Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
2 resultater

segl1

substantiv, fælleskøn (eller uofficielt intetkøn)

Bøjning

-en (eller uofficiel form: -et), -e (eller uofficiel form: -), -ene
Bøjningsformer
seglen (eller uofficiel form: seglet)
segle (eller uofficiel form: segl)
seglene

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
 speaker icon

Oprindelse

via middelnedertysk sekele fra latin secula, afledt af secare 'skære'

Betydninger

 
redskab til at høste korn med bestående af et kort træskaft med en lang, skarp og krum klinge bruges i Danmark nu kun til at høste specielle afgrøder med

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
og endelig, netop da solen svandt bag havet i vest, faldt den sidste håndfuld strå for hendes segl

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (1)

hammer og segl

 
afbildning af en hammer og en segl med korslagte skafter brugt som tegn for kommunismen, idet hammeren symboliserer arbejderstanden og seglen bønderne indgik bl.a. i Sovjetunionens flag og rigsvåben

Ord i nærheden

Henter ...
efter revolutionen udstedte sovjetmagten nye sedler, hvor Lenin og hammer og segl havde erstattet zarens portræt

segl2

substantiv, intetkøn

Bøjning

Bøjningsformer
seglet
segl
seglene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
 speaker icon

Oprindelse

via middelnedertysk segel fra latin sigillum, diminutiv til signum 'tegn'

Betydninger

1.
aftryk præget i voks, lak, papir eller metal ved hjælp af et stempel, en signet el.lign., fx for at forhindre uvedkommende i at lukke et brev op eller for at bevidne et dokuments ægthed

Se også

En assistent fra forskerholdet hentede kuverten, undersøgte den for brud på seglet
Obersten havde bare stået og gloet, da de foreviste arrestordren, hvor kongens segl var nedenunder
2.
kort, cylinderformet stempel eller ring med et mønster der bruges til at præge et aftryk i voks, lak m.m. SPROGBRUG sjældent

Se også

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (1)

nogens mund er lukket med syv segl

 
overført en person røber intet
Jeg siger det i al fortrolighed. – Min mund er lukket med syv segl, sagde Max alvorligt

I andre ordbøger

I andre opslag