grønskolling substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformergrønskollingengrønskollingergrønskollingerneUdtale[-ˌsgʌleŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]leminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ eller [-ˌsgʌlˀeŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødeminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Oprindelseældre nydansk grønskalding første led grøn 'ung, umoden', sidste led vist afledt af skal, oprindelig om nyudrugede fugleunger Betydninger ung, uerfaren (og frygtsom) person SPROGBRUG nedsættende især i tiltaleSe også snothvalpflødeskægOrd i nærhedenførskolebarn Henter ... Henter ... det var ingenting. De betjente her var bare nogen forkølede grønskollinger fra Jylland ClJoha89aClaes Johansen: En flænge i verden. Gyldendal, 1989. Vis mere +