halvfjerdsindstyve, num. [hal(v)'fjaTegn, der ikke kan visesomvendt a med to prikker under (‘r-farvet e‘)rTegn, der ikke kan visesr med cirkel under (‘ustemt ell. afstemt r’)sns'ty(·)v] (nu kun bibl. halvfjerde-. 1Sam.6.19. Holb.Kh.136. nu dial.: -tive. Luc.10.1(Chr.VI). Holb.Kh.136. Kierk. III.87. jf. UnivBl.I.384). (ænyd. glda. halffierdesinde tiuge, -sinds tiuge ell. tiue (Kalk. II.135. Michael.16); dannet af halvfjerde (se halv- sp. 77010), Sinde, gang, og tyve, altsaa egl.: halvfjerde gange tyve; alm. forkortet til halvfjerds (s. d.); brugt bog ell. for at give større eftertryk) tallet 70. Moth.H26. *En Skole | . . hvor Børn tilsammen gik, | At lære læse, strikke, sye i Ramme | Af en halvfierdsindstyve Aars Madame. Oehl.L. II.63. *Halvfjerdsindstyve er Støvets Aar. Grundtv.SS.IV.375. halvfjerdsindstyve Tusinde. Brandes.L.I.328. halvfjerdsindstyve store Landrugbrød. Gjel.M.221. || som subst. i best. f. flt.: halvfjerdsindstyverne (alm. halvfjerdserne). Først i Begyndelsen af Halvfjerdsindstyverne indfinder Selvtilliden sig og 1876 udgiver Schandorph . . den første Bog, der aabenbarer hans Originalitet. Brandes.MG.314. || hertil som ordenstal: halvfjerdsindstyvende. Moth.H26. Kierk.X.298. S&B.