halvfemsindstyve, num. [hal(v)'fæm'-sns'ty(·)v] (nu sj. skrevet -femt(e)sinds-. 1Mos.5.9(Chr.VI). Holb.KR.I.7. VSO. MO. D&H. nu dial.: -tive. 1Mos.5.9(Chr.VI). Bagges.II.72. Kierk.X.307. jf. UnivBl.I.384). (ænyd. halffemtesin(s)tyue, glda. halffemtesin(ne)tiughe, -tiwe (Kalk.II.135. Rimkr. M.181), æda. half fæmpt sin tiygh (Flensb St.Till.); dannet af halvfemte (s. d.), Sinde, gang, og tyve, altsaa egl.: halvfemte gange tyve; alm. forkortet til halvfems (s. d.); brugt bog ell. for at give større eftertryk) tallet 90. der (skal) være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstive (Chr.VI: halvfemtesindstive; 1907: halvfemsindstyve) Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov. Luc.15.7. da Abraham var ni og halvfemtsindstyve Aar, havde han . . et Syn. Grundtv.HV.I. 59. (dagl.) m. ubest. bet. om et meget stort antal: Jeg vilde ønske, min Herre, at hand selv havde halvfemtsindstyve Ulycker og Sygdomme paa Halsen, at jeg kunde giøre min Konst probat paa ham. Holb.KR.I.7. S&B. || (l. br.) som subst., dels spar (jf. Halvfemser 2): denne Honneur kalder man en Halvfemsindstive; eller Repic. Spillebog. (1786).87. dels i best. f. flt. halvfem sindstyverne (alm. halvfemserne): Det tarvelige Instrument fra Halvfemsindstyverne frembragte dog endnu smukke Toner. Ing.LB.II.34. || hertil som ordenstal: halvfemsindstyvende. Moth.H26. MO. Den sidste Dag i Marts naar N. N. sin halvfemsindstyvende Fødselsdag. IllTid.1923/24. 571.sp.1.