Ordbog over det Danske Sprog

Køje ell. (nu sj.) Koje, en. ['kωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedeti∂] (Koj. vAph.(1772).III.359. PEgede.Efterretn. om Grønland.[1788].6. jf. u. Hængekøje; nu kun i forb. til køjs, se ndf.). flt. -r. (ænyd. koye, sv. koj, no. koie; fra mnt. koje, holl. kooi, hty. koje, sideform til ty. kaue, hytte med smaa glughuller i st. f. vinduer, af lat. cavea, hule, indhegning, bur)

1) om anlæg til fangst af vildænder, bestaaende af en beplantet indhegning med en dam, hvorfra der udgaar overdækkede kanaler, endende i en slags ruse. Blich.(1920). XVIII.123. især i ssgr. Ande-, Fuglekøje.

2) om alkove ell. alkovelignende aflukke (jf. Sejlkøje); nu især om mindre, af tre vægge begrænset rum ell. aflukke, der er del af et større rum. Sengesteder (var) anbragte ved Væggen, og tildeels i Koier eller lukkede Skabe (dvs.: i de gamle norske gildestuer). Molb.DH.I.123. AndreasBruun. Da.Koloniudstilling.(1905).4. det (er) lykkedes (dvs.: paa en udstilling) i Køjer og Baase, paa Vinduesforhøjninger og i Kroge at skabe en Vrimmel af smaa, ejendommelige Interiører. Pol. ²⁸/₃ 1909.6. Grænsevagten.1923/24.608.

3) om leje, sovested.
3.1) om forhold om bord paa skibe: dels om seng i et lukaf (standkøje, fast køje), dels om hængekøje (se ogs. bet. 3.4); undertiden om lign. sovested anv. paa landjorden, fx. i kaserner, sovesale olgn. Moth.K234. Ingen maae forurolige nogen i sin Koje, eller skære den ned. SøkrigsA.(1752).§610. *I alle Koier Damer skrige (dvs.: i søsyge): . . | Kom og hold mig, ellers jeg besvimer! Heib.Poet. VII.350. Hjælp mig først ud af Køien, den hænger for høit, jeg kan ikke naae Gulvet. Etlar.SB.102. Køjesæk, indeh.: 2 vatterede Køjetæpper, 1 Køje, Køjemadras. PolitiE.Kosterbl. ²/₆ 1922.2.sp.2.
3.2) (dagl., spøg.) om seng i al alm. (se ogs. bet. 3.4). HCAnd.X.145. han forsikrede, at han ikke i de sidste tyve Aar var kommen saa tidlig i Køjen. CMøll.PF.233. (jeg) vadede frem gennem det løse Sand og . . tænkte (bare) paa at komme hjem i Køjen igen. CFMortens.SV.75.
3.3) billedl. anv. af bet. 3.1. *Verten (dvs.: en hund), Barselet var over, | Kræver Koyen. Men Philax (dvs.: en anden hund) | Bad om Frist. Reenb.II.208. *Lad nu andre brumle, støye! | Jeg ey noget veed deraf; | Himlens Bolig blev min Coye, | Jorden bleven er min Grav. Graah.PT.I.201. *I svøbe en Flig af Dannebrog | Omkring min (dvs.: en sømands) snevre Køie (dvs.: kiste). Winth.IV. 21. *Døden reder hans Køje | under Kirkegaardshavens Trær. JVibe.RS.20.
3.4) (dels , dels dagl., spøg.) bet. 3.1-2 brugt i særlige forb. || holde køjen, blive (liggende) i køjen ell. sengen (p. gr. af sygdom). Hans to “Fruentimmer i Huset” . . havde plejet ham paa det bedste, medens han havde ligget . . Den gamle Skipper havde ikke i mange Aar holdt Køjen saa længe ad Gangen. Drachm.PV.34. KnudAnd.(Berl Tid. ⁴/₁ 1926.M.2.sp.2). se ogs. u. II. holde 7.1. || til køjs [kωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedeti's] ell. til køje (Moth. K234), i køjen ell. sengen; til sengs; især i forb. som gaa, krybe til køjs. han er raget ind i det med nogle af sine Kammerater, Udhalere, der har faaet deres Hyre, og ikke kan gaae til Køis saa længe de har Knapper. Oversk.Com.III.244. *ingen gik til Køis, før Vægtren raabte To. Aarestr.SS.III.43. om Aftenen, da de Andre vare tilkøjs, gik jeg op ad Kahytstrappen og stod i Døren og saae paa Himlen. Goldschm.VI.447. Naar hun nu og da under en Forkølelse havde paadraget sig nogen Feber, blev hun lagt til Køjs. Drachm.UB. 205. Det er Tid at komme tilkøjs. Pont.F. II.286. ligge til Køjs. Scheller.MarO.