSmith.DN.397. jf. (en kriger til en munk): jeg stikker Dig paa Spid selv, saa let . . som en Domherres Kokkepige spidder en Kramsfugl. Hauch.DV.III.72.

3) (sj.) billedl., nedsæt., om kaarde, sabel olgn. (jf. u. Lyse-, Lærke-, Stegespid). *Daaren med Spid ved Hoften | Haanlig end skuer ned | Paa Manden i Vadmelskoften. Bredahl.Fra gammelGumba.(1832).5.

4) tilspidset jærnstang, brugt til at brække noget løs med ell. rage op i noget med; nu spec. (teknikhjul): brækstang til at rage op i esseilden ell. et fyr med (jf. Esse-, Fyr-, Ildspid samt Slejs(e) (2), Spyd 3.3). *Her paa . . gick det løs paa Valbye-Backe, | . . med Spade, Spid og Hacke. BDiderichsøn.Friderichs-Berg.(1705).B4r. Spid med Krog . . et Redskab ved Kuglernes Glødning til at drage dem frem af Ovnen. MilTeknO. Wagn.Tekn. 93. Feilb.

5) (dial.) om tilspidset pind, stok (af træ ell. jærn) til forsk. spec. anvendelse, fx. til udspiling af dele af et slagtet kreatur (Fr Grundtv.LK.176), til krængning af tarme (UfF.), til at sætte fiskekroge fast i (Schrøder. F.243), til at binde vægerne om ved lysestøbning (FrGrundtv.LK.178. Feilb.BL.121. jf. Lysespid), endvidere (nu næppe br.) om træpind, hvorpaa et vist antal (24) fisk hængtes til tørring (et spid fisk. Moth.S656. sml. Aarb.1885.289ff.); ogs. om hver af grenene paa et mejerede (Moth.S656. Rietz.656. UfF.), om strikkepind olgn. (Esp.320).