firsindstyve, num. ['fir'sns'ty(·)v, ogs. 'fi?Tegn, der ikke kan viseskomma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)rsns-] (foræld. fir(e)sindstive). (ænyd. firsindstiuve, firesindztiuge (HMogens.), glda. fire sinne tiughe, æda. fiyrsin tiughæ (FlensbSt.Indl.); dannet af II. fire, Sinde, gang, og tyve, altsaa egl.: fire gange tyve; alm. forkortet til firs (s. d.); brugt bog ell. for at give større eftertryk) tallet 80. Asaria Præsten, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham . . gik ind efter ham. 2Krøn. 26.17. *hun Firsindstyve Aar | Alt hafde paa sin Bag. Holb.Paars.236. *Halvfjerdsindstyve er Støvets Aar . . | Om firsindstyve en Kæmpe naar, | Des mer han kun har at døje. Grundtv.SS.IV.375. i forb. m. andre tal: der gik tabt i alle de tre Dage fiirsindstyve Tusinde. 2Makk.5.14. fem hundrede og firesindstive Jøder. Holb.Kh.113. *to og firsindstive. Bagges.I.256. || hertil som ordenstal: firsindstyvende.