- Alfabetisk
- Søgeresultat
- II. fløje, v.
- I. fløjet,
- II. -fløjet, adj.
- Fløj-fisk, subst.
- Fløj-hus, subst.
- Fløj-kappe, subst.
- Fløj-knap, subst.
- Fløjl, subst.
- Fløjls-, i ssgr.
- Fløjls-and, subst.
- Fløjls-blomme, subst.
- Fløjls-blomst, subst.
- fløjls-blød, adj.
- fløjls-brun, adj.
- Fløjls-bukser, subst.
- Fløjls-børste, subst.
- Fløjls-erts, subst.
- Fløjls-fugl, subst.
- fløjls-graa, adj.
- Fløjls-græs, subst.
- Fløjls-grød, subst.
- fløjls-grøn, adj.
- fløjls-haaret, adj.
- Fløjls-handske, subst.
- Fløjls-krone, subst.
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7
Fløjl,
et. ['flωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedeti'(∂)l] ( Flegel. Holb.
Pants.III.5. Cit.ca.1725.(NkS4°820.103)).
flt. (i bet.: forsk. slags fløjl) -er (Stub.109.
PAHeib.US.60). (ænyd. fløgel, flo(w)el,
fleuel; laant fra mnt. flöwel, flu(w)el,
flowel (jf. Saaby.7), holl. fluweel, oldfr.
veluel (fr. velours); besl. m. lat. villus, uldhaar) vævet stof med nopper ell. haar,
som staar frem fra et glat ell. kipret grundvæv (paa den ene side glat, paa den anden
laaddent og blødt). 10000 Skibe, som alle
ere overtreckede med Fløyel. Holb.Ul.I.6.
*Ald Børsens Kram med Fløyl og Taft.
Wadsk.35. *Tage du saa mit Skarlagenskind, | Af Fløiel det vel maa være; | Alt
til et Alterklæde skiønt | Du snildelig saa
det skære. Oehl.L.I.293. (meton.:) *I Kirkens Korsgang for det høje Alter, | Der
mødes Ung og Gammel, Fløjl og Pjalter.
Rich.I.47. dobbelt fløjl, se dobbelt 2.3.
slide fløjl af (ell. for) armod, se u. Armod. || billedl. ell. i sammenligninger. *Min
Færle svøbte jeg tit ind | I Vittigheders
bløde Fløiel. Tode.(Rahb.LB.II.169). den
uendelige blaae Himmel gik over i Lilla
og derpaa i det reneste Rosenrødt, Bjergene selv bleve et lyseblaat Fløiel. HCAnd.
I.198. Hudens fine Fløiel bliver rynket
Skind (dvs.: naar et menneske bliver ældre).
Kierk.X.210. *Men Mikkels Fod er Fløjl
og Filt, | Smaablomsterne see ham neppe.
Rich.I.51. || gen. fløjls brugt som adj.: bestaaende af ell. beklædt med fløjl. man sat
mig paa en Fløjels Stol. Holb.Usynl.I.1.
*(han) Var Klæd i Flegels Pyndte, | Og
var det kun een lumpen Stads. Cit.ca.1725.
(NkS4°820.103). Man har ogsaa Russwart
ellers kaldet Schweizerlæder, i alle Farver.
Den fløiels Overflade man veed at give
det, bliver tilberedet paa Kjødsiden. Skomageren.(1832).35. jf.: *han med Frihed
sige tør, | Hvor noget er at rette: . . |
En Fløyls (dvs.: fløjlsklædt) Fantast, et Silke
Drog, | En Gyldenstykkes Skøge. Reenb.II.
46. nu foretrækkes alm.: