Ordbog over det Danske Sprog

Kartoffel, en. [kATegn, der ikke kan visesa vendt på hovedetr'tωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedetf(∂)l, dagl. ogs. ka'tωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedetf(∂)l] (nu kun dial. Kartøffel. Raff. (1784).44. TBruun.I.407. PAHeib.Sk.III. 232. Blich.(1920).IV.114. jf. Katøffel. Feilb. Thorsen.63. dial. Kantoffel. Drachm.STL.279. JTusch.229 (jy.). dial. ell. vulg. Kantøffel. PFaber.SK.4. Punch.1888.38. jf. Esp.138. JTusch.342. Feilb. se ogs. u. bet. 2.2. Kartuffel. JPaulli.Urte-Bog.(1761).155. Adr. ²²/₁ 1762.sp.15. Westenholz.A.94. Tartuffel. vAph.Nath.VIII.41. Tartøffel. Raff.(1784). 45). best. f. kartof(fe)len; flt. kartofler. (gennem ty. kartoffel ( tartuffel), nt. kantüffel, fra ital. tartufolo, af tartufo, trøffel; besl. m. (maaske egl. sa. ord som) Trøffel; sml. Jord-pære, -æble 1 samt Patet, Potato ofl.)

1) om plante ell. plantedel.
1.1) spiselig knold, der danner sig paa rodskud af kartoffelplanten (se bet. 1.3). Om Kartoflers Avl og Brug. JKTrojel.(bogtitel.1766). Raff. (1784).44. Kartoflen . . naaede . . Danmark 1719, da den indførtes af Hugenotterne til Egnen om Fredericia. Frem.DN.265. *glemte blot Kokken Kartofler til Middag, | saa foer han i Flint. LCNiels.RR. 41. i forsk. faste forb.: hyppe, pille, skrælle kartofler, se I. hyppe 2.2, pille, skrælle. lægge (Goldschm.VII.101. MO. Halleby.52. jf. Læggekartoffel), plante (Ew.(1914).III.162. VSO.) ell. sætte (VSO. Feilb. jf. Sættekartoffel) kartofler. høste (MO. D&H.), optage (MO.) kartofler ell. (i talespr. især) grave, tage kartofler op. VSO. franske kartofler, (kog.) skrællede kartofler, skaaret i tynde skiver og bagt i klaret, indtil skiverne er lysebrune. Const.Kogeb.158. brunede, stuvede kartofler, se II. brune 1.2, stuve. hvide kartofler, (kog.) kogte kartofler uden skræl (især mods. brune(de) kartofler).
1.2) spiselig rodknold ell. rodstok af forsk. andre planter; især (fagl.) i faste forb. indisk kartoffel, se indisk 2. kinesiske kartofler, rodknolde (ell. -stokke) af forsk. Dioscorea-arter; yamsrødder. MentzO. Pl.184. Sal.V.282. søde kartofler, knoldformede rødder af planten Batatas edulis; batater. Warm.SystB.477. MentzO.Pl.182.
1.3) den til natskyggefamilien hørende plante Solanum tuberosum L.; kartoffelplante (jf. bet. 1.1). Rostr.Flora.I.284. HavebrL.²429.
1.4) bet. 1.1 i faste billedl. udtr. grave kartofler, (nu l. br.) pille sig i næsen; “grave guld”. Gadeordb.² hyppe sine egne kartofler, se hyppe sp. 980^9ff. svale kartofler, (dagl., næsten vulg.) have munden (til stadighed) staaende halvaaben. Gadeordb.² lade kartoflen gaa, (jarg.) navn paa en leg (paa orlogsskibe), hvorunder en tamp (ell. en sveske) gaar fra deltager til deltager, medens en person i midten af kredsen søger at faa fat paa den. KLars.Soldatspr.38.

2) overf.
2.1) (vulg., l. br.) om hovedet ell. hjernen, i forb. som have pletter paa kartoflen, ikke være vel forvaret; have en skrue løs. KNyrop.OL.I.22.
2.2) (dagl.) som nedsæt. ell. spøg. personbetegnelse (i rigsspr. nu næsten kun i formen kantøffel). din katøffel. Feilb. en sær katøffel. smst. jf.: jeg er et nogenlunde ordentligt Menneske og De en Svinekantøffel! AGnudtzm.EnSelskabsmand.(1911). 82. || især i forb. en heldig kartoffel (kantøffel). Hidtil havde jeg holdt mig selv for en heldig Kartoffel. RSchmidt.SS. 24. Her er nok din Lykke gjort . . Ja, Du er en heldig Kantoffel. Drachm.STL. 279(3.opl.(1886).283: Kantøffel). Du er spilleme en heldig Kantøffel. Rørd.SF.48. jf.: Du er en lykkelig Kartoffel du, der kan være med til alle de Maskinværker. CFMortens.SV.26.