transcendens substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformertranscendensenUdtale[tʁɑnsənˈdεnˀs]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s Oprindelsefra middelalderlatin transcendentia, afledt af latin tran(s)scendere 'overskride' Betydninger det at overskride eller ligge uden for visse grænser, især grænserne for menneskelig erfaringSe også grænseoverskridelseOrd i nærhedengrænseoverskridelse Henter ... Henter ... Vis mere +