Porre,
en. ['por∂] (ofte skrevet Purre.
VSO. MO. jf. Glahder.Retskr. – gldgs., dial.
Porré. [po're] JTusch.13.281. Feilb. jf. Ax
Lange.FP.82. – tidligere ogs. Porrø. Moth.P
130. Porro. Fleischer.HB.210. Purrio. jf. HaveD.(1762).34). flt. -r ell. (l. br.) d. s. (jf. best. f.
Porrene (Chr.VI: løgene; 1931: Porrerne).
4Mos.11.5). (sv. purjo, ty. porree (mht. p(f)orre), fr. porreau, poireau (
porrée), ital.
porro; (afl.) af lat. porrum, porrus, løg,
jf. gr. práson (se Krysopras); sml. Porreløg
og Purløg) en til slægten løg hørende
(køkken)urt, hvoraf man bruger bladene
(som suppevisk) og stængelens nedre del og
løget (spec. som slikporre); porreløg; Allium porrum L. (A. ampeloprasum L. og kulturvarieteten A. porrum Don.). vAph.Nath.
VI.405. JTusch.13. lange Bede af Purrer
og Gulerødder. Galsch.H.64. HavebrL.3II.
242. jf. Sommer-, Vinterporre. HaveD.
(1762).34. HavebrL.3II.242.