meteor
substantiv, fælleskøn eller intetkønBøjning
-en eller -et, -er, -erne Udtale
Oprindelse
fra græsk meteoron, af meteoros 'svævende i luften'
partikel eller klump af jernlegering eller silikatmineral som med stor hastighed trænger ind i Jordens atmosfære fra rummet og derved giver anledning til et lysfænomen, fx et stjerneskud eller en ildkugle
Ord i nærheden
Henter ...
For hver 100 meteorer, som kommer ind i atmosfæren, er der kun 5, som "overlever" turen og lander på jorden