Plys, et ell. (undertiden om sort, slags) en (den trykkede blommede Plyds. Hallager.89). [plTegn, der ikke kan visesl med cirkel underys] (ofte skrevet Plyds.sj. Plus. jf. Plusbuxer. HCAnd.SS.VIII.390. – nu næppe br. Pløs. vAph.(1759). MR. II.(1804).318. – undertiden Plysch. [plTegn, der ikke kan visesl med cirkel undery∫] Funke.(1801).I.601. OpfB.1VII.539. Hage.4 903. jf. Pluche. Winth.VIII.177. sml. Meyer. – nu sj. (m. fr. form) Peluche. Primon. Lexicon.(1807). Peluche . . I Alm. Plyds. JBaden.FrO.274. jf. Meyer.1-8). flt. (især merkurstav; om forsk. sorter) -ser (Hallager.89) ell. (nu næppe br.) -es (Plysches. LuisBramsen. O.192). (ænyd. plus, plys; gennem ty. plüsch ell. ældre holl. pluus (holl. pluis), nt. plüs fra fr. peluche (pluche); jf. plysse, II. plysset) vævet stof af samme art som fløjl, med noget længere, opretstaaende haar af silke ell. uld. PlyTegn, der ikke kan visesy med cirkumfleksß. Moth.P110. *Plyds og Fløieler. Stub.109. den høiryggede, med Pluche betrukne Lænestol. Winth.VIII.177. den gullaschagtige (amerikanske) Smag for Stuk og Plys. Tilsk.1930.II.360. presset plys, se II. presse 2. || billedl. *Mossets grønne Plyds. Aakj.RS.77. || (jf. Plys-) gen. plysses brugt som adj. (ell. 1. led i ssgr.). Plydzes Buxer. Æreboe.35. Kamgarns Plyssesbaand. Haandv.131. røde Plydses Møbler. AndNx. PE.III.102. Sengen . . skulde dækkes med Plydsestæppe til Siddeplads for Gratulanter. ORung.P.22.