Ordbog over det Danske Sprog

Semulje, en. [se'mulj∂, l. br. se'mu·l∂ (jf. ChrMøll.RS.I.16)] (alm. skrevet Semoule, Semule). (fra fr. semoule (ældre ogs. semouille), ital. semola, lat. simila, fineste hvedemel; egl. sa. ord som I. Simle; ell. kog.) fine gryn, fremstillet af hvede; hvedegryn; undertiden ogs. om andre fine gryn (jf. Rissemulje). Semoule. Meyer.³ NordConvLex.V. 240. OpfB.¹VI.33. || hertil: Semulje-gryn (d. s. s. Semulje. en Pose Semulegryn. Drachm.KK.2. MentzO.Pl.33), -grød (dvs.: grød, kogt paa semulje. Saaby.¹(1891). FrkJ. Kogeb.²³(1921).117), -vælling (dvs.: vælling, kogt paa semulje. NutidsMad.[1931].135) ofl.