tugthus substantiv, intetkønBøjning-et, -e, -eneBøjningsformertugthusettugthusetugthuseneUdtale[ˈtɔgdˌhuˀs]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]hukulde[ˈkulə]uˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s Betydninger 1. opdragelses- og arbejdsanstalt for kriminelle, løsgængere, vanartede børn mfl. ophævet som institution i Danmark i 1930Ord i nærhedenfængsel Henter ... Henter ... Han ryger i tugthuset, men løslades på betingelse af at han melder sig i krigstjeneste HenSta89Henrik Stangerup: Den kvarte sandhed. Fra et tiår. Lindhardt og Ringhof, 1989.1.afrihedsstraf som afsonedes i tugthusOrd i nærhedenstrafarbejde Henter ... Henter ... grammatikuden pluralis Orddannelser Sammensætningertugthusfange Vis mere +