trosbekendelse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformertrosbekendelsentrosbekendelsertrosbekendelserneUdtale[ˈtʁoˀs-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s-del af ordet udeladt Betydninger 1. sammenfattende formulering af et trossamfunds grundlæggende læresætningerSynonym konfessionOrd i nærhedenkristenhedsymbolcredokatekismusdogmelærdomlov1 Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisDet første han hørte, da han var kommet til verden, var trosbekendelsen: "Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er Hans profet." skoleb1992skolebog, religion, 19921.aoverført sammenfattende formulering af politisk eller ideologisk grundholdningOrd i nærhedenideologisk ståstedgrundholdningpolitisk holdningpolitisk observanspolitisk farvepartifarve Henter ... Henter ... Enhver er sin egen lykkes smed, lyder Venstres liberale trosbekendelse som bekendt Pol1985Politiken (avis), 1985. Vis mere +Faste udtryk (1)den apostolske/apostoliske trosbekendelse en af de tre bekendelser af den kristne tro som anerkendes af alle kirker, og som er dåbssymbol i det romerskkatolske, evangelisk-lutherske og en del reformerte kirkesamfund mentes tidligere (fejlagtigt) at kunne føres tilbage til apostleneVed dåben svares der med en kort bekendelse, den apostolske trosbekendelse skoleb1988skolebog, religion, 1988