Søg i ODS Hjælp til søgning
Vis forrige 25 ord (alt+o)
  1. II. fløje, v.
  2. I. fløjet,
  3. II. -fløjet, adj.
  4. Fløj-fisk, subst.
  5. Fløj-hus, subst.
  6. Fløj-kappe, subst.
  7. Fløj-knap, subst.
  8. Fløjl, subst.
  9. Fløjls-, i ssgr.
  10. Fløjls-and, subst.
  11. Fløjls-blomme, subst.
  12. Fløjls-blomst, subst.
  13. fløjls-blød, adj.
  14. fløjls-brun, adj.
  15. Fløjls-bukser, subst.
  16. Fløjls-børste, subst.
  17. Fløjls-erts, subst.
  18. Fløjls-fugl, subst.
  19. fløjls-graa, adj.
  20. Fløjls-græs, subst.
  21. Fløjls-grød, subst.
  22. fløjls-grøn, adj.
  23. fløjls-haaret, adj.
  24. Fløjls-handske, subst.
  25. Fløjls-krone, subst.
Vis næste 25 ord (alt+n)

© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2005-7

Fløjl, et. ['flωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedeti'(∂)l] (kors Flegel. Holb. Pants.III.5. Cit.ca.1725.(NkS4°820.103)). flt. (i bet.: forsk. slags fløjl) -er (Stub.109. PAHeib.US.60). (ænyd. fløgel, flo(w)el, fleuel; laant fra mnt. flöwel, flu(w)el, flowel (jf. Saaby.7), holl. fluweel, oldfr. veluel (fr. velours); besl. m. lat. villus, uldhaar) vævet stof med nopper ell. haar, som staar frem fra et glat ell. kipret grundvæv (paa den ene side glat, paa den anden laaddent og blødt). 10000 Skibe, som alle ere overtreckede med Fløyel. Holb.Ul.I.6. *Ald Børsens Kram med Fløyl og Taft. Wadsk.35. *Tage du saa mit Skarlagenskind, | Af Fløiel det vel maa være; | Alt til et Alterklæde skiønt | Du snildelig saa det skære. Oehl.L.I.293. (meton.:) *I Kirkens Korsgang for det høje Alter, | Der mødes Ung og Gammel, Fløjl og Pjalter. Rich.I.47. dobbelt fløjl, se dobbelt 2.3. slide fløjl af (ell. for) armod, se u. Armod. || billedl. ell. i sammenligninger. *Min Færle svøbte jeg tit ind | I Vittigheders bløde Fløiel. Tode.(Rahb.LB.II.169). den uendelige blaae Himmel gik over i Lilla og derpaa i det reneste Rosenrødt, Bjergene selv bleve et lyseblaat Fløiel. HCAnd. I.198. Hudens fine Fløiel bliver rynket Skind (dvs.: naar et menneske bliver ældre). Kierk.X.210. *Men Mikkels Fod er Fløjl og Filt, | Smaablomsterne see ham neppe. Rich.I.51. || gen. fløjls brugt som adj.: bestaaende af ell. beklædt med fløjl. man sat mig paa en Fløjels Stol. Holb.Usynl.I.1. *(han) Var Klæd i Flegels Pyndte, | Og var det kun een lumpen Stads. Cit.ca.1725. (NkS4°820.103). Man har ogsaa Russwart ellers kaldet Schweizerlæder, i alle Farver. Den fløiels Overflade man veed at give det, bliver tilberedet paa Kjødsiden. Skomageren.(1832).35. jf.: *han med Frihed sige tør, | Hvor noget er at rette: . . | En Fløyls (dvs.: fløjlsklædt) Fantast, et Silke Drog, | En Gyldenstykkes Skøge. Reenb.II. 46. nu foretrækkes alm.: