moralisme substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformermoralismenUdtale[moʁɑˈlismə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mofoto[ˈfoto]o̝ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]smmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mədanske[ˈdansgə]ə Oprindelseaf moral og -isme Betydninger det at moralisere eller gøre sig til dommer over andres moral og livsførelseOrd i nærhedenmoraliserendisciplineringforargelsepegefingerløftet pegefingerudskamning Henter ... Henter ... Verden er for længst blevet træt af den svenske moralisme og dydige selvhævdelse i international sammenhæng MoBere83Mogens Berendt: Tilfældet Sverige. Chr. Erichsen, 1983. Vis mere +