Porre, en. ['por] (ofte skrevet Purre. VSO. MO. jf. Glahder.Retskr. – gldgs., dial. Porré. [po're] JTusch.13.281. Feilb. jf. Ax Lange.FP.82. – tidligere ogs. Porrø. Moth.P 130. Porro. Fleischer.HB.210. Purrio. jf. HaveD.(1762).34). flt. -r ell. (l. br.) d. s. (jf. best. f. Porrene (Chr.VI: løgene; 1931: Porrerne). 4Mos.11.5). (sv. purjo, ty. porree (mht. p(f)orre), fr. porreau, poireau (kors porrée), ital. porro; (afl.) af lat. porrum, porrus, løg, jf. gr. práson (se Krysopras); sml. Porreløg og Purløg) en til slægten løg hørende (køkken)urt, hvoraf man bruger bladene (som suppevisk) og stængelens nedre del og løget (spec. som slikporre); porreløg; Allium porrum L. (A. ampeloprasum L. og kulturvarieteten A. porrum Don.). vAph.Nath. VI.405. JTusch.13. lange Bede af Purrer og Gulerødder. Galsch.H.64. HavebrL.3II. 242. jf. Sommer-, Vinterporre. HaveD. (1762).34. HavebrL.3II.242.